Nyhedskommentar
På forskellig vis har de nostalgiske indslag og islæt gennem en årrække i Cirkusrevyen været de mest vellykkede. Tilbageblikket og genskabelsen af tidligere tiders elskede og populære sange og sketches, rammer en melankolsk længsel til en tid, der var overskuelig og enkel i den kollektive hukommelse. Det gælder også dette års revy, der hylder afdøde Ulf Pilgaard og fejringen af 90 års jubilæet for Cirkusrevyen. Det er rørende og rammende indslag, der træffer publikum i hjertekulen. Gensynsglæden med de levendegjorte historiske komik-figurer er ikke til at tage fejl af.
Men det betyder også, at de nutidige numre har det svært. Det er ikke numre, der umiddelbart vil gå over i revyhistorien og spilles i en ny hyldest om 50 år. Men man kan jo tage fejl.
Det er jo ikke fordi, Revyen ikke kan være skarp og alvorlig. Især afdøde Ulf Pilgaard havde ofte samfunds-kommentarer i tidligere tiders revyer, hvor skraldgrinet var erstattet af præcise, eftertænksomme nedslag, der udpegede hykleri og dobbeltmoral i magtens udøvelse. Der savnes i den grad en kommentar om magtens blindhed, kynisme og hykleri over for folkedrabet i Gaza. Men det har været for svær en opgave for årets revy.
Der savnes i den grad en kommentar om magtens blindhed, kynisme og hykleri over for folkedrabet i Gaza. Men det har været for svær en opgave for årets revy.
Derimod fornemmer man noget af denne skarphed i Merete Mærkedahls fantastiske tilbagevendende portræt af statsministeren. Teksten er af Carl-Erik Sørensen, der i en menneskealder har leveret rigtig store tekster til rigtig store revynumre.
Her udpeges og udpensles, hvordan virkeligheden trækkes ind i spin og strategi.
At rollen som krise-og krigsminister giver bedre arbejdsbetingelser for magtudøvelse og magtfastholdelse. Et meget vellykket nummer, især i kraft af skuespillerens eminente præstation.
Årets revy har mange små numre, der er pudsige kommentarer til ting i tiden. Når de lykkes og kommer op at flyve, er det ofte skuespillernes evne til grotesk komik, der har fortjenesten.
Bodil Jørgensen har en vidunderlig ydmyghed i udleveringen af menneskets på en gang fanden-i-voldskhed, men også porøse menneskelighed. Det kommer på bedste vis til syne i nummeret om mormoren, der jagter karrusel-ture med de unger der dukker op, i mangel af egne børnebørn. Filtret er væk, og hun udsætter datteren for grotesk-komisk pres ift. at avle de savnede børn.
Et nummer der afsender dobbeltsignaler mod mig, handler om stor-indkøbet af våben til det danske militær. Der ironiseres og satiriseres over, at Danmark har tradition for at købe dyrt og dårligt. At de bedste varer (våben) er udsolgt, og derfor ender man, med forsvarsminister og statsminister i front at vandre afsted med udrustning fra discountbyggemarkeder. Sketchen er godt koreograferet, og optrinnet Monty Pyton-komisk ud i det groteske. Men referencerammen, der er underliggende, bygger vel på, at vi burde/skulle have professionelt godt krigsmateriel, og det er jo i virkeligheden forfærdelig trist at have som facit.
At man samtidig latterliggør en klimaaktivist er bare ærgerligt og trist i den sammenhæng. For jo – javist er der en ubehjælpsomhed til tider i den kamp, der foregår. Men det er let at appellere til en armene-over-kors arrogant-isk nedladenhed. Der kunne man have ønsket, at brodden vendte den modsatte vej.
Anmeldelsen fortsætter under fotoet ……..
Når det så er sagt, er det i den sammenhæng vigtigt at fremhæve Niels Olsens smukke fine sang og nummer til den glemte klima-kamp. Til mellemøstlige toner fra det dygtige orkester under ledelse af kapelmester Joakim Pedersen. En meget fin kommentar, smukt udført.
Og det kan revyen – være en collage hvor man som publikum kan plukke det, der rammer een. Både med grin, glæde og vrede.
Cirkusrevyen 2025:
Spiller i Teltet på DyrehavsBakken ved København frem til 23. august
Instruktion og kunstnerisk ledelse: Joy-Maria Frederiksen.
Tekster af: Carl-Erik Sørensen, Niels Olsen, Magnus Haugaard, Vase & Fuglsang, Lars Bisgaard & Søndergaard, Lasse Dein og Kasper Stensgaard, Jacob Weble, Bonde, Schow og Eriksen.
Medvirkende: Bodil Jørgensen, Merete Mærkedahl, Niels Olsen, Mads Knarreborg, Magnus Haugaard.
Koreograf: Nellie Bethel Rainey.
Dansere: Roberta Næss-Schmidt, Liza Stokseth, Vi Duc Vo, Sanna Jansson, Theresa Sivard, Simon Glæsel.
Sangere: Jasmin Dahl, Rosa Gehl
Kapelmester: Joakim Pedersen
Musikere: Carsten Andersen, Frederik Damsgaard, Peter Fuglsang og Jesper Thomsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
