Læserbrev
I disse uger bliver der indgået politiske forlig om 2025-budgetterne rundt omkring i landets 98 kommuner.
Mange steder er der endnu en gang lagt op til nedskæringer i velfærden. Det gælder for eksempel på Bornholm.
“Dette budgetforlig med store besparelser på den kommunale velfærd står på skuldrene af en årrække med massive besparelser på den nære velfærd på Bornholm”, skriver SF Bornholm i en udtalelse. Partiet er lige som alle de øvrige partier i kommunalbestyrelsen med i budgetaftalen, men altså langt fra tilfreds med den økonomiske situation, Bornholm og mange andre kommuner står i.
Budgetaftalen betyder blandt andet, at Bornholm næste år vil gennemføre markante nedskæringer på specialskolerne, der allerede er hårdt pressede. Det samme gør flere andre kommuner i en situation, hvor et stigende antal børn har behov for særlig støtte eller specialundervisning.
Også i Helsingør, Hjørring, Fanø, Randers, Esbjerg, Nyborg, Fredensborg og en lang række andre kommuner er der nedskæringer på budgettet til næste år.
Wammen lovede markant løft
Finansminister Nicolai Wammen lovede ellers et markant løft i den kommunale velfærd, da regeringen i slutningen af maj præsenterede kommunernes økonomiaftale for 2025.
– Aftalen giver mulighed for markante investeringer i den nære velfærd, blandt andet i daginstitutioner, folkeskolen og ældreplejen. Aftalen er det største løft af kommunernes driftsøkonomi i mere end 15 år, erklærede finansministeren dengang.
Med aftalen blev kommunerne lovet 3,2 milliarder kroner ekstra til velfærd i 2025.
Dertil kommer godt 200 millioner kroner, som kommunerne skal hente ved endnu engang at spare på administration. Det beløb kommer oven i de 700 millioner kroner, som kommunerne er blevet pålagt at spare på administration i år.
Resultatet kom efter lang tids pres fra kommunalpolitikere og ansatte, der krævede en økonomisk ramme, som gjorde det muligt at forbedre velfærden efter mange års nedskæringer.
Selvom aftalen var bedre end tidligere år, var der heller ikke denne gang udsigt til en egentlig genopretning, konstaterede Arbejderen i en analyse den 5. juni:
“En nærmere gennemgang af tallene i aftalen stiller spørgsmålstegn ved, om der er penge nok til reelle forbedringer af velfærden. Meget peger på, at der nærmere bliver tale om at kunne undgå yderligere nedskæringer efter mange års underfinansiering af kommunerne”, skrev Arbejderen.
Den vurdering baserede sig på, at en milliard af de 3,2 milliarder kroner ekstra til kommunal service ifølge Finansministeriet vil gå til at dække udgifterne til et stigende antal ældre og børn (det såkaldte demografiske træk). Af de resterende 2,2 milliarder kroner er 546 millioner afsat til at dække udgifterne til at gennemføre den ældrereform, som regeringen har besluttet.
Hvis behovet for hjælp på socialområdet samtidig fortsætter med at stige med de seneste års hast, vil der være brug for omkring 1,5 milliarder kroner ekstra på det området i 2025.
Med det regnestykke ville der være under 200 millioner kroner ekstra til investeringer i bedre velfærd.
Pengene forsvandt i tekniske justeringer
De efterfølgende måneder afslørede, at det så endnu værre ud. Fra kommune efter kommune kom der meldinger om massive nedskæringer, fordi budgetterne slet ikke hang sammen. Det viste sig, at en stor del af de 3,2 milliarder kroner blev ædt op af blandt andet en teknisk regulering i forbindelse med den økonomiske udligning mellem kommunerne.
Derudover kom det frem, at mange kommuner i forbindelse med indførelsen af det nye ejendomsskattesystem får lavere indtægter fra grundskyld end ventet. Det var ellers aftalt, at kommunerne skulle sikres samme indtægt fra grundskyld som tidligere, selvom der kom et nyt system. Grundskyld er en skat på en ejendoms grundværdi.
Netmediet NB Økonomi har i løbet af sommeren sat fokus på problemstillingen med pengene, der blev ædt op, blandt andet med en rundspørge i sommers, der viste, at omkring halvdelen af alle kommuner skulle spare på deres 2025-budgetter.
Borgmestre, pædagoger og familier – men allermest børnene – er allerede klemte. Jeg er så ærgerlig over, at politikerne ikke lytter og forholder sig til vores virkelighed – at de ikke for alvor sikrer, at der er råd til genopbygningen af en ordentlig velfærd.
