Omtale
Det lyder som et vidtløftigt forsøg på at forene fortiden med nutiden, når den unge samtidskunstner og keramiker Klara Lilja (f. 1989) indbydes til at møde Jean René Gauguin (1881-1961). Gauguin har allerede flere keramiske værker på Ordrupgaard – først og fremmest hovedværket Havmand og Havfrue fra 1928, der nu er rykket indendørs og kan beses fra alle sider. Værket blev dengang beskrevet ’som det største porcelænsarbejde i verden’.
Med denne vægtige introduktion til mødet er vi ligesom i gang…
For der er en hel del, der forener de to kunstnere.
Klara Lilja tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2021 og har allerede markeret sig på flere fremvisninger. Hun har til udstillingen på Ordrupgaard, Underfundige Underverdener, skabt 19 nye værker, mens Gauguin-samlingen er suppleret med fem fra Clay Keramikmuseum. Godt 100 år skiller de to kunstneres egen fødsel, men begge har udnyttet og udviklet lerets elasticitet og bearbejdning til det sublime – med forskellige færdige udtryk.
Mellem havgus og dybvand
Jean Gauguin var søn af Paul Gauguin og Mette Gad. Udlært som snedker, men debuterede som autodidakt kunstner på Den Fri i 1911 og blev i 1920´erne tilknyttet Bing & Grøndahl med fokus på keramikken. Hans stil er udviklet, med verdensry, i art deco tiden med svungne referencer til art nouveau.
Abstraktioner med figurligt indhold kendetegner nogle af værkerne hos Lilja (Koral) og Gauguin (Søslange og fisk), hvor fantasien kan få frit løb hos beskueren. Og glasurens pastelfarver spiller sammen.
Foto: Arne Lennarz.
Abstraktioner med figurligt indhold kendetegner nogle af værkerne hos Lilja (Koral) og Gauguin (Søslange og fisk), hvor fantasien kan få frit løb hos beskueren. Og glasurens pastelfarver spiller sammen.
Foto: Arne Lennarz.
Den er i høj grad knyttet til en løssluppen havverden af satyrer, fauner og nymfer i sanselig leg. Et tidsbillede på de ’brølende 20’ere’ i mellemkrigstiden: Frigørelse og udstilling af kroppen og lysten (i sammenhæng med kvindernes kamp for ligestilling) – men med en rent ud hedonistisk overtone, inspireret af antikkens Grækenlands mytologi.
Liljas verden er også inspireret af oceanets og myternes underverden: Koraller, muslinger, amorfe vækster med bølgende kødflapper, slugter, luftrør og tentakler. Men hendes fortællinger udtrykker ikke harmoni, vellyst og samdrægtighed. Den afspejler en både digital og virkelig verden i følelsesmæssigt kaos. En nutid med fremmedgørende, dystre forestillinger som hovedtema – med afrevne lemmer, og med menneskemasker indlejret i figurerne. Men dog også med et hjerte og to søstjerner, der, måske, rækker ud efter hinanden.
Hvad, der falder i øjnene som et andet fællestræk ved udstillerne, er den overlegne forvandling af det bløde ler til hård, men svungen organisk keramik. Med en eksperimenterende udvikling-, påføring- og brænding af glasuren. Og ikke mindst den næsten fuldstændige overensstemmelse i pastelfarve-nuancerne, der ved første blik giver udstillingsrummet et unisont, farverigt udtryk.
Og så kan man ellers nærstudere og tolke de modsatrettede fortællinger…
Klara Lilja udtrykker det sådan i programteksten Sneglen:
Jeg bruger sneglehuset i mange af mine værker.
Den smukke skal er det, man har tilbage,
efter at bløddyret har levet sit liv til ende.
Det er det samme med mig og leret.
Jeg er den bløde organisme, der er her i kort tid,
men ud fra mig produceres denne hårde skal af skønhed,
som står bestandig, når jeg ikke er her længere.
Hun er fascineret af kontrasterne og deres dialektiske spil: Blødt-hårdt, eftergivende-fast, midlertidigt-evigt, kortlivet-bestandigt, målbart-uendeligt. Som hun også formulerer det – med reference til sine egne værker: ”Spiralen er uendelighedens form, fra konkylien til galaksen”. Hun finder ”en stor tryghed i, at mine værker i princippet kan eksistere om 100.000 år”.
Helt så trygge er vi som beskuere ikke ved nærkontakt med- og eftertanke til den smukke udstilling. Klara Silja er inspireret af J.F. Willumsen, men havde ikke noget særligt kendskab til Jean Gauguins værker, så det er lidt af et fund, overinspektør ved Ordrupgaard, Dorthe Vangsgaard Nielsen sammen med museumsinspektør Anne-Birgitte Fonsmark, har gjort – og en genialitet at bringe de to kunstnere sammen.
Man er mæt af indtryk efter at have beset værkerne. Men ikke af dage.
Underfundige underverdener, Gauguin og Lilja.
Ordrupgaard, 24. marts – 25. juni.
Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund.
Åbningstider: Tirsdag & torsdag 13.00-17.00, torsdag 13.00-19.00, fredag, lørdag & søndag 11.00-17.00
Billetter: Voksen: 130 kr. Unge u. 26 år: 95 kr. Børn u. 18 år: gratis.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
