På Nørrebrogade 206 ligger en lille butik, My Homeland, hvor du finder et godt udvalg af palæstinensiske T-shirts, tørklæder, smykker og andet, der sælges til fordel for Palæstina. På deres Instagramkonto er der i juli et opslag, hvor de viser, hvad pengene går til.
Åbningstiderne er begrænsede, men en eftermiddag lykkedes det mig at finde forbi i åbningstiden og ned i den lille kælder bag i butikken, hvor der er et lille udvalg af forskellige fødevarer fra Al’Ard, der sælger palæstinensisk fair trade-olie, krydderiblandinger, kufiyas med mere. Jeg har efterhånden lært det meste af sortimentet at kende, men denne dag var der noget, jeg ikke vidste, hvad var.
Jeg har efterhånden lært det meste af sortimentet at kende, men denne dag var der noget, jeg ikke vidste, hvad var.
Ved siden af en orange bøtte med tahin, som næppe behøver nogen yderligere introduktion, stod der en tilsvarende sort. Jeg er aldrig stødt på den før og var ikke engang helt sikker på, om det var til indvortes eller udvortes brug, men tænkte, at der nok var hjælp at finde til anvendelsen i Mama’s Palestinian Kitchen.
Hjemme igen lagde jeg et hurtigt billede af bøtten op i gruppen, og så gik det stærkt. I skrivende stund har mere end hundrede kommentarer bidraget med forslag til, hvordan den sorte nigellafrø-creme, Qizha, ikke at forveksle med sort sesam, kan bruges. Nigella kender vi også som jomfru i det grønne eller sortkommen. På arabisk kendes de som “blessing seeds”, “velsignelsesfrø” på grund af deres historie.
Qizhas historie er gammel og almindeligt udbredt, fordi haditherne (overleverede tekster om profeten Muhammeds liv og handlinger) nævner den flere gange. Den har ry for intet mindre end at kunne kurere alt på nær døden, hvis man tager en skefuld hver dag.
Her må jeg minde om, at jeg ikke er læge og ikke kan give medicinske råd. En søgning på nettet viser dog, at Nigella Sativa indeholder en række stoffer, nogle giftige, der blandt andet kan påvirke blodtrykket og være blodfortyndende, så den har effekter, der har været kendt i århundreder, og som har gjort, at den er blevet anvendt som lægemiddel.
Man skal altså ikke spise den i uforbeholdne mængder – men da smagen er ret bitter ufortyndet, er det heller ikke meget oplagt at gøre.
Jeg har været de mange svar igennem og deler her nogle, der er nemme at gå til, og som hver især kun bruger få skefulde af Palæstinas sorte guld.
Qizha-Nutella
Mange i tråden genkendte øjeblikkeligt Qizha som ingrediens i det, madbloggeren Chefjjskitchen laver her, som han kalder palæstinensisk Nutella. Nutella er på boykotlisten, fordi producenten Ferreros hovedkvarter ligger i Israel, så det er oplagt at søge alternative produkter, især nogle der gavner Palæstina. Mohammed Moosa laver sin Palæstina-Nutella helt fra bunden på Instagram. Min blender ville dog ikke levere et lignende resultat, men du kan jo prøve ad – smagen er sikkert lige god uanset konsistensen.
I stedet fulgte jeg det hyppigste råd i tråden – rør Qizha op med honning og olivenolie, og spis det på ristet arabisk brød. Du kan selv vurdere, hvor sødt det skal være, men på billedet herunder er det blandet med honning og en god olivenolie, og det smager rigtig godt. Brødet er fra bageren i Lygtens Bazar.
Her er det den samme “Nutella” serveret med smørstegte valnødder og pinjekerner på brød fra Vestegnens Bazar ved Brøndby Strand Station.
Røræg med Qizha og Za’atar
Den mest palæstinensiske kombination af alle er nok denne: Qizha-røræg, serveret på ristet brød med palæstinensisk Za’atar og salt på toppen. Du får her en hurtig opskrift, som kan laves på 10 minutter.
2 æg
2 tsk Qizha
1 spsk olivenolie
1 spsk Za’atarblanding
Salt efter behov
Rør æg og Qizha sammen, og steg det til røræg på panden. Rør det om undervejs, til ægget ikke længere er flydende. Læg det på ristet brød, og drys med Za’atar og salt. En lille slat olivenolie får Za’ataren til at hænge bedre ved.
Qizhacookies
Én bruger foreslog at blande det med dadelsirup og mandelmel, og bage cookies. Jeg brugte:
1 kop mandelmel
3 spsk. dadelsirup
6 spsk. qizha
Bland det hele sammen og tril 15-20 kugler af dejen. Her er de efter at have været trykket ned i en arabisk småkageform, beregnet til at lave ma’amoul, og bagt 10 minutter ved 180 grader. Hvis du vil have en mindre bitter udgave, kan du erstatte halvdelen af Qizhaen med flydende honning.
Qizha indgår også i en dessert, Qizha Senyit, som Chef In Disguise deler her. Den håber jeg at få tid til at afprøve inden alt for længe.
Hvis du prøver opskrifterne af, håber jeg, du vil dele dine erfaringer enten her under artiklen eller i Mama’s Palestinian Kitchen. Hvis du kender til flere anvendelser af Qizha, vil vi også meget gerne høre om dem – jeg er begrænset til søgninger på dansk og engelsk, men gætter på, at der ligger meget mere på arabisksprogede sider.
Tak for at læse med. For et frit Palæstina!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