Elisa Rimpler, formand for BUPL
Negativ medieomtale og utilfredse kommunalpolitikere landet over pressede regeringen til at afsætte et engangsbeløb på finansloven for 2025 på 2,5 milliarder kroner ekstra til landets kommuner. Af det beløb er 0,7 milliarder kroner kompensation for de penge, kommunerne har mistet på grundskyld, mens de resterende 1,8 milliarder kroner fordeles blandt kommunerne, således at de økonomisk mest trængte kommuner får en forholdsvis større andel.
Regeringen erklærede ved præsentationen af finansloven, at den ekstra bevilling gør det muligt for kommunerne at sikre et serviceløft i blandt andet ældreplejen og folkeskolerne.
Modsat lyder meldingen fra kommunerne, at de ekstra penge har fjernet mange af de værste nedskæringer på 2025-budgetterne, men langt fra alle. Samtidig er der stadig lange udsigter til en genopretning af den velfærd, der er blevet udhulet gennem årtier.
Der er stadig nedskæringer
Pædagoger, lærere og mange andre faggrupper oplever, at der stadig er planlagt nedskæringer og forringelser på centrale velfærdsområder.
BUPL har nærstuderet kommunernes budgetter og melder om nedskæringer mange steder. Opgørelsen er endnu ikke færdig, men det står klart, at mange kommuner sparer penge via blandt andet forringet normering i daginstitutionerne, forkortede åbningstider, lavere andel af pædagoger og øget ferielukning.
– Borgmestre, pædagoger og familier – men allermest børnene – er allerede klemte. Jeg er så ærgerlig over, at politikerne ikke lytter og forholder sig til vores virkelighed – at de ikke for alvor sikrer, at der er råd til genopbygningen af en ordentlig velfærd, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
Fagbladet Folkeskolen har også nærlæst byrådenes budgetmateriale og konstaterer, at i mindst 18 af landets kommuner er politikerne blevet præsenteret for sparekataloger, som indeholder besparelser på folkeskolen.
Der er forslag om blandt andet højere klassekvotienter, sammenlægning af skoledistrikter, højere timetal til lærerne og færre timer til børnehaveklasserne. Flere steder er der lagt op til, at en grønthøster skal køre hen over hele skoleområdet og skære en vis procentsats af den økonomiske ramme.
Folkeskolerne er pressede af stigende udgifter til elever, der har behov for særlig støtte og specialundervisning. Mange skoler arbejder af økonomiske hensyn med at begrænse antallet af elever, der bliver henvist til specialundervisning.
Skolelederforeningen har lavet en rundspørge blandt sine 94 formænd for foreningens lokalforeninger. 83 af dem har svaret. I undersøgelsen siger knap halvdelen, at deres kommune er i gang med en proces om at lave strukturelle ændringer for at reducere antallet af elever, der visiteres til specialtilbud. Det skriver mediet Skolemonitor.
Opråb fra 49 borgmestre
Et problem ved regeringens ekstra bevilling på 2,5 milliarder kroner er, at den kun gælder for et enkelt år. Det kritiserer blandt andre 49 borgmestre i et åbent brev til regering og Folketing. De efterlyser i brevet et serviceeftersyn af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
“Hjælpepakken sætter vi pris på, men den er kun et-årig, og den indikerer, at det nuværende udligningssystem er uhensigtsmæssigt. Der er brug for langtidsholdbare løsninger”, understreger de 49 borgmestre.
De slutter brevet med denne melding:
“Afslutningsvis skal vi samtidig opfordre til, at den nye finansielle hjælpepakke – som minimum det ekstra finansieringstilskud på 1,8 milliarder kroner årligt – videreføres frem til tidspunktet, hvor analysen af finansieringssystemet er afsluttet, og der politisk er gennemført de nødvendige ændringer i systemet, som kan sikre forsvarlige, forståelige og forudsigelige økonomiske rammer for kommunestyrets fremtid.”
De 49 borgmestre kommer fra kommuner uden for landets største byområder herunder en række hårdt pressede økommuner som for eksempel Bornholm, Fanø, Læsø, Langeland og Ærø.
Demonstration mod Københavns budget
I de større byer som for eksempel København og Aarhus er vilkårene anderledes. Her er der typisk penge i kassen, som politikerne ikke må bruge på grund af det loft, regeringen lægger over serviceudgifterne. Men også i disse kommuner er der nedskæringer og forringelser.
I Københavns Kommune er alle partier på nær Alternativet og Konservative med i budgetaftalen. Da Konservative sprang fra, kom Enhedslisten med i sidste øjeblik, selvom det sidste år blev meldt ud, at kun partier, der støtter etablering af den kunstige halvø Lynetteholm, kunne være med i aftalen. Den forudsætning er der nu brudt med.
