Fotoreportage
DR’s koncerthus dannede tirsdag den 5. november for tredje gang ramme for “Topmøde om Kvinder i Musikken”. Sit navn tro blev topmødet hovedsageligt (re)præsenteret af musikbranchens og musikmediernes top og var mere om kvinder i musikken end for kvinder i musikken.
Det er ingen nyhed, at det er sværere for kvinder end for mænd at få arrangementer på den danske musikscene. Men det blev nok en gang understreget på dette års topmøde.
Loui Törnqvist, forperson i KODA’s bestyrelse, lagde ud med tal på den grumme sandhed, når det gælder “toppen af poppen”. KODA kradser årligt over en milliard kroner ind i afgifter på musik spillet på spillesteder, radio, tv og streamingtjenester. KODA fordeler pengene efter, hvem der bliver spillet mest.
Og det gør de mandlige musikere. De kvindelige musikeres andel af dem, der får KODA-penge, udgør kun 20 procent. Og de får kun 10 procent af pengene. I øvrigt kan man næsten sætte navn på de kvindelige musikere, der modtager hovedparten af pengene.
Fungerende kulturminister Christina Egelund (M) ramte næsten hovedet på sømmet, da hun fra scenen citerede ABBA: “Money must be funny in the rich MAN’s world”.
Afsporet sexisme-debat i medierne
Rigdomme i musikbranchen er kun forbeholdt ganske få musikere. Og med en næsten ureguleret branche er der brug for spidse albuer hos artisterne for overhovedet at overleve økonomisk. Det gælder hele tiden om at vise sig frem. Eller, som det kom frem i DR’s dokumentar om sexisme i musikbranchen, at have en “lækker røv i et par stramme læderbukser”.
I musikskolerne bliver pigerne tilbudt violin, klaver og sang, mens drengene får tilbudt hele paletten.
Thomas Sandberg, forperson Dansk Musiker Forbund
– Det var min røv, det pludselig kom til at dreje sig om, fortalte musikeren Mathilde Falch, da der på topmødet blev sat fokus på mediernes rolle. Hun efterlyste mindre personfiksering og større fokus på de egentlige problemer med sexisme og ligestilling.
– De ting, vi fortalte om i dokumentaren, har selvfølgelig givet en større offentlig debat, men personligt har vi stået alene efter stormen. For der bliver ikke samlet op af medierne. Alle vil gøre noget, men ingen snakker sammen. Medierne har et kæmpe ansvar, understregede Mathilde Falch.
Det blev ikke købt hos alle repræsentanter for medierne. Søren Bygberg, direktør i JFM Lyd på Jysk Fynske Medier, mente således, at man var nødt til at servere “clickbaits” for at få kunder i butikken.
Som det blev sagt fra scenen: Kvinder bliver beskrevet på deres udseende og mænd på deres faglighed. Hvis en kvinde spiller guitar, er hun en “kvindelig guitarist”. Spiller en mand guitar, er han bare guitarist. Mænd har heller “ingen alder”, hvor det er kun de meget kendte kvinder, som Annisette, Sanne Salomonsen og Anne Linnet, man gider se og høre på, når de har rundet de 60 år.
Lige adgang er ikke lige mulighed
Det er tredje gang, en række organisationer i musikbranchen afholder topmødet sammen med DR som vært. Og igen i år måtte organisationerne konkludere, at der er sket meget lidt for at rette op på den kønslige ulighed, både når det gælder eksponering og penge.
Ralph Richard Strøbech, chef for DR Musik, kunne dog fortælle om en positiv udvikling i DR. Han kunne blandt andet fortælle, at i år har 65 procent musik spillet på P2 været med kvindelige hovedkunstnere.
Men ser man på KODA’s tal for afgifter på musik spillet i radioprogrammer, udgør kvindelige kunstnere kun 17 procent – og for tv-programmer er tallet endnu lavere: fem procent.
- KODA er en nonprofitorganisation, der modtager afgifter for musik spillet i medier og på spillesteder. Pengene går til de komponister og sangskrivere, som har skrevet og komponeret musikken. KODA’s tal viser noget af skævheden i den danske musikbranche. Omkring 9 ud af 10 KODA-penge går til mænd.
