MAD & KULTUR
I disse dage følger vi uroligt den anden flotilla med nødhjælp på vej mod Gaza, i håbet om, at den vil nå frem med hårdt tiltrængte forsyninger, og mindst ligeså vigtigt, et symbolsk brud på Israels blokade af Gazastriben.
Flotillaen har været varmt modtaget i Tunesien, men er også blevet udsat for et droneangreb. Folkemorderen frygter ikke noget dybere end det internationale civilsamfunds livline til det palæstinensiske folk.
Hungersnøden kræver nu liv hver dag, og angrebene på Gaza City trappes stødt op, i en grotesk byggemodning hvor højhuse rives ned ved hjælp af bomber.
Instagram-kok på flugt
Den lille Instagram-kok, Renad Attalahs videoer, har løbende givet et indblik i folkemordets udvikling. I starten var hun en rundkindet 10-årig, der lavede mad af den nødhjælp, de kunne få.
Efterhånden blev råvarerne færre, og fantasien skulle på overarbejde for at få det, der var tilgængeligt, til at blive til genkendelige retter. Vi lavede for eksempel hendes brød af pastamel, i en global aktion, der skulle udbrede kendskabet til den omfattende råvaremangel, forårsaget af Israels brug af sult som et våben. Senere, som 11-årig og tydeligt tyndere, kunne hun fortælle, at hun havde tabt fem kilo på en måned.
Istedet for at madlavningen var et lille frirum, blev det en smertefuld påmindelse om hungersnøden, som hendes folk lever under, og kom for hende til at symbolisere børn, der dør af sult.
I forrige uge lagde nu 12-årige Renad en anderledes video op. Hun kunne ikke længere lave madvideoer – selv med en ny kasse nødhjælp. Hver video mindede hende blot om den stigende nød, og i stedet for at madlavningen var et lille frirum, blev det en smertefuld påmindelse om hungersnøden, som hendes folk lever under, og kom for hende til at symbolisere børn, der dør af sult.
Dagen efter postede hun et opslag med et enkelt ord: Goodbye. Forvirringen bredte sig i kommentarsporet – 1,6 millioner følgere på Instagram holdt vejret og frygtede det værste. Få dage senere lagde hun et opslag op fra Holland. Det var lykkedes hendes søster at få et studieophold, og hun, Renad og en enkelt bror var sluppet ud af Gaza. Hendes forældre og øvrige søskende opholder sig dog stadig i Gaza, og i den aktuelle situation er der ingen der kan garantere hende, at de vil ses igen.
Kampen i køkkenet fortsætter
Det er modsætningsfyldt og smertefuldt at lave palæstinensisk mad under de nuværende forhold. Men det er også et af de virksomme våben, vi kan bruge imod det kulturelle aspekt af folkemordet. Enhver ret af palæstinensisk oprindelse er i risiko for at blive annekteret af Israel og skrevet ud af historien. Falafel, hummus, knafeh, za’atar – uanset hvor arabiske deres navne og rødder er, suger kolonisatoren dem skamløst til sig, og fremstiller dem som sine egne.
Så vi holder gang i køkkenet, i håb om at dokumentere og udbrede kendskabet til palæstinensisk mad, så ingen kan slippe afsted med at introducere en “israelsk knafeh”:
Mujadara – som set hos Gaza Soup Kitchen
Mujadara/Mjadara/Imjadara er en af retterne, der er blevet serveret af Gaza Soup Kitchen. Den kan laves af simple ingredienser, der ofte findes i nødhjælpskasserne.
Jeg kunne se den grundlæggende fremgangsmåde i Gaza Soup Kitchens video, men er tyet til denne opskrift fra Palestine in a Dish, for ikke at gå helt fejl af mål og mængder. Jeg kunne dog ikke få brune linser lokalt, og brugte grønne i stedet.
Fremgangsmåden hos suppekøkkenet og Palestine In A Dish er ikke helt ens – suppekøkkenet starter med at koge linserne i én gryde, og sauterer løg og grøn chilipeber i vegetabilsk oile og ghee i en anden, som de efterfølgende hælder de kogte linser, ukogt bulgur, krydderier, vand og suppetern ned til.
Palestine In A Dish tilsætter de øvrige ingredienser til gryden med linser, og brugte ikke bouillonterninger. Men der røg bouillontern i gryden på videoen, så der er tilsat en enkelt grøntsagsterning til opskriften nedenfor.
Løget er en central ingrediens i de traditionelle opskrifter – men på grund af den udbredte råvaremangel, er der ikke løgtopping på suppekøkkenets Mujadara. De traditionelle opskrifter bruger egentlig også ris istedet for bulgur, men da både suppekøkkenet og opskriften her bruger bulgur, er det anvendt her.
Du kan prøve dig frem – det smager godt, så næste gang kan du prøve med ris, chilipeber og ghee istedet, og se, hvordan din yndlingsmujadara comfort food skal laves, for at ramme helt rigtigt.
Du skal bruge
2,5 dl grønne linser
2,5 dl grov bulgur
1 liter vand
1 spsk stødt spidskommen
1 terning grøntsagsbouillon
Salt
Et løg
Olivenolie
Salat af agurk, tomat, løg, olivenolie, citronsaft og salt efter smag.
Sådan gør du
Skyl linserne. Sæt dem over at koge i vandet. Når de har kogt i ti minutter tilsætter du den skyllede bulgur, salt, supperterning og spidskommen. Rør godt rundt, og lad det simre, til både linser og bulgur er gennemkogt.
Skær løget i strimler, og lad det stege ved middelhøj varme til det karamelliserer. Det må gerne få farve.
Når løget er færdigt, kan du tilsætte overskydende olie fra panden til linserne og bulguren. Rør det om i gryden.
Du kan røre lidt af løget om med bulgur-linseblandingen, og anrette med resten på toppen.
Mujadara serverers gerne med en salat. Her er det en helt basal udgave, der blot er agurk, tomat og løg i tern, hældt over med en slat olivenolie, citronsaft og lidt salt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
