– Under kapitalismen er det uetisk at gøre brug af AI-genereret kunst, siger den dansk-pakistanske kunstner Shayan Khan til Arbejderen.
Han har en bachelorgrad i computer-grafisk kunst, arbejder som content artist (indholdskunstner) og tegner blandt andet karakterer til videospil og film.
Shayan Khan er stor modstander af modeller som Midjourney, Dall-E og Adobe Firefly, der genererer billeder via kunstig intelligens (AI). Det skyldes, at de billeder, som AI genererer, tager fra rigtige kunstneres værker, uden at kunstnerne har givet samtykke eller modtager nogen former for kompensation.
På den måde er AI-genererede værker altså en trussel mod kunstnernes levebrød. Når valget står mellem at betale en kunstner eller gøre brug af en billig – hvis ikke helt gratis – AI-model, er der flere og flere, der i dag vælger den hurtige og billige løsning. Og dét kan kunstnerne i stigende grad mærke.
En kunstner kan bruge flere timer – hvis ikke dage, uger eller måneder – på at færdiggøre et værk. Det er timer, som et firma typisk ville betale kunstneren for, hvis kunstneren var hyret til en opgave.
En AI-model som Midjourney kan generere flere værker på få sekunder. På den måde er der nærmest ingen grænser for, hvor mange værker en bruger ville kunne få AI-modellen til at generere på en dag. Prisen? 70 kroner i måneden for det billigste abonnement.
Når et firma i dag bruger AI til en opgave, så er der en menneskelig kunstner, der ikke får et job.
Shayan Khan har et godt kendskab til, hvad der rører sig i kunstsamfundet. Det skyldes, at hans uddannelse i computer-grafisk kunst var en international uddannelse, hvilket gav ham kammerater fra store dele af verden, der i dag arbejder for firmaer som Disney og Industrial Light & Magic. Samtidig er Shayan Khan en del af kunstneriske fællesskaber online.
Ifølge ham er mange kunstnere blevet påvirket af det såkaldte “AI-boom“, en igangværende periode med hurtig udvikling inden for kunstig intelligens. Boomet inkluderer fremkomsten og udviklingen af digitale programmer, der genererer billeder, videoer og musik via AI.
– I starten var kunstsamfundet chokeret. Man troede simpelthen ikke sine egne øjne, siger Shayan Khan og fortsætter:
– Derefter blev mange deprimeret. Flere fik en mindre depression. Jeg kunne se lyset forsvinde fra deres øjne. Det var horribelt.
– Nu er vi kommet til et punkt, hvor vi er blevet virkelig sure over, at samfundet bare lader det ske. At det bliver anset som okay at stjæle og appropriere vores kunst uden at give os en krone for det, lyder det fra Shayan Khan.
I januar 2023 sagsøgte illustratorerne Sarah Andersen, Kelly McKernan og Karla Ortiz udviklingerne bag tre AI-modeller: Stability AI, Midjourney og DeviantArt. Kunstnerne anklagede udviklerne for ulovligt at have hentet milliarder af billeder fra internettet – herunder deres ophavsretligt beskyttede kunst – for at træne AI-modeller til at generere digitale billeder ud fra brugernes beskrivelser.
Trioen kritiserede, at folk kan bruge AI-modeller til at skabe billeder, der efterligner folks individuelle stilarter – hvilket de anser som en måde, hvorpå AI-modellerne stjæler deres stil og bringer deres levebrød i fare.
En bruger kan spørge visse modeller om ting som eksempelvis: “Tegn et brændende Christiansborg i Banksys stil”. Da vil modellerne sende billeder, der matcher denne forespørgsel, i noget der ligner Banksys stil.
– Mange kunstnere kan mærke en økonomisk tilbagegang, efter AI er kommet frem. Kunstnere bliver tilbudt færre kontrakter og mister kunder, mens deres kunst bliver stjålet, siger Shayan Khan og fortsætter:
– Vi kunstnere holder ikke bare vores mund og lader det ske. Vi prøver, så godt vi kan, at kæmpe for vores kunst.
Det er ikke kun inden for den billedlige kunst, at folk er gået til kamp mod AI. I USA sidste år strejkede tusindvis af forfattere inden for film, tv, radio og onlinemedier. Strejken, der varede næsten fem måneder, var med til at sikre, at ansatte i branchen ikke kan blive erstattet af kunstig intelligens som ChatGPT, en chatbot og virtuel assistent, der kan skrive tekster.
