“Vores hjem er ikke til salg”. “Skrot ghettoloven”. “Stop nedrivningerne”.
Demonstranternes bannere er ikke til at tage fejl af. 1.000 lejligheder i Vollsmose skal nedrives. Hvis det står til regeringen. Processen er allerede i gang i Bøgeparken.
I sommeren 2020 fik den da 19-årige Ibrahim El-Hassan studenterhuen.
Jeg kan ikke forstå, at vi i Danmark er nået til et punkt, hvor man behandler folk sådan.
Ibrahim El-Hassan
“Hvad nu?” tænkte han. Han vidste, at en bebyggelse med 7.500 mennesker med 80 forskellige etniciteter skulle afstraffes kollektivt. Og tusinder “tvangsforflyttes for deres livsvarige indsats”.
– Jeg kan ikke forstå, at vi i Danmark er nået til et punkt, hvor man behandler folk sådan.
To hjemsteder uden bekvemmelighed
Ibrahim El-Hassan har fået ordet. I en ny, brandaktuel dokumentar af Daniel Bezares: Vidnet – med undertitlen Er jeg dansker?: Ibrahim mod ghettolovene. Den havde premiere 29. november 2021 på Al-Jazeera, men er så vidt vides ikke det ringeste aktuel på danske medier.
Ibrahim vælger at gå aktivt ind i Almen Modstand og andre fora imod diskrimination og nedrivning eller salg af over 3.000 gode almene boliger landet over – og udsmidning af omkring 11.000 mennesker.
Han taler ligesom sin familie – forældre og tre små søskende – et velartikuleret dansk. Moren var ni år, da hun kom til Danmark med sine forældre, hun blev også student, og faren var 13 år. De har rødder i Palæstina og det borgerkrigshærgede Libanon og var nødt til at flygte.
Systemisk racisme
Ibrahim holder taler ved demonstrationer, skriver indlæg og uddeler flyveblade. Han understreger, at Vollsmose har udfordringer, men også mange ildsjæle. At det “ikke er et område med skyderi hver dag” eller med voldsom kriminalitet. Det går fremad med mindre kriminalitet og også med at få flere i arbejde, men:
– Folk vil gerne arbejde, men de kan ikke få det. Hvordan kan det være, at man som tredjegenerationsindvandrer ikke kan få arbejde? De siger: “Du ønsker ikke virkeligt et job”. Det er systemisk racisme, statsracisme.
Tilsvarende anfører han, at når klassekammerater har hørt eller læst TV og medier, og “jeg siger, at jeg kommer fra Vollsmose”, så ville nogle “ikke engang komme hjem til mig”.
Alaa Abdol Hamid er Ibrahims moster, som han kalder sin rollemodel. Hun mener, at reglen om, at hendes spædbarn skal i særlig institution for at “få kendskab til danske værdier og normer”, er umyndiggørende. Hun er gået på nedsat arbejdstid, fordi hendes datter “har førsteprioritet”.
– Som om jeg ikke kan tage mig af mit eget barn, siger hun.
– Hvad betyder det at være dansk. Vi definerer det selv. Vi er først og fremmest mennesker. Vi er alle ens og lige, selv om vi har forskellig livsstil, spisevaner og levemåder…
Dobbelt straf
Til den lovbestemte racisme hører også bestemmelserne om dobbelt straf for kriminalitet begået af ghettobeboere. Senest har Mette Frederiksens regering besluttet, at ikke-vestlige kvinder skal tvinges ud i regulært arbejde og ufrivilligt skruebrækkeri for at opretholde den lave bistandsydelse.
I én af Ibrahims diskussioner med unge etniske danskere undrer begge parter sig over, at beboerne i Vollsmose stigmatiseres. Ikke blot på grund af deres etniske baggrund, men også på grund af høj arbejdsløshed, ringere uddannelse og lav indkomst. Men dette ses også i naboområdet Bolbro, som huser etniske danskere. Er det så en ”hvid ghetto”, spørger de.
Og i de 37 områder, der i 2021 er udpeget til ghettoer – og nu kaldes ’parallelsamfund’ eller ’udsatte områder’ – rammes faktuelt også etniske danskere af loven: Er de arbejdsløse, pensionister, på lav indkomst eller bistand, kan de også udsaneres eller slettes fra boligselskabernes ventelister til almene boliger.
Til etnisk forskelsbehandling føjes social diskrimination. Lignende tiltag sker i yderligere 62 ’forebyggelsesområder’. Andelen af almene boliger i alle de berørte områder må ikke overstige 40 procent i 2030. Og har mere end 50 procent af beboerne ’ikke-vestlig’ baggrund i dag, er det svarende til en hård ghetto.
Håbet
I maj 2021 blev et borgerforslag om ophævelse af ghettoloven, der var underskrevet af godt 55.000, afvist i Folketinget. Ibrahim var en hovedkraft bag det.
Men han fortsætter kampen for ligeværd. Og kort før jul kunne han på Facebook notere, at Østre Landsret har bevilget beboere fra Mjølnerparken ret til at føre sag mod Indenrigs- og Boligministeriet, selv om ministeriet har søgt at lukke sagen.
Boligselskabet Bo-Vita har underskrevet en aftale med det private spekulationsfirma NRDP om salg af to af fire almene boligblokke med 260 lejligheder. NRDP har varslet lejestigninger på over 50 procent. Men også repræsentanter for FN’s Menneskerettighedsråd, som i over et år har anklaget den danske regering for mulig krænkelse af forbuddet mod diskrimination, skal nu vidne.
”Nu kan kampen mod ghettoloven fortsætte ved domstolene! Det er en sejr for os alle”, skriver Ibrahim El-Hassan.
“Du påtager dig for meget. Slap dog af”, siger Ibrahims familie og venner til ham.
– Men kan jeg det? På den ene side er der min familie, min bolig, venner, naboskabet, stedet, hvor jeg er vokset op. På den anden side det liv, du ønsker for dig selv. Hvad vælger man?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
