Ny rapport
Dansk økonomi er stadig stærk på trods af den globale uro omkring USA’s indførelse af nye toldsatser. Men NATO’s nye mål om, at forsvarsudgifterne skal udgøre fem procent af landenes totale produktion, BNP, står til at opsluge overskuddet i dansk økonomi fremover.
Det vurderer formandskabet for De Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, i deres rapport Dansk Økonomi efterår 2025, som blev offentliggjort tirsdag.
– Dansk økonomi står (..) stærkt, og vi vurderer, at højkonjunkturen vil fortsætte de førstkommende år, udtaler Overvismand Carl-Johan Dalgaard i forbindelse med fremlæggelsen af rapporten.
Vismændene vurderer, at de offentlige finanser er grundlæggende sunde, ligesom de heller ikke umiddelbart ser nogen tegn på ubalancer i økonomien.
De mener dog, at regeringens forslag til finanslov er for lempeligt i en situation med højkonjunktur, og at det øger risikoen for ubalancer i økonomien.
I forhold til NATO-landenes planer om at øge udgifterne til militæret til fem procent af BNP vil det få konsekvenser for Danmarks mulighed for at udbygge velfærden fremover, fastslår vismændene.
“I den aktuelle situation med en positiv finanspolitisk holdbarhed er det i princippet muligt at afholde disse omkostninger uden at skulle finde finansiering ved eksempelvis reformer”, skriver vismændene, men understreger.
“Det indebærer dog, at pengene ikke kan anvendes til eksempelvis øgede offentlige udgifter eller skattelettelser.”
Her taler vismændene om det, de kalder alternativomkostninger ved at øge forsvarsudgifterne. Det dækker over, hvad samfundet ikke opnår, når flere ressourcer anvendes på militær, som for eksempel udbygning af velfærden.
Vismændene understreger, at “det er en politisk diskussion, hvilket alternative anvendelser, man fravælger”.
Kritik af vismændenes økonomiske vurdering
I Danmark tilrettelægges den økonomiske politik ud fra om, der er pres på det private arbejdsmarked og efter det såkaldte strukturelle niveau, som er en situation, hvor økonomien hverken er i en højkonjunktur eller i krise.
Vismændenes vurdering af, at vi befinder os i en højkonjunktur, betyder, at der er færre penge til rådighed for politikerne end uden en højkonjunktur samtidig med, at budgetkravene overholdes. Det har ligeledes den konsekvens, at deres fremskrivninger af den offentlig saldo bliver lavere.
– Vi mener modsat vismændene, at højkonjunkturen er ovre, og at vi nu er landet i en nogenlunde neutral konjunktur. Det betyder, at den nuværende høje beskæftigelse har lang varighed og altså ikke er udtryk for, at der er ekstra kog på kedlerne lige nu, siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der er medlem af De Økonomiske Råd.
– Hvis den nuværende beskæftigelse er tæt på at være strukturel, betyder det, at vi har et langt stærkere udgangspunkt, og at råderummet er langt større, end vismændene vurderer. Højere strukturel beskæftigelse betyder, at vi kan regne med flere skatteindtægter, men også at danskerne vil spare mere op i pension, og det vil samlet øge råderummet betydeligt, tilføjer han.
Både Nationalbanken og Finansministeriet forventer, at væksten vil være højere end vismændene. Det hænger formentlig også sammen med forskellen i vurderingen af konjunktursituationen, skriver AE i sine kommentarer til vismandsrapporten.
Både Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og fagforbundet 3F, der også er medlem af De Økonomiske Råd, har en lignende kritik af vismændenes vurderingen af den aktuelle økonomiske situation.
Øget ulighed i levetid
Diskussionen i Danmark om pensionsalder har fået vismændene til at lave en opdatering af Pensionskommissionens beregninger, som var baseret på tal fra 2010.
Vismændene når frem til, at en 40-årig kvinde med en lang videregående uddannelse i gennemsnit vil have 5,4 flere leveår end en 40-årig ufaglært kvinde i 2022. For mænd er forskellen 6,7 år. Forskellene i levetid mellem de to grupper er steget siden 2010.
Ufaglærte kvinder og mænd har stadig flere år på de forskellige tilbagetrækningsordninger end folk med uddannelser. Men forskellen er svundet ind siden Pensionskommissionens beregninger som følge af forringelser i efterlønsordningen.
