Høring på Arbejdermuseet 6. august
Imens Norge, Spanien og Irland har vist sig som demokratiske foregangslande og endelig officielt har anerkendt den palæstinensiske stat, lusker det officielle Danmark stadig rundt i den folkemordsanklagede apartheidstats skygge. Det får dog mere og mere svært ved at ignorere folkestemningen.
Udenrigsminister Lars Løkke måtte i denne uge se sig afbrudt af demonstranter under et EU-valgmøde, og da såkaldt politisk kommentator Joachim B. Olsen fik udtalt, at palæstinensere ikke elsker deres børn, måtte han offentligt erkende, at han var gået for langt. Den boble, hvor man kan vende det blinde øje til eller kækt dele racistiske generaliseringer, bliver mindre og mindre.
Den boble, hvor man kan vende det blinde øje til eller kækt dele racistiske generaliseringer, bliver mindre og mindre
Folkestemningen er ved de studerende i Rafah Gardens hjælp trængt igennem til Københavns Universitet, der omsider har opgivet at have investeringer med forbindelse til den besatte Vestbred. Og på sociale medier er der kommet hul igennem til flere og flere hidtil tavse influencers, deriblandt flere store danske navne, der efter at have lurepasset siden konfliktens start, de seneste dage blandt andet har delt en AI-illustration af situationen i Rafah med teksten All eyes on Rafah.
Fronterne mellem humanister og zionister bliver trukket skarpere op, og at være støtte af apartheidstaten er et tiltagende dårligt look.
Mad til barrikaden
Aktivismen virker. Men ind i mellem skal man jo lige ned fra barrikaden og hente sig en sandwich, og den må gerne smage af Palæstina. Humus har i de senere år overhalet leverpostejen i mange hjem. Den er faktisk så almindeligt udbredt, at det ikke er nødvendigt at arbejde for dens anerkendelse her. Mutabal, derimod, er ikke nået ind på Brugsens hylder endnu.
Mutabal/moutabal/mutabel/mutabbal er en nær slægtning til humus og baba ganoush. I modsætning til humus er den lavet på aubergine istedet for kikærter, og til forskel fra baba ganoush har den en væsentlig mængde tahini i. Den er hurtigere at lave end humus, for du skal ikke sætte kikærter i blød 24 timer inden. Du kan bruge den til dip eller som spread i dit fladbrød. Du får en opskrift her.
Mutabal
Den traditionelle mutabal er lavet på auberginer, der har fået brændt overfladen over åben ild, så de får en røget smag. Du kan også riste dem over flammen på et gaskomfur. Alternativet er at ridse dem på langs nogle gange med en kniv, og bage dem i ovnen, til de er mørke udenpå, og indersiden er helt blød. Jeg brugte den metode – den er nemmest at gå til i køkkenet med induktionskomfur på anden sal.
Skulle du sidde i en lejr med en grillbakke eller et campingblus til rådighed, kan du jo give ristning over åben ild et skud.
Ingredienser
To auberginer
1 dl tahini
2-3 fed hvidløg
Saft fra 1 citron
Olivenolie
Salt efter smag
Evt. granatæblekerner
Evt. græsk yoghurt
Evt. spidskommen
Sådan gør du
Skyl og rids auberginerne på langs.
Læg dem på en bageplade i en 200 grader varm ovn, indtil de har let forkullede pletter og er bløde indeni. Det kan tage op til 40 minutter.
Sæt dem tilside, til de er kølet af.
Skær dem op på langs, og skrab indholdet ud med en ske.
Hæld det i en skål med tahin, presset hvidløg, citronsaft og salt, og mos det hele med en gaffel.
Nogle opskrifter tilsætter en skefuld neutral yoghurt, andre spidskommen eller begge dele.
Anret det i en skål med olivenolie og granatæblekerner på toppen.
Det serveres gerne som dip med frisk pitabrød.
Jeg brugte noget af min mutabal med yoghurt og spidskommen i en wrap med stegte aubergineskiver, lidt sprødstegt kebab, der lå tilovers i køleskabet, tomatskiver og bredbladet persille.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
