Forfatteren Ildefonso Falcones beretter om Afrika og Cuba fra 1850’erne og nogle årtier frem, som var det hændelser af i dag. Hans over 600 sider lange – og ikke én side for lange – bog bringer læseren med ind i slavelivet, slavedøden og slavernes frihedskamp på en så intensiv og nærværende måde, at det nærmest gør ondt.
Den næsten 200 år gamle fortælling suppleres med et parallelt forløb, som udspiller sig i Madrid i 2017-2018, hvilket i den grad styrker oplevelsen af, at de slavegjortes kamp ikke er slut.
Ildefonso Falcones skrev i 2008 romanen Havets Katedral, som rigtig mange har læst. Denne seneste bog af forfatteren fortjener samme store udbredelse. Det er en roman, som leverer meget mere end god og fængslende underholdning.
Først ganske kort om de to fortællinger, som romanen giver os:
Cuba 1856
Den unge pige Kaweka ankommer til Cuba på et slaveskib. Til trods for at slavehandel var blevet forbudt, bliver Kaweka og de andre slaver smuglet til øen.
Allerede da de går i land, gør Kaweka oprør, og hun bliver straks taget med ud til Markis De Santadomas sukkerplantage. Hun bliver sat i arbejde ude i sukkermarkerne, kommer til skade og bliver plejet af Moder Ambrosia, som nærer hendes vilje til at kæmpe.
Kaweka bliver hurtigt respekteret blandt både slaver og ansatte for sin ihærdige kampgejst og sine særlige evner. Når hun får pisk, forlader hun sin krop, som så bliver besat af gudinden Yemaya.
Madrid 2017
Lita er datter af Conceptión, som er tjenestepige hos familien Santadoma. På trods af sine færdigheder og uddannelse i økonomi er det som brun kvinde svært for Lita at finde et job. Men hun får så alligevel et arbejde i familien Santadomas bank.
Glæden varer dog ikke længe. Nogle amerikanere vil købe banken, og i det forløb bliver Lita midtpunkt i en mindre skandale. Amerikanerne sender hende derfor på “ferie” i Cuba, hvor hun finder tilbage til sine rødder.
Der oplever hun en form for underlig besættelse, som får hende til at opsøge sin mors familie, hvor hun lærer nogle sandheder om familien at kende. Hjemme i Madrid igen arbejder hun på at få overbevist familierne om en stor hemmelighed, som ingen vil have frem i lyset.
Familien Santadoma er efterkommere af ejerne af de sukkerplantager, som holdt slaver – blandt dem Kaweka! Banken er således opbygget på penge fra handlen med slaver for mange år siden.
Mødet med en lang række historiske figurer
Det er en stor oplevelse at være i selskab med de to kvinder Kaweka og Lita… At lide med dem, at feste med dem, at kæmpe med dem, ja næsten elske med dem – i hvert fald komme til at elske dem.
Men denne bog byder på noget, der er en sjældenhed, som jeg ikke før er blevet beriget med. Som en engageret ven af Cuba kender jeg rigtig meget til landets historie. Men nu har jeg også “mødt” sukkerbaronen Carlos Manuel de Cespedes, der i 1868 frigiver sine slaver, for at de skal tilslutte sig frihedshæren, der kæmper for løsrivelse fra den spanske kolonimagt og Cubas selvstændighed.
Jeg har “mødt” Antonio Maceo, den berømte “Bronze Titan”, som var militær leder af frihedshæren, og hvis kæmpestatue i dag kan ses på Malecon Promenaden i Havanna.
Jeg har (måske?) mødt Mariana Grajales – den legendariske mulatkvinde, som frem til i dag står stærkt og skarpt som feministisk forbillede i Cuba.
Og jeg har strejfet José Marti og flere andre af de historiske personligheder, som Cubas nuværende politiske ledere hylder i deres taler den 26. juli (angrebet på Moncada-kasernen), den 19. april (sejren i Svinebugten) eller 10. oktober (Råbet fra Yara)… eller referencerne til Zanjón-pagten fra februar 1878 og andre bitre stunder med nederlag.
Blæser støvet af Cubas rige historie
Med historisk-kulturel indsigt forklarer og fortæller Falcones om guderne og religionerne i Cuba. Om hvordan de afrikanske guder kommer med slaverne til Cuba, hvordan disse guder smelter sammen med de katolske guder, som kolonimagten med vold og magt vil have slaverne til at dyrke. Den historie er såmænd ikke så vanskelig forstå. Det enestående ved denne bog er, at forfatteren evner at få os til at fornemme karakteren, styrken og nærværet af disse guder – dengang i 1800-tallet og den dag i dag.
For når vi som turister besøger Cuba, oplever vi en levende religiøsitet, som er mere end turist-stafage. Calle Hon de Hamel i Havanna vibrerer af Yoruba Santeria, af rumbadans…. også for turister. Men Santeria med dets mangfoldighed af guder og åndelighed lever i hele Cuba – i ydmyge hjem, ved maleriske altre samt ved floder og strande, hvor hovedløse haner efterlades som lidt makabre rester.
Denne roman giver et kig ind i denne åndelige verden og “virkelighed” – troværdigt tror jeg – i hvert fald en tankevækkende fortælling.
Og Ildefonso Falcones har ikke en kniv i ærmet! Han beskriver Cubas gamle historie, dets nyere historie og revolutionens sejr samt lidt om Cubas situation i dag uden desillusioneret at beklage, hvordan det hele så er endt med en angivelig mislykket frihedskamp… Sådan som forfattere, journalister og intellektuelle ofte gør.
Bogen er vel oversat af Ane-Grethe Østergaard.
Udgivet på forlaget Alpha 2024.
Udkommet på spansk i 2022 – original titel: Esclava de la libertad.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
