Se billederne
Når Grevinde Danner stadig er interessant, skyldes det ikke mindst hendes symbolværdi, og hvordan hun brød med datidens normer. Hun voksede op i fattige kår, men blev gift med landets konge. Det var for den tid heller ikke almindeligt, at hun som kvinde engagerede sig i politiske og sociale spørgsmål, hun glemte aldrig sin opvækst og støttede livet igennem fattige, enlige kvinder og forældreløse børn.
Grevinde Danner er ikke mindst kendt for to stiftelser, der eksisterer den dag i dag – mere end 150 år senere. Det gælder Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for hjælpeløse og forladte Pigebørn, især af Almuen. Stiftelsen blev etableret på Jægerspris Slot med det formål at “yde fattige og ulykkelig stillede Pigebørn Ophold, Undervisning, Opdragelse og Uddannelse til dygtige Tjenestepiger”. I dag er der fortsat behandlingshjem for børn på Jægerspris Slot. Derudover grundlagde Grevinde Danner Frederik den Syvendes Stiftelse for ubemidlede og trængende Fruentimmer af Arbejderklassen, der fik bygget en stor ejendom i Nansensgade i København. I dag er ejendommen kendt som Dannerhuset, et krisecenter for voldsramte kvinder.
Grevinde Danner – født Louise Christine Rasmussen i 1820 af en ugift tjenestepige, der siden kom til at arbejde som syerske på Det Kongelige Teater og fik datteren ind på teatrets balletskole. Louise mødte på et tidspunkt bogtrykker Carl Berling fra familien bag Berlingske Tidende. De blev forelskede, men Berlings mor nægtede ægteskab: Louise var ikke “fin” nok. Én af Carl Berlings venner var kronprins Frederik, den senere Frederik den 7., som Louise også lærte at kende, og hun blev hans elskerinde.
Frederiksborg Slot præsenterer i en fin udstilling, dels historien om Grevinde Danners liv, fortæller hvilken brydningstid, hun levede i, hvor folkestyret og trykkefriheden var ny. Udstillingen handler også om, hvordan samtiden så på hende – og det var bestemt ikke med milde øjne. I en montre vises en stor samling smædebreve, der fordømte og nedgjorde Grevinde Danner. I det hele taget så datidens bedre borgerskab absolut ikke med milde øjne på kvinden, der kom fra små kår, men endte som kongens hustru. Specielt i København blev hun svinet til og behandlet elendigt. Bedre gik det i provinsen, og som konsekvens opholdt hun og kongen sig sjældent i hovedstaden.
Grevinde Danner gik op mod konventionerne og blev et ikon for kvindebevægelsen og den tidlige arbejderbevægelse. Da hun døde i 1874, deltog de nystiftede fagforeninger for bygningssnedkerne, bødkerne, karetmagerne og møbelsnedkerne med fire røde faner i optoget, der skulle have talt op mod 50.000 mennesker.
Udstillingen Danner af Danmark er absolut seværdig, giver et spændende indblik i en stærk kvindes liv og kamp og fortæller et spændende stykke Danmarkshistorie.
Udstillingen kan ses på Frederiksborg Slot til og med 16. november 2025.
Dannerhuset i Nansensgade var oprindelig stiftet til ubemidlede og trængende fruentimmere af arbejderklassen, men med tiden faldt antallet af beboere, og i 1979 boede der blot fire.
Et konsortium ønskede at købe huset, rive det ned og bygge boliger, men det blev forhindret af 300 kvinder fra en række organisationer, der besatte det nedslidte hus.
Kvinderne fik løfte om at måtte købe det for 2,8 millioner kroner og fik fire måneder til at skaffe pengene.
Der blev igangsat en storstilet indsamling, og det lykkedes.
På billedet ses en støtteplade, der blev solgt til fordel for indsamlingen, en plakat for en koncert, hvor der blev samlet ind, og yderst til højre et barometer der viser, at der på dét tidspunkt var indsamlet ikke mindre end 3,4 millioner kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
