KØBENHAVN: Hjælp landbruget
På kun to dage blev der indsamlet 50.000 underskrifter til et borgerforslag om at stoppe den svineproduktion, der strider mod dyrevelfærdsloven. Det er et kraftigt opråb til folketingspolitikere, der gennem årene har tilladt et erhverv at udvikle sig til en stat i staten.
Men det er ikke kun på det dyreetiske område, at landbruget har bevæget sig til en grotesk position i samfundet. Den kvælstofudledning, der dræber livet i vores fjorde, og den kemiske forurening, der truer vores grundvand, stammer fra landbruget. Dertil kan lægges både et dramatisk fald i dyrebestandene over jorden og også i det sammensatte mikrokosmos af liv under jorden. Og endelig er der klimaet, hvor landbruget fastholder retten til at fortsætte en meget høj CO2-udledning, og som lægger byrderne over på det øvrige erhvervsliv.
De eneste der ikke kan se den fuldstændige uacceptable dødsspiral, er landbrugserhvervets ledende personer og de politikere, der frygter deres taburetter. De hævder samstemmende, at al kritik handler om at ville lukke og slukke for dansk landbrug. Det er lige modsat – men dialogen har trange kår – især når kompetente forskere mistænkeliggøres og deres indsats betragtes som utidig indblanding.
Men når en produktionsform truer miljøet, skader fertiliteten og hæmmer hjernens udvikling (børnenes intelligens), bør den stoppe med øjeblikkelig virkning.
Repræsentanterne for det destruktive landbrug har haft en enorm indflydelse på lovgivningen. På den korte bane er det gået værst ud over de af deres egne medlemmer, som har forsøgt at opretholde en anstændig produktion. Efter i årevis at være truet af konkurs, må de på trods af en veldrevet bedrift kaste håndklædet og sælge gården til den lokale storbonde – eller til et udenlandsk kapitalfond. På den lange bane er katastroferne uoverskuelige.
I enhver anden brancheorganisation ville lederne råbe vagt i gevær, hvis deres medlemmerne blev udmanøvreret af en uhensigtsmæssig samfundsudvikling. Men det sker ikke i landbruget. Den tillid til retskaffenhed og fællesskab, som gennem århundrede har båret bondestanden fremad, er kynisk brugt til at give en snæver kreds det højst muligt udbytte.
Vil “Treparten” blive endnu en desperat manøvre for at unddrage sig ansvar?
Oplæg ved Kristian Sloth, landbrugsfaglig journalist.
