Kronik
I disse dage mødes statsledere fra hele verden til FN’s biodiversitetstopmøde, COP15, i Montreal i Canada for at forsøge at nå til enighed om en global aftale for, hvordan den eskalerende biodiversitetskrise kan bremses.
Forud for topmødet trak FN’s generalsekretær António Guterres opgaven for verdens ledere skarpt op:
– Vi fører krig mod naturen. Vi begår indirekte selvmord. For tabet af natur og biodiversitet vil føre til en frygtelig menneskelig omkostning.
Verdens dyrebestande er faldet med 69 procent siden 1970. 75 procent af landjorden er påvirket af mennesker, og havene bliver overfisket. Det viser den kortlægning af naturens tilstand – Living Planet Rapport – som WWF har foretaget.
Hvis naturbeskyttelse skal have nogen nævneværdig effekt, skal det strukturelle, profitdrevne masseødelæggelsessystem adresseres på COP15.
Esther Michelsen Kjeldahl, Den Grønne Ungdomsbevægelse
Dette års Living Planet Rapport analyserer næsten 32.000 artsbestande – med mere end 838 nye arter og lidt over 11.000 nye bestande tilføjet, siden den forrige rapport udkom i 2020.
Rapporten er dermed en omfattende gennemgang af, hvordan arter reagerer på pres i deres miljø drevet af ødelæggelser af naturområder og klimaændringer. Hermed giver rapporten os også mulighed for at forstå menneskers indvirkning på biodiversiteten.
Den massive biodiversitetskrise, som rapporten peger på, er bagtæppet for de forhandlinger, som repræsentanter fra 196 lande skal føre med hinanden frem til den 20. december i forsøget på at nå frem til en global aftale om verdens økosystemer og de dyr og planter, der er afhængige af dem.
Frygter uambitiøs aftale
Topmødet bliver overvåget tæt af klimaorganisationer fra hele verden. Fra Danmark deltager blandt andre Clara Berg-Jensen, Sofie Banke og Esther Michelsen Kjeldahl fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
– Vi er ekstremt bekymrede over dette års biodiversitetsforhandlinger. Målet alle taler om – at 30 procent af planetens land og hav skal være bevaret i 2030 – er både uambitiøst og faretruende vagt formuleret. Målet om at bevare 30 procent land og hav er ikke nok til at bremse tabet af biodiversitet og vende udviklingen. Og dels adresserer det ikke de centrale årsager til biodiversitetskrisen, der bunder i det dominerende økonomiske samfunds kynisme, siger Esther Michelsen Kjeldahl fra Den Grønne Ungdomsbevægelse til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Forskning peger på, at 50 procent eller mere af klodens areal bør beskyttes for at vende tabet af biodiversitet. Med 30 procent beskyttelse giver vi op på de resterende 70 procent af planeten. I praksis kan vi ende med små beskyttede øer på en ellers ødelagt planet. Det er et problem, fordi store, sammenhængende, uforstyrrede arealer er den vigtigste komponent for at sikre sunde, velfungerende økosystemer, og for at arterne trives.
Esther Michelsen Kjeldahl opfordrer stedet til at tage fat om problemets rod.
– 30-procents-målet formår ikke at adressere de reelle årsager til biodiversitets- og klimakrisen, nemlig det voldelige økonomiske system der er baseret på udnyttelse af “naturressourcer” og mennesker. Industrialiserede monokulturelle storskalalandbrug, der især producerer afgrøder til animalsk føde og biobrændsel, er den største trussel for biodiversiteten. Denne type landbrug forurener vandet med pesticider og gødning, driver afskovningen og danner ørkener for biodiversitet. Hvis naturbeskyttelse skal have nogen nævneværdig effekt, skal det strukturelle, profitdrevne masseødelæggelsessystem adresseres på COP15.
Biodiversitet bliver også kaldt for biologisk mangfoldighed. Biodiversitet er alt liv, som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende.
- De mange organismer lever i økosystemer, der udfører en række livsnødvendige opgaver som eksempelvis at rense vand, jord, luft og bestøver planter og afgrøder.
- Biodiversiteten er mange steder truet, fordi arter uddør, når store arealer udnyttes intensivt til landbrug, skovbrug, bebyggelse, infrastruktur og produktion. Forskere vurderer, at tabet af biodiversitet er så stort, at der er tale om en økologisk krise, der kan sammenlignes med klimakrisen. Men der er håb for en mere mangfoldig natur. Hvis man handler i tide, kan man nemlig hjælpe naturen til at genskabe sig selv.