Enhedslisten København fremhæver blandt andet, at budgetaftalen forhindrer truende nedskæringer på socialområdet og betyder investeringer i skoler og dagtilbud samt løft af kvaliteten i ældreplejen.
Lokale københavnske fagforeninger er langt mindre positive over for budgetaftalen.
Torsdag den 3. oktober arrangerer tre fagforeninger sammen med Københavns Forældreorganisation demonstration. Deres krav er, at besparelserne skal rulles tilbage, og velfærden skal løftes markant. Demonstrationen finder sted fra klokken 16-17.30 bag Københavns Rådhus. De tre fagforeninger er FOA-afdelingerne LFS og SOSU samt Socialpædagogerne.
Men hvorfor protesterer ansatte og forældre, når politikerne siger, at der sker forbedringer af velfærden?
Det hænger sammen med, at fagforeningerne ikke længere vil acceptere en situation, hvor budgetaftaler bliver solgt som forbedringer, samtidig med at der reelt gennemføres nedskæringer som følge af tidligere budgetaftaler og ikke sker nogen genopretning af velfærden efter mange års underfinansiering, forklarer Jan Hoby, næstformand i fagforeningen LFS.
– I 2023 blev der sparet henholdsvis 65 og 40 millioner kroner på skoler og dagtilbud. I år er der sparet 65 millioner kroner, og der skal fortsat spares mindst 134 millioner kroner i 2025 på børne- og ungdomsområdet. Investeringerne på skoleområdet handler alene om en omfordeling fra specialskoler og specialtilbud til almene skoler og dagtilbud. En proces der skal vare 10 år for at bremse de “stigende udgifter til børn og unge med særlige behov”, siger Jan Hoby.
– Når budgetpartierne investerer 156 millioner kroner i 2025 i indsatser, der skal løfte den københavnske folkeskole, så er det færre penge, end hvad skoler og dagtilbud har mistet i 2022, 2023 og 2024, tilføjer han.
Utilfredshed i Aarhus
Også i Aarhus protesterer ansatte over nedskæringer på børneområdet. Børn og Unge-området skal spare 50 millioner kroner over de næste fire år. BUPL Århus advarer mod at spare på dagtilbud, SFO’er og klubber.
– Hold fingrene fra dagtilbud, SFO’er og klubber! Det er dagtilbud, SFO’er og klubber, der skal være med til at løse opgaven omkring børn og unges trivsel, siger forkvinde for BUPL Århus Marianne Gilbert Nielsen.
Hun glæder sig over, at folkeskolen bliver styrket, men understreger samtidig, at gode dagtilbud og fritidstilbud er nødvendige for at forhindre børn og unges mistrivsel.
BUPL peger desuden på, at nedskæringer fra tidligere års budgetter også vil få konsekvenser i 2025.
I Aarhus er alle partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance med i budgetforliget.
“Det nye løft i budgettet til skolerne betales med lukning af klubber og SFO’er. De øgede udgifter til specialundervisning skal finansieres med omprioriteringer i skoleforvaltningen. Handicapområdet vil fortsætte på uændret budgetmodel, hvilket i praksis betyder, at flere mennesker skal deles om det samme sølle beløb. I realiteten betyder det nedskæringer”, skriver Enhedslisten Aarhus i en pressemeddelelse.
Grønt valgforbund brudt i Aalborg
Også i Aalborg står Enhedslisten uden for budgetaftalen.
– Et flertal i byrådet har aftalt, at tosprogede børn, børnefamilierne og den kollektive trafik skal betale prisen for nye vejprojekter og for at fylde kommunekassen. Det vil gå ud over busserne i landdistrikterne. Forældrebetalingen for DUS-tilbud (fritidsordning, red.) sættes op, så det i en tid med stigende priser bliver dyrere at være børnefamilie. Undervisningen i dansk som andetsprog bliver svækket, og budgetforligspartierne sparer på danskundervisning til flygtninge og indvandrere, siger Enhedslistens rådkvinde for klima og miljø Anna Aaen.
Hun beklager, at SF og Radikale er gået sammen med Socialdemokratiet om budgetforliget og dermed har brudt det grønne valgforbund fra sidste kommunalvalgkamp, hvor SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Trafikalt Folkeparti stod sammen om et grønt kommunalt program.
Ingen reel genopretning
På trods af store forskelle fra kommune til kommune, hvor nogle er hårdere ramt af nedskæringer end andre, tegner der sig et tydeligt billede for alle landets kommuner: En egentlig genopretning af velfærden efter mange års underfinansiering er slet ikke i sigte.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at velfærden i perioden 2015-2023 er blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner. Så mange ekstra penge skulle der være brugt, hvis udgifterne til velfærd skulle følge med både det stigende antal mennesker, der har behov for hjælp, og den øgede velstand.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
