På et tidligt tidspunkt af modstandskampen begyndte Theodor Christensen at organisere det illegale filmarbejde. Filmfotografer arbejdede i tilknytning til alle de vigtigste illegale organisationer med livet som indsats, og flere af dem blev arresteret, blandt andre Theodor Christensen.
Både den radikale og den socialdemokratiske folketingsgruppe forlod premieren midt under forestillingen.
Umiddelbart efter krigen fik denne af Danmarks Frihedsråd i opdrag at lave en film om besættelsesårene. Sammen med Karl Roos gik han i gang med at lave et manus med udgangspunkt i de 70.000 meter film, de allerede havde optaget. Det blev til ”Det gælder din frihed”, som havde premiere den 4. maj 1946 i Palads Teatret med deltagelse af hele toppen af Danmark.
Filmen var en nådesløs kritik af samarbejdspolitikken, og det faldt selvsagt ikke i god jord hos samarbejdspolitikerne. Det gav de tydeligt udtryk for, idet både den radikale og den socialdemokratiske folketingsgruppe forlod premieren midt under forestillingen.
I et interview i 1952 fortalte Theodor Christensen, at H.C. Hansen dengang truede både ham og Karl Roos med prygl i en mørk opgang ved førstkommende lejlighed.
Et par dage efter premieren var der en hidsig folketingsdebat, hvor det radikale folketingsmedlem Johs. Christensen kaldte filmen for løgnagtig, uhæderlig, Greuelpropaganda og uværdig for Frihedsrådet.
Formanden for Frihedsrådets filmudvalg, chefredaktør Aage Schoch, udtalte imidlertid til Berlingske Tidende, at ”hvis politikerne ellers er utilfredse med denne film om det kæmpende Danmark, står det dem i øvrigt frit for at lave en selv.”
Det konservative medlem af Frihedsrådet Erling Foss udtalte, at ”den største del af Frihedsrådet har godkendt filmen i den nuværende form… Den har naturligvis sine svagheder, men vi har absolut ment at kunne godkende den”.
I et interview i Land og Folk, som var den eneste avis, der roste filmen, sagde Theodor Christensen, at ”jeg finder ærligt talt angrebene en smule hysteriske. I virkeligheden er filmen meget blid og afdæmpet.”
Men at der havde været problemer i forbindelse med produktionen af filmen er nu kommet frem takket være filmhistorikeren Lars-Martin Sørensen, som forsker i besættelsestidens historie.
Han har ifølge Information fundet frem til, at Ministeriernes Filmudvalg mente, at det ikke ville være heldigt, at der blev vist billeder af bombningen af den franske skole, selvom der fandtes en række optagelser herfra.
Lars-Martin Sørensen kan ikke dokumentere, at Theodor Christensen blev beordret til at undlade at bringe billederne, men han er ikke i tvivl om, at det var resultatet af en studehandel mellem Theodor Christensen og Mogens Skot-Hansen. Bombningen af den franske skole kom heller ikke med i de to senere udgaver af ”De fem år”, og Lars-Martin Sørensen kalder det ligefrem historieforfalskning. Men hermed var Theodor Christensens problemer ikke slut.
Det officielle Danmark var som sagt ikke tilfreds med ”Det gælder din frihed”, og i midten af halvtredserne prøvede man at få fingrene i hans materiale for at lave en ny version, men det lykkedes ikke.
Theodor Christensen gik med til under hans instruktion at sammenstykke ”Det gælder din frihed” og Svend Methlings ”Danmark i lænker” til filmen ”De fem aar”, som så dagens lys i 1955.
Men der skulle blot gå få år, før man uden hans medvirken og uden respekt for forlægget fik den klippet ned til en undervisningsfilm i 1960. Naturligvis blev Theodor Christensen rasende, men på grund af personlige problemer skete der ikke mere.
I den nye version af ”De fem år” forsvinder kritikken af samarbejdspolitikken helt. Blandt andet fjernedes Scavenius’ underskrift af Antikominternpagten og Buhls berygtede sabotagetale fra 1942. Der blev også ændret i speakerteksten om arrestationen af kommunisterne den 22. juni 1941. Se de to tekster herunder:
De fem år (1955):
”Tyskland stiller sit hidtil skarpeste og mest ydmygende krav til regeringen. Ledende danske kommunister skal i strid med lov og ret arresteres, ellers vil tyskerne selv gøre det. Regeringen bøjer sig. Krigens tryk hviler tungere og tungere over os. Efter tysk ordre sidder nu danske statsborgere indespærret i lejre og fængsler.”
De fem år (1960):
”Tyskland stiller sit hidtil skarpeste krav til regeringen. De ledende danske kommunister skal anholdes, ellers vil tyskerne selv gøre det. Regeringen bøjer sig og går med i Tysklands kamp mod Komintern – den internationale kommunisme. Efter tysk ordre sidder nu danske statsborgere indespærret i lejre og fængsler.”
Til Information kommenterede Lars-Martin Sørensen dette med, at man ”nærmest kommer til at fremstille arrestationen af de danske kommunister under besættelsen som noget positivt”.
Lars-Martin Sørensen er overbevist om, at Theodor Christensen vender sig i sin grav over skoleversionen. Som der står på Filminstituttets hjemmeside, er ”De fem år” ikke bare en skolefilm, men også et skoleeksempel på, hvor tendentiøs og uvederhæftig vores besættelseshistorie er.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Hmm – det må selvfølgelig være en fejl, at Kulturgruppens filmarrangement med Theodor Christensens film “Det gælder din frihed” i Hillerødgade 30A torsdag den 19. august kl. 17:30-21:30 ikke er promoveret her?
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
