Nakba Week
I Gaza udføres der nu, med Donald Trumps velsignelse, en fuldstændigt utilsløret etnisk udrensning, der slår søm i det krakelerede billede af den vestlige verden som demokratiets og menneskerettighedernes kerneland og gør endeligt op med Danmark som et ideelt hyggeland.
Et russisk missil slår flere ukrainske børn ihjel, og Mette Frederiksen udtrykker dyb forfærdelse. Men de daglige rapporter om dræbte palæstinensiske børn lader, efter deres sociale medier at dømme, hende og de fleste af hendes kolleger kolde. Dobbeltmoralen og hykleriet antager så grelle dimensioner, at integriteten af vores demokratiske institutioner smuldrer for øjnene af os.
Vi kan ikke stoppe Mærsks eksport af våben til Israel ved domstolen – den vil ikke tage stilling. Vi ser døde palæstinensiske børn flyde forbi i feedet fra morgen til aften, og tjekker og dobbelttjekker statsministerens side for at se en fordømmelse og en intention om at komme det belejrede, udrensningstruede folk til hjælp – og finder kun tavshed. Selv Israels overlagte mord på 15 nødhjælpsarbejdere og deres forsøg på at skjule dem og deres køretøjer i en massegrav er ikke værd at kommentere på.
Vi tjekker og dobbelttjekker statsministerens side for at se en fordømmelse og en intention om at komme det belejrede, udrensningstruede folk til hjælp – og finder kun tavshed.
Efter Donald Trumps indsættelse og det nye billede af de internationale alliancer burde det ellers være let. Vi er fritaget fra at være USA’s lakaj – vi kan sige fra overfor folkemordet og dets bagmænd. Men det bliver vist ikke Mette Frederiksen, der kommer til at tegne dét kursskifte.
Er der lys forude?
Er der lys forude? Frankrig arbejder på at anerkende Palæstina til sommer. EU vil sende nogle ekstra milliarder til Palæstinas selvstyre. Den britiske udenrigsminister, David Lammy, udtalte i denne uge, at Israel nu må stoppe deres chokerende angreb på Gazas hospitaler.
Israel har med angrebet på og løgnene om nødhjælpsarbejderne fået revet masken af med så dramatisk effekt, at selv deres mest trofaste støtter bliver stillet i et uacceptabelt lys, og flere føler sig nødsaget til at træde et skridt væk fra dem.
Det er nu, presset på folkemorderens støtter er størst, og der derfor er ekstra god mening i at møde op til de demonstrationer, der stadig afholdes regelmæssigt. Find din lokale demo på Stop annekteringen af Palæstina, og vis din støtte til det palæstinensiske folk ved at gå med på gaden.
Fatayer Zaatar
Fatayer Zaatar er brød med fyld af Akkawiost og zaatar. De er sprøde, olierede, salte og med en gennemtrængende smag af frisk oregano. I deres oprindelsesegn, Akka, som blev besat af Israel i 1948, vil de have været lavet med frisk zaatar. I København må jeg nøjes med bazarens friske oregano, men den skuffer heller ikke.
Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift fra Welcome to Palestine, men har lavet den efter danske mål og forhold, med de ingredienser, jeg havde til rådighed. De har opskriften fra en side, der hedder Palestinian food, som desværre ikke er tilgængelig længere. Mængden af ost var ikke angivet, så jeg brugte en hel standardpakke på 480 gram – som nok er mere, end opskriften egentlig lægger op til. Resultatet blev i hvert fald tungere end det ser ud til at være på opskriftens billeder.
Det smagte dog stadig enormt godt, så du får min fremgangsmåde her, og så vil jeg ellers opfordre til at tjekke andre opskrifter, for et mere autentisk resultat.
Til dejen
5 dl mel
1 tsk instant gær
1/2 tsk salt
1 nip sukker
1/2 dl olivenolie, gerne lidt mere
1,5-2 dl lunkent vand
Til fyldet
2 pakker frisk oregano (100 gr)
1 medium løg
1 spsk sumak
1/2 tsk salt
2 spsk olivenolie
480 gr Akkawi ost
Sådan gør du
Rør mel, gær, salt, sukker og olivenolie sammen, og tilsæt derefter gradvist det lunkne vand imens du ælter, til du har en ikke alt for sej dej. Hvis den klistrer, kan du hælde lidt olie i hænderne, og ælte videre, til den slipper skålen. Når den er jævn, lader du den hæve en halv time, eller til den er blevet dobbelt så stor.
Imens kan du lave fyldet. Jeg købte to poser frisk oregano i Lygtens bazar. Egentlig skulle det have været rigtig za’atar, syrisk oregano, men det er en sjældenhed hos grønthandleren. Istedet brugte jeg her kenyansk oregano, som også har en kraftig duft, når den bliver hakket. Skyl din oregano, dup den tør, pil bladene af stænglerne, og hak bladene groft. Hæld dem i en skål. Hak løget fint og hæld det ned til oreganoen. Hak osten eller smuldrer den, og tilføj den til det grønne. Tilsæt sumak, salt og olivenolie, og bland det godt sammen. Jeg mosede det hele med hænderne, så osten ikke havde skarpe hjørner.
Del den hævede dej i fire dele og tril dem til kugler. Hæld en slat olivenolie på dit køkkenbord, vend en dejkugle i den, og tryk den helt flad med hænderne. Så flad som muligt, det gør ikke noget, hvis der går huller i den.
Hæld fyld i en strimmel ned over midten, ca i en tredjedels bredde, og luk siderne sammen over den. Hæld nyt fyld på midten, og fold den igen på den anden led. Jeg trykkede den lidt ned imellem hver gang, så den kunne foldes igen. Bliv ved, til du ikke kan folde den mere. Form tilsvarende pølser af alle fire dele, og lad dem hæve yderligere ti minutter.
Når ovnen er forvarmet til 180 grader, almindelig ovn, trykker du dem ned med hænderne. Mine var ca 2 cm høje, da de kom ind, men jeg har set billeder af tilsvarende brød trykket mere flade. Smør dem med lidt olivenolie, og sæt dem i ovnen.
Når de har bagt i 10-15 minutter, eller er blevet lysebrune, vender du dem, og giver dem lige så lang tid på den anden side.
De smager fantastisk lune, men egner sig også godt til at tage med i demo-madpakken i dagene efter.
Hvis du har kommentarer til denne opskrift eller gerne vil dele en, der er mere autentisk, er du mere end velkommen til at skrive en kommentar.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
