Anmeldelse
Mens Bent Hallers ”Stuepigen og kranføreren” (2023) foregår i et arbejdermiljø, opsøger han i ”Hjemsøgt” et andet miljø, men stadig med et samfundskritisk perspektiv og her tilsat dramatik, der undertiden nærmer sig gotisk gyserstil.
I den er det vor tids storlandbrug set indefra, det handler om. Godset Storvængegård ligger i Jylland og har været i slægtens eje i 300 år. Nu er det Ulrik Christian Vænge, der nødigt men gerne har overtaget driften efter sin far, der er gået på aftægt. Det er svære tider for landbruget, og for at rette op på økonomien beslutter Ulrik, mod sin fars vilje, at gå over til kvægdrift i stor stil i stedet for den traditionelle blanding med korn og dyr. Det betyder indkøb af kvæg og bygning af nye stalde, hvad der kræver store lån i banken; et risikabelt foretagende, men det går helt godt i en del år.
Romanen holder desværre ikke helt Hallers sædvanlige standard
Det samme kan dog ikke siges om familielivet. Ulrik ynder at gå i kraftigt tweedtøj og er selv på flere måder en tung mand, men han er også bøjelig og føjelig, når det gælder familiens krav og forventninger. Derfor lever han i et kærlighedsløst ægteskab med den lidt mandhaftige Elsebeth fra nabogården, men de får dog sønnen Otto.
Da Elsebeth bliver dødeligt syg, møder Ulrik sygeplejersken Abigail, der som den første sætter hans hjerte i brand. Det er gengældt, for han er netop sådan en mand, som hun trænger til efter en ungdom med utallige engangsknald og et ægteskab med en biseksuel mand. De to fik også en søn, som Abigail ved skilsmissen overlod til manden og hans elsker. Hendes problem er, at hun er alt for smuk. Mændene falder for hendes skønhed, ikke for hende selv, men det er anderledes med Ulrik, der elsker hendes hele jeg.
Det er imidlertid ikke nogen let sag at overtage Elsebeths plads på godset. Abigail bliver modtaget med modvilje af Ulriks søstre og Otto, og over det hele lever den afdøde Elsebeths ånd videre i bedste eller snarere værste velgående. Og som den selvstændige og frigjorte kvinde Abigail er, vælger hun derfor at fortsætte med at arbejde som sygeplejerske, hvad der giver anledning til et kik ind i sundhedsvæsenet.
Livet er altså ikke lutter kagkage for Ulrik og Abigail. Udover at det forgiftes af Elsebeths skygge, der legemliggøres i form af Otto, opstår der for Ulrik et problem, da han observerer, at søen i deres park begynder at opføre sig underligt. I blæsevejr skummer den, og fiskebestanden bliver stadig mindre. Der er heller ikke så mange orme og biller i jorden som tidligere, og han må erkende, at der er noget rivende galt. Forholdet mellem ægteparret bliver mere og mere anspændt, og Abigail tager konsekvensen, mens Ulrik sin vane tro træder vande.
Romanen holder desværre ikke helt Hallers sædvanlige standard. Der er lidt for mange sidehistorier, der forekommer påklistrede, og sproget virker undertiden for altmodisch i forhold til den tid, handlingen foregår i. De gotiske gyserindslag kunne jeg også godt have været foruden, selvom de giver anledning til en overraskende slutning. Bortset fra det er det en vedkommende og fængslende historie om landmandslivet i nutidens Danmark og om slægtsfølelse, familieskab og identitet.
Bent Haller: Hjemsøgt
Lindhardt og Ringhof. 453 sider. 300 kroner
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
