Den lille pige venter spændt på overraskelsen. Knap så begejstret da far fortæller, at hun skal med og se hendes første fodboldkamp – endda pokalfinalen med deltagelse af fanholdet BK for første gang i historien.
Med små, men effektive tegn og beskrivelser kan vi som publikum følge historien gennem figurernes fortællinger.
“Fodbold fodbold fodbold” er nyskrevet dramatik af Henrik Szklany og benytter sig af den fragmentariske og hurtige fortælletekniske dramaturgi, som er udviklet gennem det moderne teater. Det handler ikke om naturalismen eller realismen, men derimod er fokus på den fortalte historie. Brecht har ikke levet forgæves, her er mange tråde til hans teaterteori og poetik.
Temaet i forestillingen er den fodbold, vi ser på, og dem, der bliver betalt for spillet. Det handler ikke om amatørerne, firmaklubben, vennerne i parken eller miniputterne, der spiller folkesporten. Det handler om den kommercielle fodbold.
Det er imponerende, som skuespillerne med små mimiske greb har fanget de viste karakterers kendetegn og opførsel. Den voldsomme, ravende og tumlende vælten rundt blandt fodboldfans, den hyper-elektriske agent der smart-i-en-fart vil overbevise far til det 16-årige supertalent, at selvfølgelig skal han sælges til storklubben i Spanien. Eller den resignerede og udslidte migrantarbejder der vidner kollegaens kollaps på VM-stadion-byggeriet i Qatars ørken. Den lille pige der i en blanding af forskrækkelse og spænding ser fars veninde gå amok i de mest forbudte gloser, den nye milliardær-ejer i sin megalomane ageren over for undersåtterne i den nye klub, eller den gamle dame der har fulgt klubben i tykt og tyndt. Med små, men effektive tegn og beskrivelser kan vi som publikum følge historien gennem figurernes fortællinger. Det er helt igennem godt gjort af dramatiker, instruktør og skuespillere i en fælles symfoni om dette fænomen, der fylder enormt i mange menneskers liv. Derfor er det også relevant at lave teater om det.
Og dilemmaet i det hele udtales klart: “Hvordan kan noget, du elsker så rent, være så beskidt?” For beskidt er det, og vi ved det godt. Alle ved det.
Er man i tvivl, kan man med fordel se stykket eller høre podcasten “Blodbold”.
Det er på mange måder et mikrokosmos på markedsøkonomien og pengenes magt i aktørerne, og os der er omkring. Hvis penge er incitamentet og grunden i livet, hvad sker der så? For det er det, det er fakta. Ikke kun uden for os, men også indeni os. Håbet om den store lottogevinst eller talentets håb om den store kontrakt. Og historierne er der: Der var en i Nørre Bavelse, der vandt en halv milliard. Der var knægten fra lokalklubben Nørre-et-eller-andet, der i løbet af sin korte teenagetid fik en kontrakt på flere hundrede millioner i den europæiske fodboldklub. Den er god nok. Vi ser også, hvordan fodboldspilleren er en vare, og taberen hvis ikke der leves op til forventningerne. Det unge talent der købes i et land sydpå af en klub, der narrer ham ud af kontrakten, så der ikke kan sendes penge hjem til familien, der har sat al deres håb i ham.
Eller de menneskelige omkostninger som spilleren “Braktuden” betaler, når lyset slukkes, og nerverne får frit spil efter det massive pres.
Og nu bliver det så sat på spidsen. Qatar har købt et fodbold-VM og sat migrantarbejdere fra Asien under slavelignede forhold til at bygge stadionerne i ørkenen. Med grufulde tabstal af menneskeliv til følge. Ren, rå pengemagt.
Det viser stykket også. Men det viser også al det fascinerende og dragende i fodboldspillet. Facetterne og dramaet der får mange af os til at betages af spillet. De vilde overraskelser, psykologien der vinder over fysikken, de sublime aktioner på fodboldbanen, fankulturens hjerte og fænomener, der kan virke lige så mærkelige for dem, der aldrig har prøvet det, som for den der første gang går i teatret. Så hvorfor banker det i betonen, og hvem banker? Det må du i teatret for at finde ud af.
Fodbold fodbold fodbold af Henrik Szklany, spiller på Skuespilhuset, Mellemgulvet, Det kongelige Teater og tager på turné rundt i landet frem til 17. december (se her).
Instruktion: Nicolei Faber.
Scenografi og kostumedesign: Jonas Fly.
Medvirkende: Mads Rømer Brolin-Tani, Alvin Olid Bursøe, Jakob Femerling, Charlotte Fich, Ellaha Lack.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.