Læserbrev
Vi befinder os i Enigma – og den tilbygning til det tidligere postkontor på Trianglen, Østerbro, som sammen med hovedbygningen er museum for post og alskens former for kommunikation og lyd: Hestevogne, gule Nimbus’er, telefon, telegraf, radioer, båndoptagere, højtalere, forstærkere, kameraer, videomaskiner, pc’er, mixerpulte, synthesizere, musikinstrumenter og whatever.
Og der er utvivlsomt også både tonegeneratorer, ringmodulatorer og spolebåndoptagere. For det var nogle af de aggregater, som Else Marie Pade brugte til at skabe elektronisk musik, endnu før synthesizere, samplere, computerprogrammeret electronica og andet grej fandtes. Hun var i efterkrigsårene ansat i DR og brugte efter arbejdstid studierne til at frembringe sine lydbilleder. Hun regnes for Danmarks første skaber af elektronisk musik – og er mest kendt for dét.
Dybfølt engagement
Og hvad så nu – i april 2024 – godt 70 år efter Pade skabte sit elektroniske rum? Så er vi i de indbydende lyse, museale lokaler vidne til release på ‘Sange til en Væg’. Og det handler stadig om Pade, men langt fra om elektronica. Musikgruppen Dybfølt, med Mathæus Bech på bas og Kirstine Elise Pedersen på cello, fremfører sammen med sangerinden Kira Martini ni melodiøse numre, som Else Marie Pade skabte i sine ungdomsår – i Frøslevlejren under krigen!
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik og har udgivet meget af Else Marie Pades banebrydende elektroniske musik. Dybfølt-musikerne blev ifølge Mathæus Bech sporet ind på Pades mere ukendte ungdomsværker:
– Vi holdt møde med Dacapo. Og snakkede med dem og syntes, det kunne være en sjov opgave, og så gik vi i gang, fortæller Mathæus Bech, der ligesom Kirstine er konservatorieuddannet. De har spillet sammen i seks år, både Rued Langgaard-klassisk, jazz og folkemusik, og på flere festivaler med blandt andre Harald Haugaard Band. Så godt at musikken er blevet deres levevej, røber han.
De har nu, sammen med Kira Martini, digitalt indspillet ni af Pades sange. Og de tre gav prøver på sangene live i Enigma den 2. april for et tydeligvist engageret publikum: Venner, kolleger, familie og andre interesserede.
Opmærksomt publikum lytter i Enigmas lyse, museale rum til trioen, som giver prøver på deres ni digitalt udkomne fortolkninger af Pades sange.
Blandt tilskuerne var Else Marie Pades søn, Morten, der tidligere har indsunget fem af hendes sange på Dacapo. Mens de sidste fire numre først sent er fundet og derfor “har verdenspremiere”, siger Mathæus Bech.
Modstandskamp og musikalsk befrielse
‘Sange til en væg’ refererer til Pades ensomme og ofte dystre stunder i først en celle i Aarhus Arrest og siden i Frøslevlejren. Hvordan gik det til?
Else Marie Pade blev født i 1924, og fysisk skrøbelig levede hun beskyttet og meget bundet til hjemmet, hvor hun skabte sin egen verden af lydbilleder. Hun brød ud og startede som sangerinde i The Blue Star band, som i 40’erne spillede til skolefester og lignende steder. Den stod på jazz, og selv var hun måske en af den tids swingpjattere, om hvem hun siden skrev en sang. Sideløbende modtog hun klaverundervisning hos organisten Karin Brieg i Aarhus.
Men der var krig. Danmark var besat.
Gennem Brieg kom Pade ind i en kvindegruppe, der var aktive i modstanden mod den tyske besættelsesmagt. Til en start ret uskyldige aktiviteter som uddeling af illegale blade. Siden transporterede Else Marie Pade sprængstof, udførte spionage, lærte at skyde med pistol og håndtere sprængstoffer. Det var aktiviteter, som, hvis hun blev afsløret, kunne give op til dødsstraf.
En septembermorgen i 1944 blev Pade under dramatiske omstændigheder anholdt i barndomshjemmet på Marstrandsgade i Aarhus. Hun blev kørt til Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet. Efter hårde, voldelige, forhør blev hun indsat i Aarhus Arrest, hvor mishandlingen fortsatte. Her tog hun en afgørende beslutning:
“En nat, hvor alt var kaos inden i mig, skreg jeg højt i angst og afmagt i min enecelle – men der kom ingen. Da lovede jeg mig selv, at overlevede jeg dette, ville jeg beskæftige mig med musik resten af mit liv. Da følte jeg en besynderlig ro. Lys, varme og kærlighed var rundt om mig. Jeg var ikke mere alene. Dette blev vendepunktet i mit liv.”
