KØBENHAVN: Møde ved Monumentet for de danske spaniensfrivillige, der faldt i den antifascistiske kamp i Spanien 1936-1939

Program
Allan Christiansen byder velkommen.
Røde Horn åbner arrangementet med 5. Regiment.
Kort tale ved Allan Christiansen.
Riego-hymne – den spanske republiks nationalsang.
Blomsternedlægning ved monumentet.
Røde Horn – En hilsen til jer kammerater
Røde Horn afslutter arrangementet med Internationale.
Derefter kan man gå i den nærliggende Toldbodens Bodega til hyggelig snak og lidt at spise og drikke for egen regning. Der er bestilt lokale og bord.
Foreningen har lavet en pjece: “Fra ide til virkelighed” indeholdende historien om monumentets tilblivelse plus sangene: En hilsen til jer kammerater og Internationale med foto og omtale af digteren Eugène Pottier og komponisten Pierre Degeyter. Pjecen kan købes for 25 kroner.
Uddybning
Hvert år den 17. oktober klokken 12:00 mødes vi ved Monumentet for de danske spaniensfrivillige for at mindes de, der kæmpede, og de, der faldt i den spanske antifascistiske frihedskamp.
Teksten til sangen “5. Regiment” fortæller regimentets historie: Det blev oprettet i Madrid i 1936. At det fik navnet 5. regiment skyldes, at der fra gammel tid var stationeret fire regimenter i Madrid. Det blev oprettet på opfordring af Pasionaria, og inden årets udgang havde mere end 20.000 meldt sig, hovedsageligt fra det kommunistiske ungdomsforbund. Regimentets disciplin og kampkraft var fuldt på højde med de internationale brigader.
Teksten til “Riego-hymne” hentyder til General Rafael del Riego fra frihedskampen under Napoleons besættelse af Spanien.