Analyse
Da Tom Buk-Swienty i 2019 gennemkrydsede Tanzania og skrev på dette litterære dokudrama fra Første Verdenskrig, havde han næppe forestillet sig, at der ved udgivelsen to år senere atter ville være krig i Europa. En krig der igen har store implikationer for det afrikanske kontinent.
Safari fra helvede er en virkelig, men velskrevet dramatiseret historie om 30 sønderjyder, der indrulleres i den tyske marine og i et James Bond-værdigt setup sejler 25.000 sømil på en hemmelig mission til Tysk Østafrika med forsyninger til krigsskibet SMS Kønigsberg. Det bliver en dramatisk farefuld sørejse og sidenhen blodig deltagelse i krigshandlinger på landjorden.
Dramaet fortælles primært gennem fyrbøderen Nis Kock fra Kegnæs på Als. I hans vidnesbyrd finder Tom Buk-Swienty krumtappen til levendegørelsen af dette lille stykke verdenshistorie, der gør den til en litterær fortælling.
Dybt taknemmelig vakler Nis Kock tilbage efter have fået injektionen – den mest effektive måde at indtage kininen på – og lægger sig på et græsleje, Ramasan har gjort parat. Snart falder han i søvn og sover til næste morgen. Han vågner med følelsen af, at der er sket et mirakel.
”Den kraftige indsprøjtning har gjort mig til et nyt menneske. Jeg bliver liggende lidt og nyder følelsen af at være rask.”
Nis Kock ved naturligvis, at han på ingen måde er i en tilstand, man almindeligvis vil betegne som rask. Han ved også, at hans rus af velvære er på lånt tid. At det vil være hans sidste oplevelse nogensinde af velvære, hvis ikke han ved et lykketræf og inden længe løber på en anden generøs læge. Hvor stor er chancen lige for, at det sker?
Men nu og her ser han på verden med friske øjne. Ting, som han i sin sløvede tilstand knap ænsede, sanser han igen. Som for eksempel, at en af buskene tæt på, hvor han ligger, bevæger sig, som rusker nogen kraftigt i den.
”Havde det været før min kininindsprøjtning,” fortæller Nis Kock i sine erindringer, ”ville det ikke have rørt mig, om busken var gået sin vej.”
Han rejser sig for at undersøge, hvad der foregår.
”Det er en lang og modbydelig slange, der er kommet i kamp med en kamæleon. Den store kamæleon er mere end halvdød, da jeg får øje på den, og den får banesåret kort efter. Slangen beser den vurderende på alle ledder og kanter og begynder så med uendelig langsomhed at nedsvælge byttet.”
Slangen er overmægtig. Kamæleonen var dødsdømt, uanset hvor bravt den kæmpede for sit liv. Det er næsten en parabel på tyskernes situation i Østafrika. (Side 380).
Bogen bygger på deltagernes øjenvidneberetninger og erindringer og er baseret på dokumenter fra arkiver i Tyskland, England og Danmark. Ud over sønderjyderne indgår også verdenshistoriske personer som Winston S. Churchill og ”Afrikas løve” – den berygtede legendariske tyske general Paul von Lettow-Vorbeck i persongalleriet. Sidstnævnte en af grundlæggerne af moderne guerillakrig. Med en styrke i stærkt undertal ved von Lettow-Vorbeck godt, at han ikke kan besejre briterne, men han kan gennem guerillataktik binde britiske styrker i Afrika, så de ikke kan anvendes mod tyskerne på de centrale fronter i Europa.
”Men kunne man virkelig tillade sig at lade op mod 700.000 afrikanere dø for sådan en strategi? Selvfølgelig ikke, lyder dommen i den seneste tyske forskning om Lettow-Vorbeck og krigen i Østafrika. De fleste militærhistorikere i dag, herunder angelsaksiske, er enige om, at Lettow-Vorbecks bitre kamp i Østafrika overhovedet ikke fik nogen indflydelse på krigsbegivenhederne i Europa. Tropperne som briterne fortrinsvist sendte i felten i Østafrika – afrikanere, boere og indere – ville under ingen omstændigheder være blevet anvendt ved Vestfronten. Den enorme blodsudgydelse i Afrika var således til ingen verdens nytte, lyder den hårde dom i dag….” (Side 430).
Jeg tror, at Safari fra helvede vil være drønspændende og tankevækkende læsning for de fleste. For læsere, der som jeg selv kender til Tanzania og de i bogen nævnte lokaliteter, bliver historien ekstra sanselig. I tilgift til en i sig selv spektakulær historie er bogen fuld af fantastiske fotografier, der ud over at dokumentere de faktiske hændelser også lægger en ekstra dimension ind i fortællingen.
Tankevækkende at vi her 100 år senere ikke er blevet klogere og balancerer på kanten af en tredje verdenskrig, som kan resultere i den totale ødelæggelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