- Biodiversitetskrisen bliver også kaldt “den sjette masseuddøen” i Jordens historie – og mens de fem tidligere perioder med masseuddøen var forårsaget af globale naturkatastrofer igangsat af eksempelvis jordskælv, vulkaner og meteornedfald, så er årsagen denne gang mennesket.
- Bekymringen for det uigenkaldelige tab af biologisk mangfoldighed og de langsigtede konsekvenser for menneskeheden førte til, at FN vedtog en international biodiversitetskonvention, der trådte i kraft i 1993.
Krænkelse af menneskerettigheder
Målet om at bevare 30 procent land og hav kan også føre til, at oprindelige folks menneskerettigheder bliver krænket, hvis deres territorier ikke bliver respekteret, advarer Den Grønne Ungdomsbevægelse.
30-procentsmålet siger nemlig ikke noget om, hvilke områder der skal bevares.
Det er et problem, for historisk set har områder, der udvælges til naturbeskyttelse, været områder, der ikke er attraktive for landbrug eller anden industri, som eksempelvis mine- eller olieindustrien. De områder, der opnår reel og langvarig “bevarelse”, er sjældent dem, der er mest udsatte for ødelæggelse. Det er konsekvensen, når økonomiske interesser konstant vægtes over mennesker, dyr, planter og økosystemernes velbefindende, advarer Den Grønne Ungdomsbevægelse.
– Der er talrige historiske eksempler på, at lande har fordrevet oprindelige folk fra deres land for at “beskytte” naturen, da disse områder indeholder den højeste artsrigdom. De mennesker, der bliver fordrevet, betaler prisen for en kynisk idé om, at mennesker grundlæggende er ude af stand til at leve i balance med naturen. Men den høje artsrigdom på oprindelige folks land skyldes netop, at oprindelige folk er de bedste beskyttere af landet. De har i tusindvis af år beskyttet og levet i harmoni med naturen, konstaterer Esther Michelsen Kjeldahl.
Hun fortsætter:
– I dag beskytter de over 80 procent af verdens biodiversitet, selvom de kun udgør fem procent af verdens befolkning. Men fordi oprindelige folks status som de facto ledere af den globale biodiversitetsindsats ikke anerkendes, er resultatet af naturbeskyttelsesindsatser, at oprindelige folk får krænket deres rettigheder – ofte med brug af vold og tvungen fordrivelse.
Derfor kræver International Indigenous Forum on Biodiversity (IIFB) på COP15, at alle tiltag, der skal beskytte biodiversiteten, skal godkendes af oprindelige folk.
Danmark er langt bagud
Danmark er langt fra at levere den nødvendige handling for naturen. Biodiversitetsrådet udgav i sidste måned sin første rapport om tilstanden for biodiversiteten i Danmark – og den tegner et dystert billede:
Kun to procent af naturen på land kan karakteriseres som beskyttet. I havet står det lidt bedre til med 12 procent beskyttet natur, men selv i de beskyttede områder er naturen hårdt presset af kvælstofforurening fra landbruget, der fører til dræbende iltsvind.
På bare ét årti har naturen optaget mere end halvdelen af den menneskelige CO2-udledning, viser rapport fra WWF.
31 procent af CO2-udslippet er blevet optaget af natur på landjorden, mens 23 procent er optaget af havet.
Naturen er én af vores vigtigste klimaallierede og har forsinket den globale opvarmning. Uden vild natur havde klimaets påvirkning på planeten med andre ord set langt værre ud, end det gør – og det er bestemt slemt nok, siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg.
Det er især de tropiske regnskove og jordlagene i de arktiske egne, der optager CO2.
Alene verdens største tropiske regnskov, Amazonas, indeholder et lager på omtrent 200 milliarder ton CO2 og er samtidig hjemsted for op mod ti procent af verdens vilde dyr og planter.
– Rapporten viser med al tydelighed, at det nytter at beskytte og genoprette natur. Både for naturens og dyrenes skyld og i høj grad også for klimaet. Men vi skal samtidig sænke vores udledninger og fodaftryk på planeten betragteligt, for ellers vil klimaforandringer fortsætte med at ødelægge naturen, og så er vi lige vidt, advarer Bo Øksnebjerg.
Læs også
Indland
Efter ny rapport fra Biodiversitetsråd
Organisationer kræver akut handling for at bevare Danmarks biodiversitet
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
