”Leif Sylvester er vokset ud af arbejderklassen, og han har formået at holde fast i sit sociale udgangspunkt hele vejen igennem sit kunstneriske virke. Derfor føles det også naturligt, at det er her, hans historie og værk nu skal folde sig ud.”
Sådan skriver Arbejdermuseets direktør Søren Bak-Jensen i kataloget til museets store Leif Sylvester-udstilling ”Friheden flyver”, der vises i det næste års tid. Titlen henviser til den sang, Sylvester skrev sammen med Erik Clausen i 1978.

Foto: Torben Christensen
De fleste af bladets læsere kender Sylvester allerede fra 70’erne, dengang han hed Petersen og sammen med Erik Clausen optrådte med “Clausen og Petersens gadecirkus”. De havde mødt hinanden på Kunsternes Efterårsudstilling 1969, og de faldt med det samme i hak med hinanden og begyndte året efter at arrangere omrejsende kunstudstillinger for at få solgt deres værker og senere med deres cirkus.
I 1974 blev de medlemmer af Røde Mors Rockcirkus, og i 1978 udgav de deres første LP “Store Sonja”, som året efter blev fulgt op af “I storbyens favn” med blandt andet “Mormors kolonihavehus” sunget af Eva Madsen.
Sylvester havde i 70’erne skabt superrealistiske malerier, men i 1977 holdt han op med at male for at hellige sig musikken med gruppen “Sylvester og svalerne”. Der gik herefter 10 år, før han igen greb til penslen, inspireret af sin datter der begyndte at male, og derefter blev det hans hovedbeskæftigelse, men han gav sig også tid til at medvirke i en række af Erik Clausens film og flere TV-serier.

Foto: Torben Christensen
Mens Sylvesters tidligere værker var meget realistiske, ændrede han totalt stil uden dog helt at gå bort fra det figurative. Hvor han tidligere havde en klar forestilling om, hvad han ville male, er han gået over til at arbejde spontant. Han starter uden at ane, hvor det vil ende, det er underbevidstheden, der styrer processen. Det er der kommet mange både morsomme og mere alvorlige malerier ud af, undertiden suppleret med små forklarende digte nedenunder. Den humoristiske side slår også igennem i mange af hans skulpturer.
Udstillingen begynder allerede på væggen ned til kælderen, hvor udstillingsplakaten er malet med Sylvester-citater nedenunder. De første værker er fra begyndelsen af 60’erne, blandt andet en collage med materialer han fandt på byggepladser, og de følges op af cirkusmalerier, inden man når ind til midten af udstillingen. Her kan man se en rekonstrueret cirkusmanege, hvor det er tanken, at folk skal kunne aktiveres.
Undervejs vises nyere malerier og skulpturer, suppleret med videofilm og fotos, og til sidst kan ses eksempler på litografier og på plakater, han har skabt til fagbevægelsen og folkelige bevægelser.
Til udstillingen har Sylvester modeleret 10 farverige, fantasifulde og humoristiske buster “De uundværlige”, som hylder hverdagens helte såsom sygeplejersken, fabriksarbejderen, og grønthandleren “bananen”.
Hans solidariske holdning kan også ses i gravmonumentet for de hjemløse på Assistens Kirkegård og maleriet “Den fordrevne” (2024), som er en støtte til palæstinenserne i Gaza.
Til udstillingen er udgivet et katalog, og i foråret udgav Frydenlund “Den store Sylvester” med gengivelse af 700 værker fra 1993 til 2024.
Selvom udstillingsarealet ikke er stort, er det lykkedes at præsentere alle sider af Sylvesters kunst, og udstillingen henvender sig bredt og ikke kun til kunstinteresserede.
Arbejdermuseet: Leif Sylvester – Friheden flyver. Slutter den 2. august 2026.
Katalog: 92 sider, 149 kroner.
Den store Sylvester. Udvalgte værker 1993-2024. Frydenlund 400 sider. 500 kroner.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.