Næsten hver anden kvinde udsat for vold eller trusler
En rapport fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder blev udgivet i oktober 2024. I rapporten var kvinder fra hele EU blevet adspurgt om deres oplevelser med vold, seksuel vold eller trusler om disse. Heriblandt 12.740 kvinder fra Danmark.
Rapporten viste, at 47,5 procent af de adspurgte danske kvinder havde været udsat for vold, seksuel vold og/eller trusler. Det er den tredjehøjeste procent i EU, kun overgået af Finland og Sverige. EU-gennemsnittet er på 30,7.
For 33,3 procent af kvinder i Danmark var det seksuel vold, de var blevet udsat for, og for 25,7 procent var udøveren af volden en ægtefælle eller kæreste.
I forbindelse med rapportens udgivelse udtalte Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, at der er behov for et skærpet fokus på og indsats mod vold mod kvinder i Danmark.
– Danmark har ligesom alle andre EU-lande underskrevet Istanbulkonventionen, der udgør et retligt værn mod alle former for vold mod kvinder, men vi er langtfra kommet problemet til livs, sagde hun.
Hævet abortgrænse
I maj 2024 blev et flertal i Folketinget enige om at hæve grænsen for fri abort i Danmark fra uge 12 til uge 18 i graviditeten. Den nye grænse vil tage effekt den 1. juni i 2025.
For stemte SVM-regeringen, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten. Imod stemte De Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.
Det er første gang i 50 år, at man ændrer på abortgrænsen i Danmark. Sådan som reglerne er i dag, må alle kvinder over 18 få foretaget en abort op til 12. uge i graviditeten. Ønsker en kvinde en abort efter uge 12, så skal det godkendes af et såkaldt abortråd, bestående af læger, psykologer og andre sundhedsfaglige.
Den nye lov udvider altså ikke den generelle ret til abort, da et abortråd i dag kan give tilladelse indtil, at det vurderes, at et foster er “levedygtigt” uden for livmoderen, hvilket ofte er omkring uge 24. Det gør bare, at abortrådene først skal med ind over vurderingen af sager senere i graviditeten.
Udover at hæve grænsen for den frie abort er det nu også muligt for unge mellem 15-17 år at få foretaget en abort uden samtykke fra forældre eller værge.
Sexisme på erhvervsuddannelser
På landets erhvervsskoler har 28 procent af kvindelige elever på 17 år eller derunder oplevet uønsket seksuel opmærksomhed inden for det sidste år. Det kunne en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder påvise i januar 2024.
På de uddannelser, hvor kvinder var underrepræsenteret, var tallet 40 procent. Undersøgelsen havde svar fra 40.000 elever på tværs af uddannelser og køn.
Ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder Rasmus Brygger udtalte i forbindelse med undersøgelsen, at det var afgørende, at skolerne styrkede deres vejledning og muligheder for hjælp til elever, som har oplevet seksuel chikane.
– Erhvervsskolerne har pligt til at beskytte elever mod seksuel chikane. Når så mange elever oplever uønsket seksuel opmærksomhed, tyder det på, at der er et alvorligt problem, der skal håndteres, udtalte han.
Også når eleverne begynder som lærlinge uden for skolen, så kan seksuel chikane fortsat være et stort problem. Omkring samtidig med at undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder blev offentliggjort, vandt en kvindelig tømrerlærling en erstatning, fordi hun på sin læreplads var blevet udsat for seksuel chikane.
Fagbladet 3F beskrev blandt andet, at hun næsten dagligt oplevede, at svende i virksomheden gik om bag hende og lavede seksuelle bevægelser og sagde ting som “sut min pik”, og “kvinder skal bare have pik og skrælle kartofler”.
Erstatningen lød på 65.000 kroner i alt, både for at have været udsat for seksuel chikane, samt at virksomheden havde misligholdt uddannelsesaftalen. Efter afgørelsen udtalte tømrermesteren i virksomheden, at det eneste, sagen havde vist, var, “at de aldrig skulle have en pige som lærling igen”.
Kvinders ulønnede arbejde i hjemmet
I marts 2024 blusede en stor debat op om, hvem der laver mest arbejde i hjemmet. Debatten blev sparket i gang, blandt andet da influenceren Christina Sander i en artikel i Jyllands-Posten beskrev hendes oplevelse med at være en “projektleder” i hjemmet, samtidig med at hun skulle passe et fuldtidsjob.
En undersøgelse fra Rockwool Fonden viser også, at kvinder i snit brugte en time mere om dagen på arbejde i hjemmet end mænd.
Tendensen blev beskrevet med ordet “mental load”, som betyder mental last, og hvordan den er fordelt mellem mænd og kvinder. Kvinder landet over berettede om, hvordan de stadig er dem, som skal stå for madlavning, at få børn til fritidsaktiviteter, tøjvask, rengøring og andre huslige pligter.
Uligheden i fordelingen af arbejdet i hjemmet påvirker ikke kun kvinders stressniveau. Familiesociolog Maria Ørskov Aksevoll fortalte til magasinet Woman, at det også bærer en del af skylden for, at der stadig ikke er ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
Det mener hun, fordi den store mængde arbejde derhjemme i høj grad påvirker, hvor meget indsats kvinder kan lægge på deres arbejdsplads. Hun beskriver det som “indgroede kønsmønstre”, som stadig er til stede i samfundet.
Stadig manglende ligeløn
I 2024 var den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder på 12,4 procent. Derfor blev der igen i år sat fokus på den såkaldte “kvinders sidste arbejdsdag” den 14. november gennem kampagnen “Løngaaab”.
Kampagnen påpeger, at på grund af uligeløn arbejder kvinder reelt gratis fra den dato og året ud. Det markerede flere fagforeninger og organisationer, blandt andre 3F, Kvinderådet, Dansk Socialrådgiverforening og DM.
– Vi er med i kampagnen, fordi arbejdet for ligestilling er essentielt for os. At kvinder, her næsten 50 år efter ligelønsloven blev indført, stadig tjener betydeligt mindre end mænd, er uacceptabelt. Det skal vi simpelthen som samfund have rettet op på”, sagde Camilla Gregersen, forperson for DM, i forbindelse med kampagnen.
