Opfordring til handling
I starten af Emma Holtens vigtige debatbog stiller hun følgende spørgsmål: “Danmark havde i 1965 et BNP (tal der bruges til at måle størrelsen af et lands økonomi) på 750 milliarder. I 2015 var det på 2000 milliarder. Hvordan kan vi være rigere end nogensinde og samtidig trives dårligere? Når der er så stort et overskud, hvorfor er så mange af os i konstant underskud? Hvordan kan der være så meget lidelse i et af de rigeste lande, der nogensinde har eksisteret? Det er det mysterium, vi skal opklare.”
Det er modigt og prisværdigt at stille disse spørgsmål og noget af en mundfuld at finde svarene. Og netop dette gør “Underskud” til en spændende debatbog, som kommer på et passende tidspunkt, hvor hele velfærdsdiskussionen og uligheden buldrer derudad.
Om værdien af omsorg
En af drivkræfterne hos Emma Holten drejer sig om værdien af omsorgen, både den private og velfærdssamfundets omsorgsarbejde. Eller mere præcist: den manglende værdi og værdiansættelse af den menneskelige omsorg.
“Den etablerede økonomi har intet sprog for menneskelige omsorgsbehov”, skriver hun og sammenligner den manglende prisangivelse og værdiansættelse på det private omsorgsarbejde med naturen. Begge bliver taberne, når bruttonationalproduktet (BNP’et) bliver gjort op, da man ikke kan måle værdien, så derfor bliver det anset for at være værdiløst i økonomisk forstand.
To finske økonomer lavede i 2006 en udregning, hvor de forsøger at sætte pris på det ulønnede omsorgsarbejde. Metoden var en minimumsløn ganget antallet af timer, mennesker er i deres hjem og laver opgaver, som man i princippet kunne hyre andre til at lave. De landede på 62 milliarder euro, som ville forøge Finlands BNP med 40 procent, hvis det blev indregnet.
Men hele alvoren ligger i, at BNP’et altid vil se ud, som om vi bliver rigere af mindre fri natur og rigere af færre ulønnede timer med dem, vi elsker og holder mest af. En meget fin pointe af Emma Holten.
De økonomiske modeller
Finansministeriets modelværktøjer, de økonomiske modeller, bliver taget under kritisk behandling. Modellerne bliver ofte brugt af skiftende politiske regeringer som “videnskabelige” økonomiske konsekvenser for en given ført politik. I sin kritik starter Emma Holten med et citat af den afdøde økonom Ellen Andersen, som konstruerede den første økonomiske model ADAM: “Modellerne siger det, der bliver puttet ind i dem. Svaret er ikke noget, der kommer ud af modellen, det er noget, der kommer ind i den. Og det er ikke inde i ADAM. Det kommer fra Finansministeriet.”
Der er to store hovedproblemer med de anvendte økonomiske modeller. Dels bliver de af de politiske systemer fremstillet som en videnskab, tallene har talt, vi gør det nødvendige. Hermed kvæles al diskussion. Den anden anke, som Emma Holten bruger meget plads på i bogen, er værdien af omsorg både privat, men også velfærdsarbejdernes arbejde bliver altid beskrevet og beregnet som en udgift, som ikke har økonomiske positive konsekvenser. “Vi kan lige så godt sætte ild til pengene som at give dem til en pædagog”, som Emma Holten beskriver det.
BNP-zombien
I dette afsnit beskrives, at BNP’et fortsat spiller en central rolle i både den globale og lokale økonomi. I storpolitik til lokal politik. I EU-regi er det ulovligt at have lån for mere end 60 procent af det pågældende lands BNP. Og i den forbindelse fortæller Emma Holten den vanvittige historie om, at EU i 2014 besluttede, at landene nu fremover kunne tælle salg af sex og narko med i deres BNP! Pludselig så lånene meget mindre ud, end de havde gjort dagen før. Eksempelvis steg Storbritanniens BNP med 4,6 procent – et plus på intet mindre end 65 milliarder pund fra narko og sexarbejde. Så meget for BNP.
Herhjemme kender vi alt til budgetlovens begrænsninger, hvor det årlige offentlige underskud ikke må overstige 0,5 procent af vores BNP, hvilket blandt andet forhindrer større investeringer i velfærden.
Emma Holten kalder sig selv for feministisk økonom med en mission. Når der fortsat skrives artikler om, at “Kvinder er en underskudsforretning for samfundet, og at samfundet ville være rigere, hvis kvinders liv lignede mænds mere”, forstår man hendes mission.
Hun har skrevet en vigtig debatbog i en stil og i et sprog, som vil og er kommet langt ud. Senest forlyder det, at bogens skal oversættes til en række andre sprog.
I slutningen af bogen citerer Emma Holten et digt af Inger Christensen:
Et samfund kan være så stenet
at alt kan være en eneste blok.
Og indbyggermasse så benet
at livet er gået i chok
Og hjertet er helt i skygge
Og hjertet næsten hørt op,
til nogen begynder at bygge
en by, der er blød som en krop.
Emma Holten: Underskud
Politikens Forlag 2024.
288 sider. Kr. 249 – lydbog eller e-bog kr. 169,95.
Emma Holten (f.1991) er cand.mag. i moderne kultur fra Københavns Universitet. Hun er en del af European Institute for Gender Equalitys ekspertforum og sidder i Human Rights Watchs råd for kvinders rettigheder. Siden 2019 har hun holdt foredrag om feministisk økonomi og værdien af omsorg. Underskud er hendes første bog.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
