Læserbrev
Fredsinitiativets basekampagne udgav den 8. august en ny bog. Bogen blev lanceret kort tid efter, at Folketinget den 11. juni vedtog den nye forsvarsaftale, der giver USA ret til uindskrænket råderum over tre militærbaser i Jylland.
Bogen er en kort og let tilgængelig kritik af forsvarsaftalen, og den lykkes også med – på sine bare 36 sider – at rette en skarp kritik af andre sider af landets udenrigs- og forsvarspolitik, som ubetinget har underlagt sig de herskende politikker i EU, NATO og USA.
Bogen er en artikelsamling med bidrag fra seks skribenter. Den er rigt udsmykket med fotografier og billedmateriale, og Svend Westergaard har bidraget med tegninger.
Tove Jensen fra Fredsinitiativet nævner i bogen, at juridiske eksperter har kaldt forsvarsaftalen “elastik i metermål”. Betegnelsen skyldes, at aftaleteksten rummer så mange forskellige fortolkningsmuligheder, at den først, når den bliver brugt i praksis, vil vise, om den vil medføre grundlovsbrud. Sådanne brud kan blandt andet vise sig i forhold til Danmarks territorialsuverænitet og danske borgeres retssikkerhed.
Militærets klimaaftryk er blevet udeladt fra Kyoto-aftalens og Parisaftalens klimaregnskaber.
Tove Jensen nævner samtidigt, at aftalen blev vedtaget på et tidspunkt, hvor meningsmålinger utvetydigt viste, at befolkningen ikke ønskede aftalen gennemført. Mulige grundlovsbrud og modvilje mod lovens gennemførelse i befolkningen er nogle af de mange gode argumenter for, at bogen er blevet udgivet. Udgiveren ønsker, at den bliver brugt til at fortsætte debatten og modstanden mod baseaftalen i de danske fredsgrupper.
Uffe Kaels Auring er redaktør af netmagasinet Eftertryk og den ene af bogens seks bidragydere. Hans indlæg er en kritik af den danske statsministers opfordring til at ignorere “Ruslands røde linjer” i Ukrainekrigen. Han vurderer, at ukrainerne aktuelt er Rusland underlegen, både når det kommer til våben og mandskab til krigen, og han mener samtidigt, at Vesten helt mangler en plan for, hvordan de vil sikre, at Ukraine vinder krigen.
Han ser to muligheder for krigens udfald. Enten fortsætter krigens ødelæggelse af Ukraines boliger og infrastruktur indtil en endelig kapitulation, eller også går Vesten mere aktivt ind med angrebsfly, missiler og tropper, hvilket sandsynligvis vil ende i en atomkrig.
Uffe Kaels Auring antyder samtidigt, at Ukrainekrigen har “sidegevinster” for Vesten og Danmark i form af de fortjenester, som militærindustrien scorer, mens krigen raser, “og potentialet er først helt indløst i det øjeblik, vi er gået planken ud”, skriver han.
Arne Lund, som er medlem af Demos, fortæller i sit bidrag til bogen om, hvordan den voksende militarisering af samfundet nu også omfatter universiteterne, hvor man i stigende omfang skal bistå erhvervslivet med at få vækst og at udvikle nye raffinerede våbensystemer. Universiteterne skal generelt kunne bistå militæret, hvor de kan gøre nytte, og det er også besluttet, at vi skal have et nationalt forsvarsteknologisk center, fortæller han.
Kamilla Barder interesserer sig for de psykologiske aspekter af militariseringen. Hun nævner i bogen det fænomen, som historikeren og obersten Samuel Marshall var den første til at undersøge og registrere. Han så, at langt de fleste soldater i en krig slet ikke bruger deres våben, og at de drab, der sker, begås af en lille procentdel af soldaterne.
Kamilla Barder fortæller i bogen, at man har opdaget, at samme fænomen gælder, når der er tale om jagerpiloter, som opererer på lang afstand af deres mål. Fænomenet skyldes, at mennesker generelt har svært ved at slå deres artsfæller ihjel, forklarer hun.
Hun tilføjer, at militæret har en lang række metoder, som de anvender for at få soldater til at overvinde ubehaget ved at slå ihjel, og ser en sammenhæng til det fænomen, at soldater ofte kommer hjem fra krig med angst og PTSD.
Palle Bendsen fra NOAH bidrager til bogen med oplysninger om den klimabelastning, som våbenproduktion, militærbaser og krige forårsager. Han fortæller, at det er sværere at beregne militærets aftryk på klimaregnskabet end de aftryk, som civile aktiviteter sætter. Dette skyldes, at militærets klimaaftryk er blevet udeladt fra Kyoto-aftalens og Parisaftalens klimaregnskaber. Videnskabsfolk med interesse for militærets klimaaftryk må derfor lave estimerede opgørelser “for alt det, vi ikke ved”, ad nogle snørklede omveje. De ved, at militærets klimaaftryk er enormt, og regner med, at det udgør cirka 5,5 procent af verdens samlede CO2-udledning. Tallet vil stige i takt med den militære oprustning, som aktuelt finder sted, og gør det herved sværere at nå Parisaftalens mål i praksis.
Preben Wilhjem, som er fysiker, jurist og tidligere folketingspolitiker, bidrager til bogen med et referat af et oplæg, som han holdt ved basekampagnens konference i februar på Christiansborg. Det handler om, hvordan han mener, at FN’s Sikkerhedsråd burde få ændret sin sammensætning og regler for vetoret, så det blev mere handlekraftigt. Han fortæller i sit oplæg, at han har lavet et forslag om sagen sammen med Jørgen Estrup fra Det Radikale Venstre. De foreslog daværende udenrigsminister Villy Søvndal, at han arbejdede videre med forslaget, hvilket han dog afviste. De to politikeres forslag bliver beskrevet i referatet.
Bogen slutter med et løfte fra udgiverne om, at de vil skærpe kritikken af den førte udenrigs- og sikkerhedspolitik, rejse krav om at standse våbenkapløbet og arbejde for, at Danmark underskriver FN’s Traktat om Forbud mod Atomvåben.
Bogen koster 60 kroner og kan købes i Demos’ butik i Elmegade 27, 2200 København N eller bestilles på telefon: 51414446.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
