AARHUS: Hiroshimadag
Debatmøde om faren for atomkrig kl. 19 i Domen, Inge Lehmanns Gade 22, 8000 Aarhus C.
Mindearrangement for ofrene for atomvåben kl. 21, spejlbassinet ved Navitas.
Den 6. august er det 78 år siden Hiroshima blev udslettet med en atombombe. Siden har verden levet med frygten for og truslen om udslettelse i en atomkrig.
Krigen i Ukraine er også en konfrontation mellem Rusland og NATO. Derfor har det betydning for krigens udvikling, hvad vi gør. Kommer Rusland og NATO i krig med hinanden, risikerer det at føre til brug af atomvåben og hermed til en omfattende atomkrig. De tusinder af døde og forfærdelige scener, vi allerede i dag kender fra Ukraine, vil være for intet at regne ved siden af de mange millioner døde og den ødelæggelse af samfund, klima og levevilkår, som en atomkrig vil føre til.
Danmarks kommende aftaler om amerikanske baser på dansk jord vil formentlig føre til, at USA vil placere atomvåben i Danmark.
FN’s traktat om forbud mod atomvåben, TPNW, trådte i kraft d. 22.1.2021, men Danmark har ikke tiltrådt aftalen.
Århus mod Krig og Terror afholder sammen med Danske Læger mod Kernevåben, FN-forbundet og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed debatmøde og mindearrangement.
Århus mod Krig og Terror. Kontaktperson Carsten Andersen, tlf. 22 38 52 34.