Optrapningen af konflikten i Palæstina og Israel – der siden den 7. oktober har ført til over 9000 drab på palæstinensere og over 1400 drab på israelere – har skabt røre herhjemme i Danmark.
Mange var nok til den største demonstration i deres liv, da omkring 25.000 demonstranter gik på gaden i København den 22. oktober for at modsætte sig Israels udrensningskrig mod palæstinenserne.
Der er nu demonstrationer for våbenhvile hver eneste dag i København. I samme ånd har folk været på gaden i større og mindre byer på tværs af landet.
Men den folkelige opbakning til palæstinenserne, der i årtier har levet under besættelse, blokade og apartheid, skræmmer tilsyneladende mange i det danske etablissement, som uden held forsøger at kvæle bevægelsen.
Sådan kæmpes en krig på flere fronter. Herhjemme bliver der først og fremmest sat ind mod vores grundlovssikrede ytringsfrihed og retten til at støtte den palæstinensiske befolkning og deres ret til modstand – også væbnet modstand.
Alvorlige beskyldninger
Politikere, meningsdannere og medier sætter lighedstegn mellem antizionisme og jødehad. Og de sætter lighedstegn mellem terrorstøtte og støtte til palæstinensernes legitime ret til væbnet modstandskamp mod besættelsesmagten Israel.
Alvorlige beskyldninger, der kan give fængsels- og bødestraf. Og som risikerer at afholde mange fra at blande sig i debatten og udtrykke deres mening. Dermed er det intet mindre end et angreb på vores demokrati og ytringsfrihed.
Så du ønsker dig altså udslettelse af staten Israel og drab på alle israelere? Er det Arbejderens redaktionelle linje?
Mads Brügger, chefredaktør, Frihedsbrevet
Den 10. oktober havde statsminister Mette Frederiksen lagt blomster ved Israels ambassade for at mindes dræbte israelere. En journalist fra TV2 spurgte statsministeren om, hvorvidt hun havde tænkt sig at “gøre noget lignende for også at vise sympati over for den palæstinensiske civilbefolkning?”
Men ifølge statsministeren kunne man slet ikke sammenligne de dræbte palæstinensere med de dræbte israelere.
– Jeg må indrømme, at jeg synes, du bidrager til at relativere noget, som ikke er sammenligneligt. Det er Hamas, en terrororganisation, der angriber et demokratisk land, Israel. Og Israel har ret til at forsvare sig selv, og det vil betyde nogle ofre, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:
– Det tåler ikke nogen sammenligning. Og det, at en dansk journalist stiller spørgsmålet, er for mig dybt bekymrende, vil jeg gerne sige. Og aldeles historieløst.
Men TV2-journalistens spørgsmål var ikke historieløst. Det er til gengæld historieløst af statsministeren, at hun aldrig forholder sig til, at Israel siden 1967 har besat Vestbredden, siden 2007 permanent har blokeret Gaza, og at Israel opretholder et apartheidsystem, der blandt andet gør det ulovligt for palæstinensere at gå på bestemte gader.
Alt sammen i strid med international lov.
From the river to the sea
Men lige så lidt som den det danske etablissement ønsker at forholde sig til de veldokumenterede nynazistiske elementer i Ukraines militær, lige så opsat er det på at få al støtte til Palæstina til at handle om Hamas og terrorisme.
Mon Mette Frederiksen ville finde det historieløst at pointere, at FN “Bekræfter legitimiteten af folkenes kamp for uafhængighed, territorial integritet, national enhed og frigørelse fra koloniherredømme, apartheid og fremmed besættelse med alle tilgængelige midler, herunder væbnet kamp”?
Det virker i hvert fald til, at hendes udskamning af TV2-journalisten har lagt grundstenene for en større hetz mod de danskere, der støtter et frit Palæstina og kæmper imod Israels udrensningskrig.
Det fik Arbejderens journalist Lucas Carn at føle, da han den 28. oktober postede en video på det sociale medie X fra en demonstration på Christiansborg Slotsplads mod civile drab i konflikten mellem Israel og Palæstina. Med videoen fulgte teksten:
“Så er vi på den igen, og vi bliver ved, indtil Israel stopper deres krigsforbrydelser! From the river to the sea, Palestine will be free!” (Fra floden til havet, Palæstina vil blive frit, red).