Vismændene viser, at uligheden i levetid vokser. Det skærper behovet for reelle og gode tidlige tilbagetrækningsordninger, der kan gribe lønmodtagere med de længste og hårdeste arbejdsliv.
Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
Vismændene går dog ikke ind i en diskussion om, det bør få konsekvenser i forhold til ændringer i de planlagte fremskrivninger i pensionsalderen.
FH noterer i sin kommentar til rapporten, at det ikke er nyt, at kortuddannede lever kortere tid end deres kolleger med længere uddannelser. Men FH påpeger, at i takt med, at folkepensionsalderen stiger, bliver det mere og mere kritisk, at det ikke er lykkes at vende udviklingen. Det gælder ikke mindst for de ufaglærte, der fortsætter med at sakke bagud.
– Vismændene viser, at uligheden i levetid vokser. Det skærper behovet for reelle og gode tidlige tilbagetrækningsordninger, der kan gribe lønmodtagere med de længste og hårdeste arbejdsliv. Det er helt nødvendigt, hvis stigningerne i folkepensionsalderen skal kunne fortsætte, siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Ventetiden i psykiatrien koster
Vismændene har også foretaget en undersøgelse af konsekvenserne af ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien. Undersøgelsen dækker udviklingen for børn og forældre i årerne omkring et barns henvisning til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien samt betydningen af ventetiden fra henvisning til udredning.
Vismændene konkluderer, at “i tråd med at forløbet hen mod henvisning kan opleves som langt, forværres børnenes fravær og trivsel i skolen flere år før henvisningen”. Samtidig indikerer undersøgelsen, at det at blive henvist har betydning for børnene udvikling men også for forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen kan bevise effekter med hensyn til ventetiden fra henvisning til udredning, men vismændene understreger, at de samfundsøkonomiske effekter er små.
Til gengæld konkluderer vismændene, at effekterne af den samlede ventetid fra den første bekymring til udredning ikke kan udelukkes at være betydelige set i samfundsøkonomisk vinkel.
Den historisk lange ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien koster ikke kun dyrt i menneskelige konsekvenser – den koster også samfundet millioner, konstaterer Psykiatrifonden med henvisning til vismændenes rapport.
– Vi risikerer at tabe en del af en generation, hvis vi ikke sætter ind nu, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Ifølge vismandsrapporten falder børns trivsel markant i de år, der går, fra de første tegn på psykisk sygdom viser sig, til barnet bliver henvist til udredning.
“Ofte tager det mellem tre og seks år. I den periode stiger skolefraværet, og mange børn mister grebet om hverdagen. Samtidig ser vismændene, at forældrene – især mødrene – i stigende grad ender på offentlig forsørgelse, imens barnets mistrivsel vokser”, skriver Psykiatrifonden i sin kommentar til rapporten.
Når børn venter på udredning og behandling, trækker det forældrene ud af arbejdsmarkedet. Rapporten anslår, at omkring 3600 forældre helt eller delvist stopper med at arbejde som følge af ventetiden.
Hvem gavner USA’s told?
Siden USA indførte nye toldsatser i april har de store medier gentaget påstanden om, at effekterne af toldsatserne vil gå mest ud over USA selv.
I den nye økonomiske rapport henviser vismændene derimod til andre analyser, der konkluderer, at hvis det er et stort land, der indfører importtold, kan toldforhøjelserne også være forbundet med gevinster.
“Hvis et stort land, der fylder meget på verdensmarkedet, indfører told på en vare, kan det teoretisk set påvirke verdensmarkedsprisen på netop den vare”, skriver vismændene
Den økonomiske logik bag er, at efterspørgslen på varen falder og dermed kan udenlandske eksportører blive tvunget til at reducere prisen. Det giver det store land en forbedring af sit bytteforhold, som i første omgang kan opveje de negative konsekvenser.
Et andet studie viser, at den mest fordelagtige sats er på 15 procent, som er den normale toldsats på varer fra EU-området.
Forudsætningen er dog, at de andre lande ikke svarer igen med lignende toldsatser.
“Selv om et vist toldniveau kan være en samlet gevinst for en stor økonomi, er det vigtigt at være opmærksom på, at gevinsten ikke nødvendigvis vil tilfalde alle samfundsgrupper. Det skyldes, at tolden medfører en omfordeling fra forbrugere til virksomheder og staten”, konkluderer vismændene.
De henviser til et nyt studie af den importtold, der blev indført i Trumps sidste regeringsperiode. Det viser, at det var lavindkomstgrupper og pensionister, der led de største tab.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
