anmeldelse
Besættelsestiden har spillet en væsentlig rolle i vores litteratur og film, og selv nu, hvor det er næsten 85 år siden, vi blev besat, har den inspireret til en historie, der ikke er så velkendt, nemlig om hvordan tiden umiddelbart før og under krigen prægede samfundet i Sønderjylland.
Efter grænsedragningen i 1920 var befolkningen dér delt i to lejre: Et flertal af dansksindede og et mindretal af tysksindede, der følte, at de levede i påtvunget landflygtighed. Da Hitler kom til magten, vejrede de morgenluft og begyndte at håbe på, at der var en mulighed for, at de igen kunne blive en del af riget, og ikke så få tilsluttede sig efterhånden det nazistiske parti. Som bekendt blev deres håb ikke opfyldt, og en del af dem måtte efter krigen tilbringe nogen tid i den tidligere Frøslevlejr, der havde huset modstandsfolk, men nu blev et fængsel for fjendens håndlangere under navnet Fårhuslejren.
Det er den del af vores historie, Keld Conradsen fortæller om i Trampemarchen, der foregår i mellemkrigstiden og frem til 1949 og skildrer det store i det små. Klasseforskel er der selvfølgelig, men dertil kommer så den nationale sindelagsdeling, der kan skabe problemer helt ind i den enkelte familie.
Romanen er medrivende og dramatisk, men fortalt i et stille og roligt sprog, hvor fortælleren undertiden på en finurlig måde henvender sig direkte til læseren.
I bogens familie er hovedpersonen Josef, kaldet Ståljosef, både fordi han er stor og stærk, og fordi han er kommunist. Han er havnearbejder og hører altså til arbejderklassen. Til det bedre borgerskab hører onkel Rudolf, der er skolelærer på en tysk skole og bliver nazist. Onkel Harald er også skolelærer, men dansksindet, og når Rudolfs sindelagsneutrale kone, der er Ståljosefs søster, arrangerer familiesammenkomster, er det om at få de tre mænd anbragt i hvert sit hjørne af bordet, og som tiden skrider frem, kan de slet ikke være i stue sammen.
Ståljosef agiterer stilfærdigt i havnen for sine politiske synspunkter og bliver tillidsmand, og ved et 1. maj-arrangement møder han Emma, der er anarkist. Det er to stærke karakterer, der støder sammen, men deres kærlighedsforhold er noget af det smukkeste og mest gribende, jeg længe har læst om. Det medfører desværre, at benene på et tidspunkt bliver slået helt væk under Ståljosef, og som en slags panikhandling tager han til Spanien for at deltage i borgerkrigen. Han vender noget desillusioneret hjem, men i hel stand bortset fra en stålsplint i knæet.
Forfatteren inddrager hændelser fra virkeligheden som “Maja-affæren”, hvor havnearbejderne nægter at losse et tysk skib, der sejler under hagekorsflag, og hvor Aksel Larsen dukker op på talerstolen og river et sådant flag i stykker. Og der er “Stollig-affæren” om en tvangsauktion, hvor en tyskejet gård kommer på danske hænder. Det er herfra bogens titel er hentet.
Efter krigen har Ståljosef ikke mistet sin politiske overbevisning trods nogle skuffelser, for han er sikker på, at der kommer andre til efter hans sovjetiske navnebror. Det har derimod de indsatte i Fårhuslejren, der nu føler sig som ofre, der er blevet forført af den ideologi, de selv gik så varmt ind for, og undskylder sig med at de ikke vidste, hvad der skete, da de bliver tvangsindlagt til at se film fra kz-lejrene.
Romanen er medrivende og dramatisk, men fortalt i et stille og roligt sprog, hvor fortælleren undertiden på en finurlig måde henvender sig direkte til læseren. Det er hans egen familie, han fortæller om, men hvor han hører til i den, overlader han til læseren at finde ud af selv, og forfatteren er i hvert fald på hjemmebane, for han er fra området og ud af en tysksindet familie.
Keld Conradsen: Trampemarchen.
Modtryk. 311 sider. 300 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