Wagner, tæsk og slagermusik
Med et spænde fra en hofteholder begyndte Else Marie Pade nu at ridse noderne til sangen ‘Du og jeg og stjernerne’ ind i cellevæggen. Første vers lyder:
“Dagen, der svandt bort,
Natten der blev sort,
Ensomhedens fangedragt,
Stjernen, der er blid,
Englen, der er hvid,
Stemmen så tæt ved mit øre”.
Musikken blev nu til et mentalt tilflugtssted, en åndelig og fysisk overlevelsesstrategi.
Absurd nok var den tyske forhørsleder selv musiker og bragte hende nu nodepapir og et skriveredskab i cellen. Og diskuterede, i pauserne mellem de brutale forhør, Richard Wagners og andre komponisters værker med hende. Hun fortalte aldrig indgående om, hvilken mishandling hun var udsat for.
Efter nogen tid blev hun overført til Frøslevlejren i Sønderjylland, som angiveligt blev skabt på dansk initiativ for at undgå, at danske internerede blev overført til kz-lejre i Tyskland. Det blev omkring 1.600 modstandsfolk, jøder og kommunister alligevel – i tilgift til de direkte deporterede fra Horserød. Og adskillige vendte ikke tilbage.
At Else Marie Pade undgik den skæbne skyldes formodentligt, at da Royal Air Force bomber Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet i oktober 1944, brænder også dokumenter om hendes modstandsarbejde. Flere modstandsfolk, der var under forhør, omkom under angrebet.
Trøstesløsheden, isolationen og frygten for deportation bortvejres af Else Marie Pade gennem lette musikalske værker og tekster, der afleder fra dystre tanker. Og hun får også hjælp fra Karen Brieg og de andre kvinder fra modstandsgruppen, som også sidder i Frøslevlejren, hvor hun også møder sin kommende mand, komponisten og dramatikeren Henning Pade. Gennem ham ansættes hun senere i Danmarks Radio, hvor hun virkeliggør sine elektroniske kompositioner.
Værkerne fra Frøslev kaldes i Dacapos foromtale af den digitale, nutidige EP-udgivelse, for “ren slagerstil”, når skribenten gengiver et vers fra værket Swingsko:
“Swing gi’r dig højt humør,
Du bli’r skør, drikker mælk af et sugerør,
Danser på en gummisål
Under hedensk skrig og skrål”.
Med på en lytter
Denne lytter forbinder dog slagere med Bjørn Tidmand, Birthe Kjær og lignende dansktopkoryfæer. Men der er langt mere poesi, lyrik og melodiøs egenart i Pades ni små værker, trods – eller på grund af – den dystre baggrund. Dybfølt-duoen beskriver det som “musik skabt af nødvendighed – som en mælkebøtte, der skyder op gennem asfalten”.
Efter et lille intermezzo med afspilning af DR’s gamle, udstillede klokkespilspausesignal spiller Kirstine Elise Pedersen og Mathæus Bech – med vekslende finger- og strygerspil på både cello og kontrabas – blandt fire numre også Swingsko. Der er arbejdet kreativt, legende og nutidigt med Pades oprindelige klaverarrangement. Og Kira Martinis klare, rene stemme spiller med. Det er renlivet akustisk musik, selv om Martini pludselig henter et håndholdt loop-aggregat, som pifter med. Den er bygget af saxofonisten Sven Dam Meinild, som også har medvirket på udgivelsen.
Mathæus Bech har forinden fortalt, at gruppen ved en sindrig afspilning af deres optagelser under et besøg i Frøslevlejren har fået rumklangen fra barakkerne, i dobbelt tidsmæssig hastighed, ind i deres nyfortolkninger af de ni sangværker. Han fortæller også, at de ni digitale EP-numre kan købes billigt i en kvalitet, der overgår streaming på Spotify eller YouTube. Og at man overvejer et fysisk produkt. Nej: En båndudgivelse snarere end end CD eller vinyl…
Artiklen fortsætter under fotoet……
100-års fejring
Else Marie Pade døde i 2016 og ville 2. december i år være fyldt 100 år. Forfatteren Henrik Marstal har skrevet en biografi om hende, som dækker hendes musikalske liv fra jazz-sangerinde i teenageårene til hendes sidste værk som 87-årig. Han går til mikrofonen og fortæller, at hun også har komponeret orkesterværker, som under titlen Orchestral Works er indspillet af Malmøs Symfoniorkester og i 2022 udgivet som album af Dacapo.
Som også Mathæus Bech havde annonceret for undertegnede, så planlægger Dybfølt-duoen, Kiri Martini, sammen med Henrik Marstal og andre at markere 100-året med musikarrangementer og en fortælleturné, kulminerende med en jubilæumskoncert på selve 100-årsdagen.
‘Sange fra en væg’: Ni digitale EP-sange. Se og lyt. Pris: 8-12 kr. pr. nummer.
Kontakt til duoen Dybfølt: www.dybfoelt.dk eller mat.bech@gmail.com
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
