Man sidder tilbage med en blandet smag i munden efter at have læst Lizette Risgaards ‘Min version’ om hendes fald fra formandsposten i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i april 2023 efter beskyldninger om upassende opførsel. Lizette er ked af det, vred, forurettet og skuffet. Går til angreb og giver en lang række faglige ledere det glatte lag. “Nogen ville af med mig”, siger hun.
I kapitlerne om Lizettes opstigning i fagbevægelsen bliver vi uden filter taget med ind i magtens pulterrum.
Gitte Redder fra A4 kalder bogen for “en hævnbog, hvor hun sparker ned af”. Den nuværende fagtop glimrer ellers ved sin totale tavshed på hendes bogudgivelse. Ingen nuværende faglig leder har, så vidt jeg er orienteret, kommenteret Lizettes bog. Og der er ellers nok at tage fat i.
Bogen ‘Min version’ består af 20 kapitler, hvor hvert andet kapitel er Lizettes egen livshistorie, koncentreret omkring hendes karriere i fagbevægelsen, brudt op med beskrivelsen af hele hændelsesforløbet omkring hendes fald som FH-formand.
En syg og brutal kultur
I kapitlerne om Lizettes opstigning i fagbevægelsen bliver vi uden filter taget med ind i magtens pulterrum. Kapitlerne “Kongemager” og “Attentatforsøg” udstiller, hvor brutalt magtkampene udfolder sig i toppen af fagbevægelsen. Lizettes beskrivelse af, først hendes kamp for næstformandsposten i LO i 2007 og senere om formandsposten for LO i 2015, er ikke for sarte sjæle. Kup og attentatforsøg er anvendte begreber, som vel egentlig hører hjemme i diktaturstater og ikke i den danske fagbevægelse. Det er rigtig dårlig reklame for fagbevægelsen og, hvad værre er, er, at den kultur og ledelsesstil har sivet nedad og har bidraget til den svækkelse af fagbevægelsen, som vi lider under i dag.
En stor svaghed ved disse kapitler er, at beskrivelserne er gennemsyret af sladder og rygter, for eksempel bliver magtkampen mellem Harald Børsting og Tine Aurvig-Huggenberger om LO-formandsposten i 2007 lige krydret med den kommentar fra Lizette, at Tina var lidt flittig med betalingskortet.
Det er aldrig italesatte politiske uenigheder, som driver magtkampene.
Som næstformand under Harald Børstings formandskab fra 2007-15 bliver Lizette bevidst holdt i en armslængde væk fra ledelsen. Hun bliver placeret på etagen under ledelsesgangen og skal selv finde veje til information. Hun får ansvaret for kampen mod Ryanairs dumping af løn og arbejdsvilkår i Danmark, men igen med den skjulte bagtanke, at den sag taber vi nok. Men sådan gik det ikke. Ryanair pakkede i første omgang pænt sammen igen. Det var blandt andet Lizettes fortjeneste.
I 2015 vælges Lizette til ny formand for LO. Og på hendes første dag på arbejde starter hun med at fyre hele den administrative ledelse. I øvrigt forberedt i forvejen sammen med samme advokatfirma, som senere skal undersøge anklagerne mod hende. Medierne kalder fyringerne for en “blodig udrensning”, “Lizettes hævn”.
At hun nu selv var blevet en dreven og fuldblods magtperson, viser følgende citat så klart:
“Jeg kunne dog ikke lade være med at smile, da en journalist omtalte fyringerne som “de lange knives dag” – og tilføjede, at knivene, der var sendt videre, var dem, der havde siddet i ryggen af mig de seneste otte år”.
Lizette havde nået toppen i fagbevægelsen, men der er ensomt og koldt.
Sagen om den upassende adfærd – en stinkersag
En stinkersag kan vel bedst beskrives som en sag med mange forgreninger og elementer, som alle er betændte og umulige at komme til bunds i. Sådan er sagen om Lizettes upassende opførsel.
Bortset fra “rygter og sladder” i sommeren 2021, begynder sagen i starten af januar 2023, da en række medier foretager rundringninger til socialdemokrater og faglige ledere, hvor de spørger til, om der findes Me Too-sager i FH-regi. Dette får den daværende direktør i FH, Michael Jacobsen, til at foreslå at få hjælp fra et eksternt bureau, som skulle vide noget om krisehåndtering. Sagen eksploderer den 27. april 2023, da Berlingske og Ekstra Bladet i et samarbejde meddeler, at de kan afsløre, at Lizette har befølt en række yngre mænd på bagdelen.
Elendig krisehåndtering
Dagen efter den 28. april bringer aviserne artiklerne, og samme dag om morgenen indkalder FH Forretningsudvalget til krisemøde på Zoom. Aftenen inden havde Lizette lagt et opslag ud på Facebook, hvor indholdet og beskrivelsen var aftalt og afstemt med det bureau, som FH havde hyret.
I opslaget lægger Lizette sig ned og vedkender en upassende opførsel og giver en uforbeholden undskyldning til de personer, der nu måtte have følt sig krænket.
