Underbetalt arbejdskraft
Det er en utroligt interessant og oplysende bogudgivelse, jeg her har fået fornøjelsen at anmelde.
Systemstress – når mødet med systemet stresser dig introducerer et relativt nyt begreb “systemstress”, som blandt andet er blevet benyttet af en række danske patientforeninger siden cirka 2017.
Det beskriver en reaktion på ydre fysisk eller psykisk belastning i forbindelse med kontakt med en stat, en offentlig institution eller lignende. En belastningsreaktion dækker alt fra mindre alvorlige belastninger til for eksempel regulær PTSD.
Forfatteren Karin B. Nissen har selv arbejdet som socialrådgiver i det offentlige i mange år. Hun er videreuddannet cand.soc. i socialt arbejde og har været ansat som underviser på socialrådgiveruddannelsen. Nu underviser hun plejefamilier i kommuner og arbejder som privatpraktiserende socialrådgiver og som psykoterapeut. Derudover har hun igennem 35 år været pårørende til brugere af disse systemer.
På den baggrund har hun samlet sig nuanceret viden om og erfaring med, hvordan de offentlige systemer er indrettet, hvorfor de kan give anledning til systemstress, og om man i givet fald selv kan gøre noget som borger og pårørende for at værge sig mod stressen. Dette formidler hun meget dygtigt.
Bogen er primært skrevet til borgere og pårørende i direkte berøring med for eksempel jobcentersystemet, socialområdet, familiesystemet og psykiatrien. Den er skrevet letlæseligt med få detaljer i den direkte tekst. Men også rent sprogligt er den en lækkerbisken, hvor der er arbejdet med præcision og korte, kontante sætninger.
Samtidig vil den være interessant for fagpersoner, politikere og journalister, der arbejder inden for feltet af social-, beskæftigelses-, sundheds- og uddannelseslovgivning samt de forskellige forvaltningssystemer, der administrerer denne. Her kunne nogle af de udeladte detaljer dog have gavnet. Til gengæld er der et godt notesystem med relevant faglitteratur bagest i bogen, så man selv kan studere anden litteratur om emnet.
Fordomme og forråelse
Systemstress – når mødet med systemet stresser dig er først og fremmest en sociologisk bog med et sociologisk blik på systemet og menneskers reaktioner på et sygt system. Den glimrer ved at komme omkring hele systemtænkningen og alt det uvæsen, der resulterer i systemstress.
Karin B. Nissen viser blandt andet, hvordan systemerne til en vis grad er præget af indviklet lovgivning, at mange ansatte ikke har tilstrækkelig faglig uddannelse, og at konsekvensen af politisk og ledelsesmæssig økonomistyring er, at myndighedens økonomiske behov sættes over borgerens rettigheder og behov.
Der findes også mange sagsbehandlere i for eksempel jobcentersystemet, som har urimelige fordomme om deres borgere og ikke tror på dem, når de fortæller, hvad deres forskellige sygdomme og funktionsnedsættelser betyder for deres evne til at arbejde, skriver hun.
Bogen er letlæselig og primært skrevet til borgere og pårørende i direkte berøring med for eksempel jobcentersystemet, socialområdet, familiesystemet og psykiatrien.
Derfor er det svært at få sin ret som borger, selv hvor der er hjemmel til at få hjælp. Med andre ord skorter det på retssikkerhed for borgere i de systemer, som skulle hjælpe dem.
Særdeles vigtigt er også hendes kapitel om, at systemstress forårsages af forråelse af politikere, ledere og medarbejdere. Forråelsen starter i toppen af samfundet med politikere, der omtaler borgere med hjælp behov med gøgeungeretorik og træffer politisk-økonomiske beslutninger, som i sidste ende resulterer i, at mennesker forholdes nødvendig hjælp. Den slags retorik og den slags økonomisk politik tog for alvor fart fra 2009.
Hun viser også, hvordan ansatte i systemet ligeledes selv kan blive ramt af systemstress, når de ikke får lov til at udføre deres arbejde fagligt forsvarligt og lovmedholdeligt. Så kan det give moralsk stress og forråelse.
