DDR eller Østtyskland – gennem mere end 40 år ét af Danmarks nabolande. Men hvor meget ved du egentlig om DDR? Ja, formentlig har du hørt om Berlinmuren og nok også om Stasi. Men DDR var selvfølgelig meget mere end det. I landet boede omkring 16 millioner mennesker, der levede deres liv dér, gik i skole, uddannede sig, arbejdede, havde venner og fritidsinteresser. Deres historie er meget mere end en mur og et sikkerhedspoliti, og dén historie har den tysk-britiske historiker Katja Hoyer sat sig for at skrive.
Det gør hun i bogen “Beyond the Wall – East Germany, 1949-1990”. Først udgivet på engelsk, siden oversat til tysk og svensk, men desværre ikke til dansk. For interesserede i historien om DDR er bogen bestemt værd at læse.
Skabelsen af DDR var et resultat af Anden Verdenskrig. Krigens sejrende parter – USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjet – ønskede under ingen omstændigheder at skabe muligheder for en genopståen af en stærk tysk stat midt i Europa. Den sovjetiske ledelse ønskede at skabe grobund for et nyt Tyskland, et antifascistisk, demokratisk og parlamentarisk Tyskland – ikke to Tysklande. Men udviklingen gik anderledes.
Få år efter krigen havde udviklingen – og beslutninger som aldrig lå i tyskernes egne hænder – ført til etableringen af to stater.
Tyskland blev i forbindelse med krigens afslutning delt i fire besættelseszoner. Krigens fire sejrende magter styrede hver sin zone, og i de første år efter krigen udviklede tingene sig meget forskelligt i zonerne.
Den sovjetiske zone blev udsat for omfattende krigsskadeerstatninger, hele fabriksanlæg blev flyttet til Sovjetunionen, og videnskabsfolk fra zonen fik arbejde i Sovjet. Der blev meget hurtigt oprettet en ny centralbank, der sikrede statslig overtagelse af en lang række virksomheder.
Omvendt i de tre vestlige zoner, hvor USA via Marshall-hjælpen skød en halv milliard dollars ind i genopbygningen, og for at hjælpen ikke skulle forsvinde i inflation indførte man D-marken, der blev sat i fast kurs i forhold til dollaren.
Så få år efter krigen havde udviklingen – og beslutninger som aldrig lå i tyskernes egne hænder – ført til etableringen af to stater. Den tyske Forbundsrepublik (BRD), også kaldet Vesttyskland, blev udråbt i maj 1948. DDR, også kaldet Østtyskland, blev udråbt i oktober 1949.
Herefter begyndte arbejdet med at opbygge den nye stat DDR. Forholdene var langt fra gunstige. Tysklands vigtige industricentre lå i de vestlige zoner. En stor del af landets byer, store som små, havde været udsat for massive bombeangreb, og der manglede i katastrofal grad boliger. Som nævnt var store dele af produktionsmidlerne flyttet til Sovjetunionen. 25 procent af befolkningen i DDR var flygtninge fra tidligere tyske områder, der efter krigen nu tilhørte Polen. I starten af 1950’erne blev kartoffelhøsten hårdt ramt af angreb af Colorado-biller, og landbrugets udbytte blev ikke som ønsket efter en kollektivisering. Så der var nok at tage fat på.
For dele af befolkningen var det en udfordring. De havde krigens kaos i frisk erindring og gik med krum hals i gang. For andre lokkede den bedre økonomi i vestzonerne, og mange hundrede tusinder forlod DDR, ofte veluddannede indbyggere.
Men på trods af alle vanskeligheder lykkedes det at opbygge et land, der for millioner af mennesker bliver deres fædreland. Et land, der med tiden udviklede en omfattende velfærd, daginstitutioner var stort set gratis, og der var nok af dem, langt flertallet af kvinder var en del af arbejdsmarkedet, og DDR blev kendt for ligestilling mellem kønnene. Unge fra arbejderklassen fik gode muligheder for uddannelse, og alle var sikret arbejde.
Katja Hoyer fortæller om alt dette, ofte gennem interview med mennesker, der har levet i DDR, og det giver et spændende indblik i, hvordan landets egne indbyggere oplevede livet.
Der fortælles også om de mere negative sider af historien om DDR. En voldsom militarisering, opbygning af et meget stort sikkerhedsapparat (Stasi), en stor mangel på boliger i hele statens levetid, en infrastruktur der specielt i 70’erne og 80’erne hang efter udviklingen i Vesteuropa. Ligesom DDR havde svært ved at leve op til befolkningens ønsker om materielle goder: biler, farve-TV og så videre.
Op gennem 80’erne var der store økonomiske problemer, også i Sovjetunionen, der reducerede støtten til DDR, blandt andet leverede Sovjet ikke længere de aftalte olieleverancer. Det ramte DDR hårdt, da landets eneste egen energikilde er brunkul, der både teknisk og økonomisk er ineffektivt.
Op gennem 80’erne udvikler der sig oppositionsgrupper i en række af de større byer, og alt i alt ledte det til, at DDR i 1990 ophørte som selvstændigt land og i stedet blev opslugt i Forbundsrepublikken. Begivenheden hedder i vest Wiedervereinigung (genforening), i øst hedder den Die Wende (omvæltningen). To befolkninger, hvis liv gennem fire årtier havde udviklet sig meget forskelligt, var nu borgere i den samme stat. Det var langt fra problemløst og mærkes stadig på en lang række punkter.
Bogen er uhyre velskrevet, letlæst ikke mindst på grund af en lang række interviews med mennesker, der har levet i DDR. I Storbritannien er den generelt blevet positivt modtaget, mens en række anmeldelser i Tyskland synes, den er for positiv over for DDR. Bogen kan anbefales til alle, der er interesserede i, hvordan det egentlig var at være borger i vort tidligere naboland.
Bogen er fra 2023. Den er ikke udkommet på dansk, men på engelsk: ”Beyond the Wall – East Germany, 1949-1990”, på tysk ”Diesseits der Mauer, eine neue Geschichte der DDR 1949-1990” og på svensk ”DDR bortom muren, Östtyskland 1949-90”.
Bogen kan købes via nettet eller lånes på bibliotek.dk.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
Det lyder som en rigtig spændende bog – den skal jeg have læst!
Der er en anden bog med samme emne.
Det er en biografi af Victor Grossmann:
A socialist defector.
Han var amerikansk soldat og kommunist der flygtede til DDR i 50érne, hvor han blev tysk gift og fik børn.
Han synes, at der var meget godt i DDR men også mange kritisable forhold. Han er stadig kommunist og lever stadig i det nye tyskland.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
