Før Israels krig mod palæstinenserne lavede Bisan Owda videoer fra Gaza og rejser rundt om i verden. Hun besøgte land og by, viste dagliglivet og fortalte historierne.
Hun delte sine optagelser på Instagram, hvor hun hedder wizard_bisan1 – wizard, fordi hun holder af J.K. Rowlings troldmandshistorier om Harry Potter.
Nu er hendes studio i Gaza City smadret til ruiner, og hun er selv fordrevet til Rafah, hvor hun bor i teltlejren. Men hun har sit kamera med, og nu deler hun dagligt historier fra teltlejren. Om hvordan livet er som fordrevet i sit eget land under den konstante summen af droner, med den konstante risiko for at få dø i et israelsk bombeangreb, med mangel på alt det mest basale. Om hvordan det er at bo i et utæt telt i regnvejr, om at mangle toiletter, bind – og mad.
En dag i januar var hun så heldig at få fire pitabrød og en dåse hakket kød forærende af andre beboere i lejren. Nogle små venner bidrog med et løg og to grønne chilipebre. Hun brugte lejligheden til at vise, hvordan man laver en meget populær streetfood, arayes.
Bisan følges på instagram af næsten fire en halv million mennesker. Der er blevet lavet arayes over hele kloden i dagene efter.
Arayes består af pitabrød med fyld af kød, der er blandet med finthakkede grøntsager og krydderier, som så steges sprøde. De fire brød, fyldt med dåsekød og stegt over et lille blus, udgjorde hendes morgenmad, frokost og aftensmad den dag.
Bisan følges på instagram af næsten fire en halv million mennesker. Der er blevet lavet arayes over hele kloden i dagene efter. De skulle selvfølgelig også afprøves her.
Den palæstinensiske madblogger Falasteeni Foodie har en god opskrift med de krydderier, der er almindelige i Palæstina. Det er ikke altid let at finde det hele i Danmark, for eksempel er Aleppo-peber ikke i de bazarer, jeg besøger til daglig. Så her kommer den version, jeg lavede, baseret på Falasteeni Foodies.
Ingredienser
400 g hakket oksekød
Et lille løg
2 fed hvidløg
1 stor tomat
En halv rød peberfrugt
1 spsk 7-krydderi
1 tsk knust piri-piripeber
Sort peber
Salt
2 spsk olivenolie + lidt til pensling
Jalapenos, hvis du vil have dem ekstra stærke.
Sådan gør du
Hak grøntsagerne fint, gerne med stavblenderen.
Bland dem og krydderierne i kødet og rør det godt sammen.
Skær pitabrødene i halve, og læg et lag kød i hver. Ikke så tykt, at det ikke bliver gennemstegt.
Pensel brødene med olivenolie og læg dem på en bageplade.
Bag dem ved 220 grader indtil de er sprøde udenpå, og kødet er gennemstegt.
Send et støttebidrag
I sidste uge fik du links til hjælpeorganisationer, der arbejder i Palæstina. I dag får du links til produkter, du kan købe i Danmark, hvor en del af eller hele overskuddet bliver sendt videre til hjælpearbejde. Der er tøj, kopper, plakater, telefoncovers, tørklæder og meget mere.
Skriv under for våbenhvile
Vær med til at sætte våbenhvile på regeringens dagsorden. Der er over 43.000 underskrifter af de nødvendige 50.000, for at få fremlagt et borgerforslag i Folketinget. Link herunder.
Regeringen vender blikket den anden vej – hjælp med at sætte Israels folkedrab på palæstinenserne på Folketingets dagsorden ved at støtte borgerforslaget Danmark har pligt til at forhindre folkedrab.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.