Ikke med i FN-forbud
I 2022 viste Det kgl. Bibliotek en stor retrospektiv udstilling med den amerikanske fotograf og fotomodel Lee Miller (1907-1977), omfattende 100 fotografier fra 1929 til 1964. Et af de mest berømte fotos er fra hendes besøg i Hitlers forladte lejlighed i München 30. april 1945, samme dag som han begik selvmord, hvor hun sidder i hans badekar. Fotoet gik hele verden rundt. I dag betragtes Lee Miller som en af de væsentligste fotografer i det tyvende århundrede, og nu er det muligt at opleve hende bag kameraet, både som menneske og fotograf, i Ellen Kraus’ film ‘Lee’ med Kate Winslet i titelrollen som Lee. Filmen bygger på Millers søn Antony Penroses bog “Lives of Lee Miller” fra 1985.
Handlinger er bygget op omkring en journalists besøg hos Miller i 1977, da hun er 70 år gammel, og hvor hun i nedslag fortæller om, hvad hun har gennemlevet fra 1937-45, ikke mindst om hendes dramatiske oplevelser under Anden Verdenskrig.
Det, Lee Miller så i koncentrationslejren Dachau, var så frygteligt, at det satte sig store ar i hendes sjæl.
I 1937 forlader Lee sin egyptiske mand, Aziz Eloui Bey, som hun blev gift med i 1934 og boede sammen med i Egypten, for at tage til Frankrig. Ved et selskab møder hun den engelske maler og kunstsamler Roland Penrose (1900-1984), spillet af Alexander Skarsgaard, og de bliver forelsket ved første blik og flytter i 1940 sammen i London. Hun var imidlertid ikke indstillet på et liv som hjemmegående hustru. Tidligere havde hun været elev hos fotografen May Ray, selvstændig fotograf og fotomodel for British Vogue Magazine, og derfor mødte hun op på magasinets redaktion i 1940 og bad om at blive fotograf for bladet. Hun fik til opgave at skildre konsekvenserne af det tyske luftvåbens blitzkrig mod London. Denne opgave betød, at hun fik øje for de små tragedier i det store, og det kom til at præge hendes billeder og liv.
Hun søgte derpå om at blive krigskorrespondent for Vogue tilknyttet den engelske hær, men da den ikke ville have kvinder med, tog hun kontakt til amerikanerne, da hun stadig var amerikansk statsborger, og det lykkedes hende på den måde, trods hendes mands modstand, at komme til kontinentet sammen med invasionen i Normandiet den 6. juni 1944. Det blev til et højdramatisk år for hende, hvor hun sammen med Davis E. Scherman, fotograf fra LIFE-Magazine, i en jeep kørte igennem Europa til Berlin.
Turen gik først fra Normandiet til Paris, hvor hun deltog i fejringen af befrielsen. Men det var ikke kun fest, hun oplevede. I en ødelagt lejlighed mødte hun en fortvivlet veninde, som ikke vidste, hvad der var blevet af hendes mand, der havde deltaget i modstandsbevægelsen. Næste stop var koncentrationslejren Dachau, der som den første lejr var blevet oprettet i april 1933. Hertil ankom hun, lige da lejren var befriet, og oplevede, hvordan ligene lå rundt omkring, fordi man ikke havde nået at brænde dem, og hvordan de væltede ud, da man åbnede dørene til nogle godsvogne. Det, hun så her, var så frygteligt, at det satte sig store ar i hendes sjæl, og det kan ses af, at hun under interviewet hele tiden kæderyger og har et glas med spiritus i hånden.
At Lee havde et kraftigt temperament viser sig, da hun efter krigen møder op på Vogues redaktion i London og i vrede river sine fotos fra kz-lejrene i stykker, fordi redaktionen ikke havde bragt dem, da den engelske regering ikke mente, at befolkningen kunne tåle at se dem. Her slutter filmen.
Alt det, hun fortæller journalisten, havde hendes søn Antony Penrose aldrig hørt om, og han fik først kendskab til det, da han efter hendes død fandt 20.000 fotos og 60.000 negativer. På grund af de traumatiske oplevelse havde hun det ikke nemt med hverken sin mand eller sin søn, men faldt efterhånden til ro som en meget anerkendt gourmetskribent.
‘Lee’ – instrueret af Ellen Kraus.
Filmen har premiere den 26. september.
Vises i biografer over hele landet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