Det kan for eksempel ske, når en leder på sygedagpengeområdet eller i pensionsafdelingen sætter kvoter for, hvor mange borgere den ansatte et bestemt år må tilkende en bestemt ydelse, fordi kommunen har vedtaget ulovlige ydelseslofter. Den ansatte kan selv blive truet på sin egen ansættelse, hvis hun ikke finder besparelser på borgernes ydelser. Den ansatte kan også selv ende med at blive syg.
Konsekvenser af systemstress
Foruden karakterisering af de forskellige systemiske sygdomme og den politiske forråelse giver Karin B. Nissen i sin bog eksempler på, hvordan og hvorfor borgere kan reagere på systemet med stress. De bliver ikke set, ikke hørt, ikke forstået, ikke imødekommet. De mister kontrol over deres liv, de bliver sat i venteposition, man overtræder lovgivning og behandler dem som mindre værdige end andre, måske endda som ting eller dyr.
Deres tid, sygdomme, funktionsnedsættelser, erfaringer, hjælpebehov, rettigheder og så videre bliver ikke respekteret. De bliver ikke behandlet som rigtige mennesker med respekt for deres menneskelige værdighed.
Nogle gange trigger systemstressen psykiatriske sygdomme, angst, depression, psykoser eller forstærker sygdomme, mennesker i forvejen kommer til systemet med. Nogle får selvmordstanker.
Nogle gange går det også ud over deres pårørende, nogle gange trækker det tæppet væk under familiens økonomi, og sådan kan en hel familie gå i opløsning. Selv når de måske til sidst får deres ret, vil skaden være sket. Sådan en traumatisering kan i nogle tilfælde påvirke en familie i flere generationer, skriver Karin B. Nissen.
Karin B. Nissen henviser i sin bog til en række undersøgelser, der peger på, at traumatisering ved kontakt med systemet er meget udbredt hos både mange borgere og pårørende.
Hun henviser blandt andet til en undersøgelse fra Psykiatrifonden og SIND af sygemeldtes møder med jobcentersystemet, hvor 70 procent af de adspurgte blev belastet på deres psykiske livskvalitet af mødet, blandt andet på grund af systemets disrespekt for deres helbred. En fjerdedel af de adspurgte havde haft tanker om, at livet ikke var værd at leve.
En anden undersøgelse fra Autismeforeningen peger ligeledes på, at flere end 75 procent af de adspurgte forældre havde fået psykiske symptomer som stress, angst og depression som følge af deres kontakt med det offentlige om deres børns handicapsag.
Behov for en politisk-strukturel forandring
Denne bog er ikke en psykologisk eller medicinsk beskrivelse af, hvordan alle elementer i systemstress ser ud. Den er først og fremmest en sociologs betragtninger.
Karin B. Nissens særlige talent er at kunne sammenkæde alle de mange forskellige lag og perspektiver på det system, der skaber stress hos både borgere og ansatte.
Hun viser, hvordan systemet udgår fra den politiske top, hvor forråelse og stigmatisering af bestemte befolkningsgrupper sammen med politiske og økonomiske beslutninger får konsekvenser ned igennem de forskellige myndigheder og beslutningslag, så resultatet er et sygt system, der gør mange mennesker endnu mere syge og invalide, end de måtte være i forvejen.
Endelig indeholder bogen nogle psykoterapeutiske forslag til, hvad man selv som borger eller pårørende kan gøre for at modarbejde systemstress. Men forfatteren understreger, at det grundlæggende er en nødvendig politisk-strukturel opgave at ændre selve systemet gennemgribende, for det enkelte individ kan ikke selv klare kampen.
En central ingrediens i en sådan politisk-strukturel forandring er, mener hun, at forsyne systemernes ansatte med bedre faguddannelse, mere erfaring, videreuddannelse, dømmekraft og indflydelse på deres arbejde. Det ville øge de ansattes mulighed for at gøre deres arbejde på en fagligt og samvittighedsmæssigt forsvarlig måde.
Det ville også gøre arbejdet meningsfuldt, mindske forråelsen og hjælpe borgerne bedst – det, der burde være hovedformålet med deres arbejde.
Karin B. Nissen: Systemstress – når mødet med systemet stresser dig. Wadskjær Forlag. 212 sider. 270 kroner. Udkommer 17. april 2024. Er også udkommet som lydbog på Saxo og Mofibo indtalt af forfatteren selv.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
