En politisk afvejning
De sidste grønne åndehuller i København gisper efter vejret. Den vilde natur er ved at blive bygget væk på Amager Fælled og i Sydhavnen. En af de mange, som protesterer mod byggeriet på Stejlepladsen og Fiskerhavnen, er sangerinden Billie Koppel.
– Det er så utrolig vigtigt, at de her steder findes, og at man kan få lov at gå rundt i dem og mærke dem, siger Billie Koppel.
Stejlepladsen, Fiskerhavnen og den gamle losseplads Tippen i Sydhavnen er hendes barndomsland. Her har hun løbet rundt og leget mellem træer og brombærkrat, fortæller hun med varme i stemmen.
Ved Stejlepladsen bor mange forskellige mennesker side om side og bygger deres egne huse og bor i både. Måske lever de mennesker et liv, som man burde lære af i stedet for at ødelægge?
Billie Koppel
– I en tid, hvor man snakker klimakrise, burde der komme flere af den slags steder, nu hvor der mangler biodiversitet. Man snakker om klima- og biodiversitetskrise, og så skal man ikke begynde at smadre de få steder, vi har!
I dag bor hun lige ved siden af i Haveforeningen Frederikshøj sammen med kæresten og musikeren Frank Hasselstrøm og deres to sønner.
Selv om de lige nu har meget travlt med at indspille et nyt album, kan hun ikke lade være med at engagere sig i protesterne mod de store byggerier.
Mennesker og natur bliver skovlet væk
Københavns Kommune vil bygge i tusindvis af nye boliger på Amager Fælled og i Sydhavnen for at skaffe penge til byens nye metro. Store grønne områder med vild natur og sjældne dyrearter vil forsvinde med byggerierne. Hvad med beboerne? Og københavnere vil miste områder, som de bruger og nyder. Biodiversiteten vil forsvinde.
Dét har sat folk i bevægelse, og opfindsomheden har været stor. Demonstrationer, protestskrivelser, optog for de sjældne dyrearters bevarelse og underskriftindsamlinger. Og det fortsætter.
– Nu er det så Stejlepladsen, der er truet, vores lille havn herude. Den er en del af Sydhavnen, et sted jeg elsker, hvor jeg er vokset op og har leget som barn. Når disse unikke åndehuller forsvinder, mister vores børn også muligheden for at lege og udfolde sig. Og vi mister muligheden for at opleve steder, som ikke er ensrettede. Steder, som er fulde af historier, opfindsomhed og kærlighed.
Stejlepladsen i Sydhavnen var indtil 2019 et fredet område. Så fik Københavns Kommune med hjælp fra Folketinget pludselig området ”affredet”. Nu skal der bygges over 900 lejligheder.
Sydhavnen er vant til at kæmpe
Amager Fælled og Sydhavnen fungerer også som åndehuller for hele København. Når Billie Koppel har gået tur herude i coronatiden, har området været propfyldt med mennesker.
Det skærer mig i hjertet, at vi har nogle politikere – uanset om det er den ene eller den anden regering – som gang på gang viser en ufattelig uvidenhed i forhold til de ord, de nogle gange selv bringer op, som for eksempel biodiversitet.
Billie Koppel
– Jeg er vokset op her i Sydhavnen, som igennem historien har stået på mål for adskillige trusler. Folk har aldrig vidst, hvor længe de kunne bo her, for måske skulle der bygges højhuse, fortæller sangerinden, som tydeligt husker, hvordan den gamle losseplads Tippen – som nu er et frodigt og vildt naturområde med alpakaer og får – har været udset til golfbane.
– Sydhavnen er et område, der har vænnet sig til, at man må slås for det, som man har kært. På den måde har befolkningen herude også været sammen om at overvinde mange af disse trusler, fortæller Billie Koppel glad. For nogle af kampene har beboerne også vundet.
Fantasien i protesterne
I januar bidrog Billie Koppel med en sang til en stor “Støtteevent for Byens Vilde Natur” arrangeret af Amager Fælleds Venner. Koncerten foregik online, da man ikke måtte samle publikum fysisk, men coronanedlukning satte ikke en stopper for fantasien i protesterne.
