Angrebet af bosættere
Ramadanen var kun lige begyndt, da Israel meldte, at de igen ville blokere for adgangen til nødhjælp til Gaza. Ligesom sidste år måtte Gazas befolkning gå ind i den største muslimske højtid, hvor familierne samles om netop måltiderne, i en situation med fødevaremangel.
Men med Donald Trump ved roret i storebrorstaten er den langsomme udsultning ikke længere nok. Nu skal der turbo på folkemordet, så det kan blive overstået. Bombningerne genoptages med øget intensitet, og hovedsageligt kvinder og børn meldes dræbt i folkemordets seneste fase.
I dagene før de intensiverede angreb sendte Bisan Owda en video fra det gazanske forår. De mange ting, der gror vildt i Palæstinas jord og igennem årtusinder har udgjort hovedparten af det, man spiser i dér, er begyndt at dukke frem igen.
Hun havde fundet en plet med khobeiza. En langstilket klynge med karakteristiske runde, takkede blade, som på dansk kendes som almindelig katost. Hun fortalte, at det blandt andet var på grund af denne plante, at hendes familie havde overlevet Israels bevidste udsultning af Gazas befolkning det sidste år.
En plante, der kan bære et folk igennem et folkemord, forekom mig alt andet end almindelig, og jeg syntes bestemt, jeg havde set de samme blade i bazaren. Jeg gik på besøg for at se efter, og de var der rigtigt nok.
Den udbredte fouragering er et vidnesbyrd om ældgammel tilknytning, som hverken bulldozere eller imperialistisk juridisk hokuspokus kan udslette.
Bisan tilberedte sin khobeiza som en stuvning med fyld, hun havde lavet af mel og vand. Jeg kunne ikke umiddelbart gennemskue, hvordan hun lavede sit fyld, så jeg har har valgt en nemmere traditionel opskrift fra blandt andet denne palæstinensisk kilde, der også fortæller mere om både planten og dens anvendelse. Retten er ganske simpel at lave og krævede mindre end en halv times arbejde, fra khobeizaen var hentet.
Det, der slog mig mest, da jeg så Bisans video, var igen, hvor nært forholdet til jorden er i Palæstina. Der fourageres i vid udstrækning, og det er almen viden, hvad man kan tage med hjem at spise. Et vidnesbyrd om ældgammel tilknytning, som hverken bulldozere eller imperialistisk juridisk hokuspokus kan udslette. Hvis du har øjnene med dig på de danske enge til sommer, kan du også være heldig at finde almindelig katost dér.
Du skal bruge
1 bundt khobeiza
1 løg
Olivenolie til stegning
1 dl smuttede mandler
Salt
Peber
2 skiver citron
Sådan gør du
Khobeizaen skal vaskes lige så grundigt som spinat – der kan gemme sig en del sand og jord i bladenes folder. Start med at skylle dem, og lad dem så ligge i blød lidt, så eventuel indtørret jord blødgøres. Vask dem derefter igen, til der ikke længere er sand i skyllevandet.
Hak løget groft. Sautér det, til det er blødt. Tag det af panden, og rist mandlerne. Når de er lysebrune, lægges de også til side.
Hak bladene groft, og læg dem i panden med lidt vand, så de ikke steger. Når de er møre, og har mistet en hel del fylde, tilsætter du løgene og blander det sammen. Drys med salt og peber, og eventuelt lidt olivenolie. Servér det med de ristede mandler og et par skiver citron, eventuelt med brød.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
