KØBENHAVN: Ini’tivfest – Ungdomshuset 40 år
BZ Brigaden, Ungdomshuset og Sjak 69 præsenterer: Ini’tivfest – Ungdomshuset 69 – 40 år – Støttefest for Ungdomshuset, Dortheavej 61. I Den Grå Hal, Christiania klokken 20-01. Demonstration fra Rådhuspladsen klokken 16.

BAGGRUND: 1982 OG UNGDOMSHUS NU!
Denne oktober er det 40 år siden, at en flok fællesskabssøgende unge flippere, børnemagtere, punks og andet godtfolk rykkede ind i arbejderbevægelsens gamle bygning på Jagtvej 69. Det skete efter et år med ustyrlige demoer, hus-bz’elser og gadekampe, som til sidst fik overburger Egon Weidekamp (S) til at bøje nakken for Initi’vgruppens krav: Ungdomshus NU!
Siden fulgte 24 år med totalt selvstyre, gøgl, musik, teater, folkekøkken, støttefester, børnefastelavn og krig og kærlighed. Lige indtil 1. marts 2007, da Jagtvej 69 blev angrebet og knust af militærhelikoptere, antiterrorbetjente og entreprenørmaskiner. Men huset hævnede sig med historisk vilde riots og evige torsdagsdemoer, så den nye overburger Ritt (S) også måtte ned med nakken for kravet om et nyt ungdomshus: Velkommen til Dortheavej 61!
NU PÅ 40-ÅRET for åbningen i 1982 genopliver vi ÅNDEN FRA 69 med et forrykt ’veteranoptog’ gennem gaderne.KOM SOM DU SÅ UD FØRSTE GANG, DU BESØGTE UNGDOMSHUSET!
Eller som du så ud anden gang. Eller tredje. Og hvis du aldrig nåede det, så kom med nu! Det bliver sjovt! Det bliver historisk!
PROGRAM
Vi mødes på Røvhulspladsen kl. 16.00 og går derfra via Gammeltorv mod Christiania. Undervejs er der uhæmmede taler og Pleasure Squad uddeler punk!Vi slutter ved Den Grå Hal, hvor der er fællesspisning kl. 18.00 og gallakoncert kl. 20.00 for Ungdomshuset 40 år!
Se mere og køb billet her: https://www.facebook.com/Initiv-Fest-Ungdomshuset-Jagtvej-69-40-%C3%85r-111389728370735/
Klip huller i jeres nye tøj, få hanekammen rejst op og find raidhuen frem!
HUSK AT ØVE JER PÅ DE GAMLE SLAGORD!
(skriv gerne dem, vi har glemt, i kommentarfeltet)
Politi og militær / kapitalens lejehær
Weide / din svindler / du hænger snart og dingler
Racister / fascister / skal hakkes til medister
Modstand mod / stat og kapital / kampen for befrielse er international
Oprør / modstand / intet roligt bagland
El pueblo / armado / jamás será pasado
Viva viva / Palæstina
Amandla / awethu / a luta / continua
Pis og lort / blod og had / Weides hoved på et fad
Panserne ind i bilerne / bilerne i brand
Ti / ni / otte / syv / seks …
ARRANGØRER
BZ-brigaden og Sjak 69 fra 1980’erne sammen med Ungdomshuset på Dortheavej 61.