- Udbetalinger fra KODA til kvinder: 20 procent
- Andel af KODA-penge til kvinder: 10 procent
- Andel til kvinder fra koncerter: 15 procent
- Andel til kvinder fra TV-udsendelser: 5 procent
- Andel til kvinder for streaming 9 procent
- Modtagere af beløb mellem 5.000 og 10.000 kroner: 20 procent kvinder, 80 procent mænd
- Modtagere af beløb over 400.000 kroner: 4 procent kvinder, 96 procent mænd (8 kvinder og 117 mænd)
Erkan Cakmak, som er ejer af et pladeselskab, mener, at der inden for musikbranchen er flere skuffelser end succeser. Det er en branche, som aldrig evaluerer.
Stine Kinck, som ligeledes er pladeselskabsejer, understregede de hårde vilkår for kvinder i branchen. Man skulle tro, at hun havde de bedste muligheder, men som hun udtrykte det: Jeg bliver ikke ringet til, når der skal laves musik, men bliver brugt, når der skal spørges ind til, hvordan det er at være kvinde og leder. Hvis det handler om musik, er det mest kvinder, der hyrer.
Forskelsbehandlingen starter allerede i skolealderen, nemlig på landets musikskoler, slog DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn fast allerede i sin åbningstale på topmødet:
– Det musikalske økosystem hænger unægtelig sammen: Fra musikskoler til konservatorie, til udøvende kunstnere, til at blive hørt i medierne.
Thomas Sandberg, forperson i Dansk Musiker Forbund (DMF) tog det samme emne op i topmødets særmøde for ansatte og ledere i musikbranchen.
– I musikskolerne bliver pigerne tilbudt violin, klaver og sang, mens drengene får tilbudt hele paletten, slog Thomas Sandberg fast.
Arbejdskulturen er under pres
På særmødet blev der diskuteret for og imod at indskrive branchens “handleguide” til en respektfuld arbejdskultur i selve kontrakterne med musikerne, sådan som ledelsen af Aarhus Symfoniorkester har gjort.
Det var der ikke umiddelbart opbakning til fra spillestederne, så længe der ikke også er retningslinjer for, hvordan man skal sanktionere overtrædelser af dette adfærdskodeks. Flere nævnte, at det vigtigste redskab er dialog med dem, der ikke følger handleguiden.
Handleguiden er udarbejdet af TrygtRum-netværket, et netværk bestående af en lang række af musikbranchens organisationer.
– Kan TrygtRum ikke lave en digital platform for evaluering og samtale, så vi kan komme videre ad den vej? lød et spørgsmål fra salen.
– En virkelig god idé, mente Thomas Sandberg. Men nogen konklusion om handleguidens rolle kom der ikke på særmødet.
Aben gik på rundtur
Hverken hos DR’s generaldirektør eller hos DMF-forpersonen var der dog bud på, hvordan man skaber ændringer i fødekæden, der kan føre til lige muligheder.
Det var der heller ikke fra socialdemokraten Astrid Krag, der sidder i Folketingets Kulturudvalg.
– Man kan pege pilen mange steder hen. Jeg peger på gatekeeperne, dem der booker. Jeg er utrolig glad for armslængdeprincippet, når vi uddeler kulturpengene. Forandringen må komme fra branchen og medierne, ikke fra politikerne, lød det fra folketingsmedlemmet.
Hun afviste under den afsluttende paneldebat et forslag om kvoteordninger, der kunne favorisere kvindelige kunstnere ved fordelingen af de omkring 24 milliarder kroner, som hvert år bliver udbetalt i kulturstøtte fra stat og kommuner.
Karoline Lindegaard fra Alternativet kunne derimod godt se en fordel ved kvoteordninger på spillestederne og kom også med en forslag om en forsøgsordning med 10.000 kroner om måneden i “kunstnerløn”.
Det sidste fik støtte fra Karen Vincent, direktør i Warner Music.
– Vi sælger kultur for billigt i det her land. Jeg er rigtig glad for snakken om kunstnerløn – det kan være en god måde, lød det fra direktøren.
Hun fik også det sidste ord i den afsluttende paneldebat. De var om fremtidsudsigterne for mere ligestilling i musikbranchen:
– Det bliver nok en mikroskopisk bevægelse, vi vil se til næste års topmøde.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
