Øjenvidne fra folkemordet
Mange husker Frank Aaen fra hans tid som medlem af Folketinget for Enhedslisten, først fra 1994-2001 og igen fra 2005-2015, og husker ham nok først og fremmest for en utrættelig kamp for at afsløre de økonomiske magtforhold.
Frank Aaen har nu skrevet bogen “Rødt valg”, der er en blanding af erindringer og samtidig en politisk debatbog. Erindringerne fokuserer ikke mindst – og naturligt nok – på hans mangeårige fokus på de økonomiske uligheder i det danske samfund.
Frank Aaen stiftede for eksempel foreningen Kritiske Aktionærer, som han stadig er formand for. Selve historien om hvordan Kritiske Aktionærer blev til, er sjov: Den første aktie Frank Aaen overhovedet købte var til Aalborg Portland, hvor han selv havde været ansat. Virksomheden arbejdede med asbest, og Frank Aaen købte aktien for at kunne deltage på generalforsamlingen og her rejse spørgsmålet om arbejdsmiljøet. På et tidspunkt blev han interviewet til en avis og sagde blandt andet, at han var ærgerlig over, at han ikke havde råd til at købe en Mærsk-aktie (de kostede på det tidspunkt 400.000 kroner) og derfor ikke kunne deltage på selskabets generalforsamlinger. Historien kort fortalt: en kvindelig aktionær stillede sin aktie til rådighed og for, at det ikke skulle være privat, blev foreningen Kritiske Aktionærer stiftet – i 1998 – og har siden deltaget på Mærsks generalforsamlinger.
Det var det pæne Danmark – revisorer, tandlæger, advokater, virksomhedsejere, der var løbet med penge.
Frank Aaen, forfatter
Foreningens deltagere har blandt andet sat fokus på Mærsks CO2-udledninger og firmaets ansvar for at presse på for internationale aftaler, der kan reducere skibsfartens klimaaftryk. Senest stillede Kritiske Aktionærer på generalforsamling i 2023 forslag om, at Mærsk opprioriterede klimaindsatsen fremfor at udbetale 100 milliarder kroner i udbytte til aktionærerne.
Det var også via Frank Aaen, at Berlingske i en artikel satte fokus på Mærsks datterselskab Riffelselskabet, der under krigen havde solgt våben til nazi-Tyskland. Berlingskes daværende chefredaktør Peter Wivel forsøgte at stoppe artiklen, men da journalisterne truede med strejke blev den bragt og Mærsks reaktion kom prompte: Peter Wivel blev fyret. Mærsk var hovedaktionær og kunne derfor gennemtrumfe fyringen. Efterfølgende solgte Mærsk alle sine aktier i Berlingske, det samme gjorde en række andre store virksomheder, og historien endte med, at norske Orkla købte Berlingske. Så meget for den højt besungne pressefrihed.
Mærsk er blot ét af en række eksempler, Frank Aaen fortæller om. Novo betalte i 2024 hele 64 milliarder kroner i udbytte til aktionærerne, som på ingen måde havde gjort sig fortjent til det – de havde blot haft råd til at købe en aktie. Som Aaen skriver kunne Novo i stedet have brugt en del af beløbet til at nedsætte prisen på deres medicin til gavn for hele samfundet. Sammen med en række andre eksempler – sagen om asbest-produktion på F.L.Smith-fabrikken i Aalborg, Cheminova i Harboøre, PFAS-problemer i Nordsjælland, Nordic Waste i Randers og så videre. Listen er lang, og det handler hver gang om virksomheder, der énsidigt fokuserer på at tjene penge og blæser på deres samfundsmæssige ansvar.
Politikerne i Danmark har selvfølgelig indflydelse på, hvordan de økonomiske magtforhold udspiller sig, og også det sætter Frank Aaen fokus på, ikke mindst med grundig gennemgang af, hvordan en lang række privatiseringer af kritisk infrastruktur – eksempelvis Statsanstalten for Livsforsikring, Girobank, TDC, Datacentralen, Kommunedata, dele af Københavns Lufthavn og DSB og senest Dong – har fundet sted. Udover de økonomiske aspekter betyder det et demokratisk tab, når for eksempel personfølsomme oplysninger kom på private hænder.
Et lille afsnit handler om Finansministeriets regnemaskine, som alle forslag i Folketinget skal igennem. Maskinens forudsætninger er politisk bestemt og bygger på en nyliberal tankegang, eksempelvis at højere dagpenge vil få flere til ikke at søge arbejde, eller at skattelettelser til de rigeste vil få flere til at arbejde mere, forudsætninger, der ikke kan bevises videnskabeligt.
Frank Aaen var også aktiv i forbindelse med afdækning af selskabstømmersagen fra 1990’erne. Ikke mindre end 1600 selskaber var blevet tømt for værdier. Frank Aaen og hans team gik i gang med at grave i sagerne og artige oplysninger kom frem: Involverede var en lang række advokater, revisorer og stort set alle de store banker havde været inddraget. Det er én af de sager, der med rette gør Frank Aaen tilfreds med sin indsats. Som det hedder i en efterskrift til bogen:
“Jeg har været med til at rokke ved den økonomiske magt. Vi pressede multinationale selskaber til at betale skat. Vi har gang på gang ridset i bankernes renommé[…] Og vi har dokumenteret, at det ikke kun er uslinge, der begår økonomisk kriminalitet. Da vi afdækkede selskabstømmersagen, der kostede staten et milliardbeløb, påviste vi, at det ikke var normale kriminelle, der stod bag. Det var det pæne Danmark – revisorer, tandlæger, advokater, virksomhedsejere, der var løbet med penge og de store banker havde organiseret tømningerne.”
Denne anmeldelse fokuserer meget på Frank Aaens årtier lange imponerende indsats for at afdække de økonomiske magt- og misforhold. Der er mange erfaringer og vigtige pointer at lære.
Men bogen er ikke kun en erindringsbog, den er også en politisk debatbog, hvor Frank Aaen giver sine bud på, hvordan dansk politik kan blive mere rød. Ideer til mere konsekvent klimapolitik, ideer til rød landbrugspolitik, udvikling af cirkulær økonomi, om skattepolitik og udvikling af velfærdsstaten. Endelig er der et afsnit med visioner for en udvikling frem mod socialisme.
Bogen indledes med et kapitel, hvor Frank Aaen fortæller om sin vej ind i politik, om en grundlæggende retfærdighedsopfattelse, der allerede i skolen førte til kampe. Om hvordan det aktive DKP-miljø, der var i barndomsbyen Aalborg, var afgørende for, at Frank Aaen blev medlem hos kommunisterne, og vi følger tiden frem, hvor nedsmeltningen af DKP fører Frank Aaen til Enhedslisten og Folketinget.
Det er dejligt, når politikere, der gennem mange år har kæmpet for demokratiske forandringer, giver sig tid til at skrive om erfaringerne. Frank Aaen skriver selv, at bogen er blevet til i håbet om, at andre kan bruge erfaringerne. Der er i hvert fald masser at lære, så det er blot at gå i gang med at læse.
Frank Aaen: Rødt valg, Forlaget Momenta, 299,95 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
