Læserbrev
Lad det være sagt med det samme: Ama’r halshug er en rå bog, en bog om hvor grum tilværelsen kan være for et barn, der vokser op i en kaotisk familie præget af druk, vold, misbrug og ude af stand til at give kærlighed. Det måske allerværste: Det er ikke en roman, men en skildring af en virkelighed i dagens Danmark.
Forfatteren, Henriette Karlsen, vokser op med forældre, der ikke magter deres eget liv og derfor heller ikke formår at tage sig af deres børn. Da Henriette er lille, bliver forældrene skilt. Henriette bor hos moderen, der snart flytter sammen med en ny mand, der også har det svært med livet.
Henriette har en omfattende sagsmappe hos de sociale myndigheder, og det er måske det mest rystende ved læsning af bogen.
Henriette lærer i en meget tidlig alder at gebærde sig på Amagers brune værtshuse, hvor moderen ofte kommer. Stedfaderen får hun aldrig et godt forhold til, også han drikker, og der skal ikke meget til, før han tæver hende. Så går det bedre med faderen, der ikke slår, men også han har svært ved livet og holder til på værtshusene.
En decembernat, 15 år gammel, i nattøj og på bare tæer, stikker Henriette af fra lejligheden og gemmer sig på Christiania. Her oplever hun for første gang nogle voksne, hun føler, respekterer hende og tager sig af hende – på deres egen facon.
Ensomhed
Det siger sig selv, at Henriette har en meget omfattende sagsmappe hos de sociale myndigheder, og det er måske det mest rystende ved læsning af bogen. På intet tidspunkt er der nogen af de voksne, Henriette har kontakt med under sin opvækst, der reelt formår at hjælpe hende. Som hun på et tidspunkt skriver: “Når jeg havde fået tæsk, førte det en enorm ensomhed med sig at komme i skole. Der var ingen lærere, som spurgte, om nogen af os havde fået tæsk i weekenden. Det handlede kun om, hvorvidt nogen havde været i Tivoli eller Knuthenborg Safaripark.”
Ikke at opgaven for de sociale myndigheder er nem, for som mange omsorgssvigtede børn er Henriette også ofte loyal overfor forældrene og hænger dem ikke ud, selvom hun bliver spurgt.
Henriette har selvsagt været ét af de børn, der altid har stået for ballade i klassen, skabt splid mellem kammeraterne, stjålet i butikkerne – ja, sågar satte hun engang ild til familiens lejlighed.
Mønstret brydes, da hun som 19-årig møder kommunens gadeteam “Pigegruppen”. Hun vælger at komme ud af misbruget og har siden brugt sine erfaringer til at hjælpe andre i samme situation. Henriettes historie er jo desværre ikke enestående.
At kæmpe på trods
Bogen her skriver hun som 27-årig, og den er jo et bevis på, at hun har været i stand til at kæmpe og bryde den sociale arv. Ikke fordi velfærdssamfundet har støttet hende i den kamp, måske snarere på trods og i hvert fald kun fordi hun simpelthen er en stærk personlighed.
Bogen, som udkom i 2019, burde være pligtlæsning for politifolk og alle andre, der arbejder med børn og unge – og burde være pensum på de tilhørende uddannelser. Den er skrevet i samarbejde med journalist Anders Ryehauge.
Bogens titel er Ama’r Halshug. Begrebet hænger sammen med, at henrettelser tidligere blev foretaget på Amager Fælled, og når man siger Ama’r Halshug – og ofte samtidig fører hånden på tværs af halsen – betyder det noget i stil med: Det lover jeg dig, og hvis jeg ikke holder det, må du halshugge mig.
Henriette bruger det sidst i bogen, da hun skriver til sin lille datter: ”TAK for, at jeg må være din mor. Jeg skal nok nok gøre dig stolt, min skat. Ama’r Halshug.”
Henriette Karlsen: Ama’r Halshug, et systembarns rå fortælling. 336 sider. 250 kroner. Politikens forlag. Udkommet i september 2019.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
