Reportage
Ny Dag var gennem 93 år det socialdemokratiske dagblad på Lolland-Falster, inden det lukkede i 1994.
I nyudgivelsen “NY DAG, historien om avisens liv og død”, skrevet af Freddie Kristiansen, tidligere journalist ved det socialdemokratiske dagblad Aktuelt, får vi historien om den socialdemokratiske presse på Lolland-Falster. Dens liv og død, som det hedder i titlen.
Selvom bogen fokuserer meget på døden, altså lukningen af avisen, er det historien om dens liv, der er mest interessant. Den socialdemokratiske presse blev født med Louis Pios avis “Socialisten”, der udkom første gang i 1871. Den skiftede efter få år navn til “Socialdemokraten”, der primært var en københavneravis, men i 1880’erne og 1890’erne begyndte der at udkomme socialdemokratiske dagblade i flere provinsbyer.
Således også på Sydhavsøerne, hvor “Lolland-Falsters Socialdemokrat” så dagens lys i 1901, med base i Nakskov. Redaktør og den altoverskyggende drivkraft var bødkeren Sophus Bresemann.
Nakskov var uden sammenligning regionens største arbejderby, og det gav selvsagt også gode vilkår for en arbejderavis.
I det første nummer stod blandt andet: “Lolland-Falsters Social-Demokrat, som i Dag præsenterer sig for Læsekredsen, ønsker straks at bekende Kulør. Vi vil ikke snige os ind ved hjælp af falske Foregivender, men aabent og ærligt sige, at vor Opgave er at kæmpe og virke for Socialdemokratiet her i Stiftet, hvilket betyder, at vi af hele vor Evne vil tale Arbejder- og Middelstandens Sag.”
Sophus Bresemann var en ildsjæl, der i de første årtier af 1900-tallet betød uendelig meget for udviklingen på Lolland-Falster og ikke mindst i Nakskov. Han blev valgt til byrådet og blev byens første socialdemokratiske borgmester i 1914. Såvel partiet som NY DAG havde en klar arbejderklasseprofil, og Nakskov var i en årrække landets rødeste kommune.
Nakskov Byråd fik for eksempel bygget nye skoler med svømmeundervisning og skolekøkken, skolebespisning og skoletandlæge, man arrangerede sommerkoloni for de fattigste børn og oprettede et kommunalt gymnasium. Går man i dag rundt i Nakskov, ser man flere boligkvarterer, bygget i Bresemanns tid og opført af Nakskov Arbejderboliger.
Nakskov var uden sammenligning regionens største arbejderby, og det gav selvsagt også gode vilkår for en arbejderavis. Men der kom også bump på vejen. I 1933 var der stor arbejdsløshed og økonomisk krise i hele landet. Byrådet satte støtten til de arbejdsløse ned, og det førte til protester. Den lokale afdeling af DKP indkaldte til 1. maj-demonstration, men aftenen før erklærede politiet den for ulovlig! Det kommer både 1. maj og i de kommende dage til kampe med politiet, og efterfølgende bliver flere arbejdere idømt fængselsstraffe.
NY DAG havde ikke nemt ved at finde sine ben at stå på i den historie, kampen stod mellem det socialdemokratiske byråd og byens mange arbejdsløse, hvoraf mange jo også var socialdemokrater. Man benyttede så det klassiske trick, nemlig at give kommunisterne skylden.
I løbet af sin levetid skete der flere gange ændringer af avisen: I format, layout og indhold. Ikke alle ændringer faldt i lige god jord alle steder. Arbejderbevægelsens klassiske slogan er Frihed, Lighed og Broderskab, og det havde stået på avisens forside siden første nummer i 1901. Men i 1949 forsvandt det i forbindelse med en “modernisering” – uden nogen forklaring.
I 1950 var det så navnet, der blev ændret fra Lolland-Falster Socialdemokrat til navnet NY DAG.
Journalist Freddie Kristiansen fokuserer i sin fortælling om NY DAG meget på lukningen af avisen, der fandt sted i 1994 efter en årrække med økonomiske problemer, manglende udvikling af teknikken og svigtende politisk profil. NY DAG var tilsluttet den socialdemokratiske A-presse, helt afhængig af tilskud fra fagbevægelsen, og det var da også den daværende faglige hovedorganisation LO, der slog pengekassen i. For medarbejderne var det en brutal oplevelse, uden varsel blev telefonerne lukket og låsene på bladhuset udskiftet. Farvel uden tak.
Historien om NY DAG’s liv og død kan anbefales, hvis man interesserer sig for dansk arbejderpresse og/eller arbejderbevægelsen på Lolland-Falster.
Freddie Kristiansen: NY DAG, Historien om avisens liv og død.
Forlaget Frydenlund.
124 sider hft., 230 kr., er udkommet.
Note: Freddie Kristiansen har skrevet andre bøger om A-pressens død:
“Selvmordet på Banegårdspladsen” om den aarhusianske avis Demokraten og dens lukning i 1974.
“Mordet på Kalvebod Brygge” om lukningen af Det Fri Aktuelt og dermed det sidste “socialdemokratiske” dagblad i 2001.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
