Kommentar
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har den 21. juni åbnet en ny loftsudstilling, der for første gang giver offentligheden adgang til herregårdens loftsrum. Udstillingen, med titlen ”Tjenestefolkenes usynlige verden”, kaster lys over de knap så glamourøse aspekter af herregårdslivet for 100 år siden, hvor lofterne fungerede som tørreloft, pulterkammer og et sjældent frirum for både børn og ansatte.
Åbningen af udstillingen er kulminationen på et større projekt, hvor museet har fået udskiftet det gamle tegltag og istandsat lofterne. Dette har givet museet en enestående mulighed for at fortælle historien om det liv, der udfoldede sig “bag facaden” på herregården – en historie, der ofte er overset.
Museumsinspektør Marie Aaberg Andersen forklarer, at udstillingen skruer tiden tilbage til 1920 og inviterer besøgende ind i en verden, hvor herskabet sjældent kom. Her kan man opleve, hvordan loftsrummene blev brugt til praktiske formål som tøjtørring om vinteren og opbevaring af fødevarer og udtjente møbler. Det var også her, stuepigerne kunne finde et pusterum til at snakke og sludre, og hvor herregårdens børn kunne lege gemmeleg uden opsyn.
– På loftet viser vi en anden side af herregården, som man ikke normalt ser, og som grevefamilien ikke var en del af, uddyber Marie Aaberg Andersen.
Den nye udstilling indeholder både originale interiører og indretning, suppleret med lys- og lydinstallationer. Et af udstillingens højdepunkter er en stor model af herregården, hvor besøgende kan følge stuepigernes daglige rute rundt i huset. Derudover er den imponerende originale tagkonstruktion, med fritlagte spær, stadig synlig for besøgende. Dele af loftet er også indrettet som et pulterkammer, der viser, hvordan gamle genstande blev opbevaret.
”Tjenestefolkenes usynlige verden” er en permanent del af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseums udstilling. På grund af brand- og bæreevnebegrænsninger må der kun opholde sig 25 personer på loftet ad gangen, og særlige billetter kan hentes i museumsbutikken.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
