Forenet gennem hiphop
Børn og unge i det danske asylsystem vokser ofte op under uforudsigelige og begrænsede rammer, præget af usikkerhed om fremtiden. Det kan føre til mistrivsel, ensomhed og mangel på meningsfulde fritidstilbud.
Hiphoppens udtryk giver mulighed for at kombinere bevægelse, kreativitet og fællesskab på en måde, som både er tilgængelig, inkluderende og appellerer stærkt til unge.
Jacqueline Sandnes, assisterende producer, Freestyle Phanatix
Det problem har Freestyle Phanatix, Dansk Røde Kors, Ordrup Gymnasium og Københavns Kommune valgt at tage fat på i et fælles projekt, der har strakt sig fra august 2024 til maj 2025.
Projektet har bragt streetdance og hiphop ind på asylcentre i både Jylland og på Sjælland, samt på indkvarteringssteder for ukrainske flygtninge i København. Forløbet kulminerede på Center Sandholm, hvor elever fra Ordrup Gymnasium mødtes med unge asylansøgere til fælles træning og udveksling.
Forebygger ensomhed og marginalisering
Jacqueline Sandnes er assisterende producer hos Freestyle Phanatix, en skandinavisk hiphop-virksomhed grundlagt i 1993 med det formål at skabe åbenhed og enhed samt bryde barrierer. Hun fortæller, at hiphop-projektet har været med til at udfylde et tomrum ved at skabe sociale relationer mellem børn på danske asylcentre.
– Børn og unges vilkår i asylsystemet er en stor humanitær udfordring i Danmark. Børn og unge på asylcentre lever ofte under uforudsigelige og begrænsede rammer, hvor usikkerhed om fremtiden kan påvirke både mental trivsel og fysisk aktivitet. Mange mangler stabile fritidstilbud og sociale fællesskaber, som kan styrke deres hverdag og give dem et frirum fra ventetid og bekymringer, siger Jacqueline Sandnes til Arbejderen.
Ifølge NGO’en Dignity bor over 600 børn på asylcentre i Danmark. Med projektet har Freestyle Phanatix kæmpet for at styrke fællesskab samt forebygge ensomhed og marginalisering. Det har haft en positiv betydning for børnene og de unge.
– Vi kan se, hvordan de blomstrer op, og hvordan vores ret enkle aktiviteter får stor betydning i hverdagen, fortæller Sandnes.
Hiphoppen som værktøj
Projektet har taget udgangspunkt i hiphoppens univers: breakdance, streetdance, beatbox og rap. Disse udtryk har ifølge Freestyle Phanatix vist sig at være særligt egnede til at engagere unge, skabe glæde og bygge bro mellem forskellige miljøer.
– Hiphoppens udtryk giver mulighed for at kombinere bevægelse, kreativitet og fællesskab på en måde, som både er tilgængelig, inkluderende og appellerer stærkt til unge. Deltagerne lærer at samarbejde og støtte hinanden i processen. Freestyle Phanatix har gennem tidligere projekter vist, at netop denne form for indsats kan skabe glæde, selvtillid og styrkede fællesskaber blandt børn og unge i asylmiljøer, siger Sandnes.
Ifølge Sandnes er mange asylbørn nysgerrige på, hvordan det er at være ung i Danmark, og har derfor haft stor glæde af mødet med gymnasieeleverne fra Ordrup.
Positiv betydning – men også behov for mere
Projektet er blevet evalueret positivt af asylcentrene, og erfaringerne viser, at de kreative aktiviteter skaber både nysgerrighed og håb hos børnene og de unge.
– Det har givet dem mulighed for at aktivere sig og har samtidig skabt rum for nysgerrighed samt social og kulturel udveksling, fortæller Sandnes.
Men indsatsen er langt fra færdig.
– Vi ser et klart behov for et fortsat engagement og nærvær, hvor de unge får mulighed for at deltage i kreative og kropslige rum. Aktiviteter som dans og musik kan fungere som vigtige frirum, hvor de kan udtrykke sig, udvikle sig og skabe forbindelser på tværs af både sprog, baggrund og social fællesskab, understreger hun.
Planen er, at erfaringerne fra projektet skal forankres i mindre skala og videreføres i samarbejde mellem Ordrup Gymnasium og Asylcenter Sandholm i de kommende skoleår.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