Det fik Mads Brügger, chefredaktør for Frihedsbrevet, på banen med en hård anklage mod vores kollega.
“Så du ønsker dig altså udslettelse af staten Israel og drab på alle israelere? Er det Arbejderens redaktionelle linje?”, lød det fra chefredaktøren med sine over 100.000 følgere.
Brügger forsøger på den måde at sidestille sloganet “From the river to the sea, Palestine will be free” – der altid bliver sunget højlydt i kor ved demonstrationer for et frit Palæstina – med udslettelse af alle israelere.
Snart fulgte Jacob Kaarsbo, senior fellow ved Tænketanken EUROPA, trop med en anklage om, at Lucas Carn og alle de pro-palæstinensiske demonstranter fra den førnævnte demonstration støttede tilintetgørelsen af Israel via terrorisme.
“Hvis nogen var i tvivl: demonstranterne støtter Hamas og målet om Israels tilintetgørelse. De støtter dermed terror som våben til at nå målet. Dette har INTET med et frit Palæstina at gøre. Uhyggeligt!”, lød det i opslaget, som Kaarsbo senere måtte slette og “beklage” for.
Også Lars Bangert Struwe, generalsekretær for Tænketanken Atlantsammenslutningen, kom i et opslag med et screenshot fra Lucas Carns video på banen med en anklage om, at det føromtalte slogan markerer “ønsket om udslettelse af Israel som stat og for nogen også udslettelsen af jøder”.
Så lad os lige slå én ting fast. Når mange tusinde demonstranter går på gaden i Danmark og synger “From the river to the sea, Palestine will be free”, så synger de ikke for hverken støtte til terrorisme, udslettelse af alle israelere eller udslettelse af alle jøder.
Palestine will be free
Havde Frihedsbrevet, Atlantsammenslutningen og EUROPA (imod forventning) været til stede på Nørrebro den 22. oktober, da 25.000 demonstranter stod samlet i kampen for Palæstina, havde de fra højtalerne kunnet høre arrangørerne understrege, at demonstrationen vendte sig “imod islamofobi og antisemitisme”. Dette stod også i selve indkaldelsen til begivenheden.
“From the river to the sea, Palestine will be free” blev sunget hele vejen til Christiansborg.
Ifølge Maja Touzari Greenwood, der har en ph.d. i Political Science og en kandidatgrad i religion, er der “forskellige fortolkninger af “from the river to the sea”, og de mest almindelige er langt fra antisemitiske, tværtimod.” Det konservative israelske regeringsparti Likud bruger selv en lignende formulering i dets charter:
“Mellem havet og Jordan (floden, red.) vil der kun være israelsk suverænitet”.
Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) har siden 1960’erne brugt sloganet for at fremme sagen om “én fælles sekulær og inklusiv stat for muslimer, kristne og jøder”, fortsætter Maja Touzari Greenwood.
At sloganet skulle være bygget på støtte til Hamas, kan dermed blankt afvises, da Hamas først blev oprettet i 1987.
Anklagerne om, at Arbejderens journalister skulle støtte terror, udslettelsen af alle israelere eller udslettelsen af alle jøder, hører ingen steder hjemme. Søg på vores hjemmeside og i vores onlinearkiv, og du vil aldrig kunne finde noget antisemitisk indhold.
Tværtimod. Arbejderen mobiliserer til mindehøjtideligheder for Krystalnatten og har altid prioriteret oplysningsarbejdet om forfølgelsen af jøder. Det ses på alt fra vores historiske artikler og kalenderopslag til boganmeldelser og filmanmeldelser.
Men Arbejderen nægter at bukke under for en agenda, der desperat forsøger at sidestille støtte til det palæstinensiske folk med støtte til terrorisme og udslettelse af alle israelere. Arbejderen vil til enhver tid forsvare demokratiet, retten til at ytre sig og retten til frihedskamp.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