– Vi lavede en manifestation imod ødelæggelserne af naturområderne og i øvrigt også af den vilde kultur, for det er jo også en del af Stejlepladsen. Det er jo et helt specielt og unikt område, hvor der bor mange forskellige mennesker side om side og bygger deres egne huse og bor i både. Måske lever de mennesker et liv, som man burde lære af i stedet for at ødelægge, siger Billie Koppel udfordrende.
En gammel sang samler påny
Beboere på Stejlepladsen og Fiskerhavnen har opbygget kor, som synger til demonstrationerne mod de store byggerier. Sammen med sin mor, Annisette Koppel, har Billie skrevet en protestsang, som begge kor har taget til sig.
Sangen er skrevet på melodien ”I min have har jeg et pæretræ” eller “Sov Dukke Lise”, som sjovt nok er den samme melodi, som Thomas og Annisette Koppel brugte, da de skrev protestsang til kampen for haveforeningen i sin tid. Billie var med til at synge den i børnekoret.
– Jeg kom til at tænke på sangen igen her i forbindelse med Stejlepladsen på grund af den gode energi, den har, samtidig med at den fungerer godt som en protestsang.
Livskraftig natur inspirerer musikken
Mens byggeriet larmer løs og jager både dyr og mennesker væk, er Billie og kæresten Frank Hasselstrøm i gang med at skrive sange og musik til et album. Det bliver det første for deres nye orkester Billie and The Bell, som også tæller guitaristen Joel Gjærsbøl Pedersen.
I foråret udgav de en EP med tre coversange, hvoraf Song To The Siren kom med som video ved Støtteeventen for Byens Vilde Natur. EP’en er en optakt til det kommende album, som bliver med deres helt egen musik.
Læs også
På spørgsmålet om de nye sange kommer til at handle om det, der sker på Stejlepladsen nu, siger Billie Koppel, at det kunne hun godt finde på, men måske ikke “sådan konkret”.
– Vi skriver om alt muligt. Både historier vi møder på vores vej og alt det, som berører os. Vi skriver også om drømme.
– Jeg vil jo gerne have, at folk kan give sig hen til musikken, læne sig tilbage og flyve afsted med dén musik, vi laver. Få nogle billeder inde i hovedet, mærke nogle følelser – dét er det, som er meningen med vores musik.
Ud over at skrive musik er Billie Koppel også fotograf og udstiller sine billeder. Ligesom med musikken er det også naturen, der inspirerer hende her.
– Stort set alle mine billeder er taget på ture rundt i Sydhavnens små pletter af vild natur. Det er så livsbekræftende at opleve naturen, og hvordan den vokser – også på trods! Den gør det af sig selv, den klarer sig selv.
– Naturen repræsenterer en magisk ukuelighed og er i sig selv en hyldest til fantasien og livet. Det forsøger jeg blandt andet at afspejle i mine billeder, fortæller hun med begejstring.
Bygge og kontrollere
For uden drømme om noget andet går det simpelthen ikke, mener Billie Koppel. Hun har dog helt andre drømme end politikerne.
– Det er simpelthen ufatteligt med vores miljøminister, der udskriver konkurrencer for at skabe den vildeste rundkørsel eller sætte en vild krukke på altanen, samtidig med at politikere vil ødelægge steder som Amager Fælled og Stejlepladsen – det giver jo absolut ingen mening!
Billie Koppel synes, at initiativet kan være fint nok, men hvorfor ødelægge den vilde natur, der allerede eksisterer?
– Den vilde natur har faktisk vist, at den kan selv, og at den er mangfoldig, for der er en stor biodiversitet de steder, fordi vi netop ikke har villet styre den og kontrollere den, mener Billie Koppel.
– Man kan måske sige, at et af menneskehedens store problemer er, at vi synes, vi skal kontrollere alt hele tiden. Skal vi have noget natur, skal den sættes i rammer og systemer. Er den rigtig? Er den pæn?
Biodiversitet er mere end et ord
– Det skærer mig i hjertet, at vi har nogle politikere, som – uanset om det er den ene eller den anden regering – gang på gang viser en ufattelig uvidenhed i forhold til de ord, de nogle gange selv bringer op, som for eksempel biodiversitet, siger hun og undrer sig lidt ved tanken om, hvordan politikere snakker under valgkampe.
– De har jo på den måde fået styr på, at det er et vigtigt ord, men de aner åbenbart ikke, hvad det indeholder, og det er jo lidt rystende, siger Billie Koppel.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