Folk var forundrede, da nye værker i samme unikke stil som den berømte sydkoreanske manhwa-tegner Kim Jung Gi så dagens lys i oktober 2022. Han havde jo mistet livet til et hjerteanfald få dage forinden.
En fransk spiludvikler havde uploadet Kim Jung Gis kunst til en AI-model, og nu kunne alle brugere pludselig generere værker, som var de tegnet af Kim Jung Gi selv.
Store dele af kunstsamfundet reagerede med foragt.
“Det er derfor, vi snakker så dårligt om AI-“kunst”. Kim Jung Gi har forladt os for mindre end en uge siden, og AI-bros “kopierer” allerede hans stil og kræver anerkendelse. Gribbe og ryggesløse, talentløse tabere. Dette skaber en forfærdelig præcedens”, lød et viralt indlæg fra tegneserieforfatteren Dave Scheidt på X.
“Kunstnere er ikke bare en “stil”. De er ikke et produkt. De er åndende, oplevende personer”, lød reaktionen i et andet indlæg fra tegneserietegneren Kori Michele Handwerker.
Ifølge Shayan Khan ville der ikke være noget problem med en AI-model, der genererede kunst, hvis bare kunstnerne bag de værker, som modellen gjorde brug af, havde givet samtykke til, at deres kunstværker blev brugt, og fik kompensation for brugen af deres værker.
Men i et kapitalistisk system, hvor kunstnere ligesom alle andre er afhængige af indkomst, anser han det som uretfærdigt, når AI-modeller genererer billeder taget fra rigtige kunstneres værker uden at betale kunstnerne.
– Der har altid været kamp mellem kunstnere og kapitalismen. Det er jo en generel ting ved kapitalismen, at den vil tage så meget som muligt uden at give, forklarer Shayan Khan.
– Jeg ville ikke have noget imod AI, hvis ikke vi levede under kapitalismen. Hvis ikke det var for kapitalismen, ville kunstnere jo ikke være afhængige af økonomi. Men når et firma i dag bruger AI til en opgave, så er der en menneskelig kunstner, der ikke får et job. Så nu risikerer kunstnere ikke at kunne leve af deres kunst, fortsætter han og tilføjer: “Alt har jo med penge at gøre”.
Det er ikke kun fra et økonomisk og rettighedsmæssigt perspektiv, at Shayan Khan er modstander af AI-modeller, der genererer billeder. Han mener heller ikke, at de AI-genererede billeder overhovedet kan defineres som kunst.
– I mine øjne er kunst revolutionært. Det skal altid kunne skabe noget nyt. Men fordi AI tager fra allerede eksisterende kunst, vil der aldrig komme noget nyt, originalt ud af det, siger kunstneren.
Han uddyber:
– Kunst er en fortsættende kritik og udvikling af forskellige elementer. Inden for hver genre af kunst forsøger man at skabe noget nyt. Men AI kan ikke skabe noget nyt. Det er de samme billeder, AI-modellerne bruger igen og igen. Det er der ikke noget revolutionært i.
Shayan Khan mener, at det kan være svært for andre at sætte sig ind i, hvordan det er at være kunstner.
– For os er vores kunst mere end bare et produkt. Det er vores essens, vores menneskelighed. Det er ikke bare et job, det er en livsstil. For mange af os er processen bag kunsten mere givende end slutresultatet. AI-modeller berøver os for processen og tager arbejdet fra arbejderne, siger han og fortsætter:
– Jeg har altid set mig selv som kunstner, men nu er det som om, at min kunst kan blive erstattet af en robot.
Kampen er dog langt fra slut, understreger Shayan Khan. Kunstsamfundet nægter at lade sig erstatte af maskiner. Shayan kan fortælle, at der i flere kunstneriske kredse i disse dage bliver talt om at gå rettens vej, strejke eller tage andre kampformer i brug for at beskytte kunstnernes rettigheder og økonomi.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Et af problemerne ved AI-kunst er, at hvem som helst kan bruge den. Det er forholdsvis nemt, og det er sjovt. I nogle tilfælde er det også brugbart som illustrationer, f.eks. til bøger, og så bliver det pludselig mindre sjovt for dem, der ser deres levebrød truet af amatør-“kunstnere” ….
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