Citat: “Jeg må erkende, at jeg har udvist en upassende adfærd. Jeg har handlet uprofessionelt som leder. Og jeg har slet ikke været bevidst om min egen position og den magt, som naturligt følger med.
Men det er ikke nogen undskyldning. Pilen peger på mig og min adfærd og skal ændres med det samme.
Derfor vil jeg endnu engang sige undskyld. Det kommer ikke til at gentage sig”. Citat slut.
Ud over denne udtalelse beslutter Forretningsudvalget, at anklagerne skal undersøges af advokatfirmaet Kromann Reumert, som FH har som faste advokater. Og sidst og ikke mindst, Lizette skal blive på posten, indtil advokatfirmaet kommer frem til en konklusion. Hele Forretningsudvalget bakker op om beslutningen, og kun Lizette skal udtale sig til pressen.
Det er mig fortsat en gåde, at et helt, samlet og enigt Forretningsudvalg har kunnet nå frem til denne beslutning. Det holdt da heller ikke længere end godt fem timer, da HK’s formand gik ud og meddelte, at HK ikke længere havde tillid til Lizette.
For at beslutte at fortsætte som om intet var sket, når nu Lizette jo havde indrømmet en upassende adfærd, giver jo ingen mening. Det var tre dage før 1. maj. Hvordan havde de dog tænkt at kunne gennemføre landsdækkende 1. maj-arrangementer med en formand på posten, som ikke bare var anklaget, men også selv havde indrømmet og undskyldt.
Herfra gik det stærkt, flere forbund meldte sig på banen med mistillid, og om aftenen forlød det, at Lizette var gået på orlov for så dagen efter helt at trække sig fra formandsposten. Morten Skov bliver ny midlertidig fungerende formand.
I bogen ‘Min version’ er Lizette dybt skuffet og vred over, at flere medlemmer af Forretningsudvalget med Anja C. Jensen som den første, løb fra aftalen. Hun tager så også nu afstand fra hendes eget Facebook-opslag, og fastholder nu, at hun aldrig har opført sig upassende, og trækker sin undskyldning tilbage.
Hun har dog ikke i bogen rejst og sat spørgsmålstegn ved advokatundersøgelsen.
En uvildig advokatundersøgelse?
Det var først, da advokatundersøgelsen blev fremlagt, at der blev rejst kritiske stemmer i forhold til den uvildige undersøgelse. Dog ikke fra fagtoppen, da alle blev frikendt for ikke at have kendt til nogen former for upassende adfærd. Et gammelt ordsprog siger som bekendt, at de, der betaler for musikken, også bestemmer, hvad der spilles.
Mere seriøst er dog professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze, som udtaler, at advokatundersøgelser af denne slags ofte bliver brugt af ledelsen til at skjule sit eget ansvar. Om den såkaldte uvildige undersøgelse siger samme professor, at undersøgelsen ikke kan kaldes uvildig, da det er FH’s faste advokater, der står bag. Den samme konklusion kommer formanden for Transparency International Danmark, Jesper Olesen, som siger, det svækker retssikkerheden både for den person, som er under anklage, og for de personer, som har udtalt sig, når FH entrerer med deres faste advokatkontor.
Hun stod i vejen
Der er ikke meget fugls føde på selve advokatundersøgelsen. Eksemplerne i medierne, som i aprildagene 2023 fældede Lizette, holdt ikke vand, men undersøgelsen fandt en række andre episoder, hvor man i tre af dem kan betragte, at der har været tale om upassende berøring.
Men sket er sket, og vi skal hurtigt videre, runger det på Islands Brygge.
I ‘Min version’ gør Lizette sig nogle tanker over det skete. Og hvem der dømte hende. Hun kommer selv med et bud: “Medieeliten, den politiske elite og dele af fagbevægelsens elite”.
Men det mere interessante spørgsmål, hvorfor? er hun mere forsigtig med at komme med et bud på.
Hun nærmer sig svaret på det spørgsmål ved at lade en ikke navngiven “politisk ven fra Socialdemokratiet” insinuere, at Lizettes rolle som forsvarer af store bededag, demonstrationen og indsamlingen af de mange underskrifter for en folkeafstemning mod at fjerne store bededag, havde skabt et alt for anstrengt forhold mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet, hvor skårene kun kunne klinkes uden Lizettes medvirken. Men hun lader det være op til en tredje person at fremkomme med denne anklage. Hun lader vennen kalde hende for naiv, og efterfølgende har Lizette ikke ønsket at forfølge denne anklage yderligere.
Hun har kunnet beholde sine to lønnede bestyrelsesposter som repræsentant for FH i ejendomsinvesteringsselskabet AKF og Arbejdernes Landsbank. Citat: “De to poster har forretningsudvalget bestemt, jeg kan beholde, og det er jeg meget glad for. Jeg betragter det som en anerkendelse fra de fleste forbund”.
Man er vel, når alt kommer til alt, også en god socialdemokrat.
‘Min version’ af Lizette Risgaard i samarbejde med Søren Baastrup, 2024.
Forlaget Grønningen 1.
328 sider. Pris kr. 239,95
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.