Fagbevægelsen advarer
”Med regeringens plan er de offentlige finanser solide både nu og i fremtiden.”
Sådan indleder regeringen præsentationen af sin økonomiske plan ”DK2035 – Et stærkt Danmark i en usikker verden”. Og den fortsætter:
Med ”de konkrete prioriteringer til blandt andet forsvar, beredskab, grøn omstilling og klimatilpasning, som regeringen lægger frem i 2035-planen, vil der i de kommende år fortsat være rum til løbende nye prioriteringer. Den offentlige gæld vil fortsat være lav, og finanspolitikken vil fortsat være holdbar.”
Regeringen fastholder fokus på en stram styring af den offentlige økonomi. Den fastholder også de styringsredskaber, som hidtil har betydet, at den offentlige sektors økonomi bliver holdt i kort snor – uanset om det er i kommunerne eller i regionerne, der er hovedleverandørerne af velfærdsydelser til landets indbyggere.
I dag styrer regeringen efter, at der i 2030 maksimalt er et underskud på de offentlige finanser på 0,5 procent, når der er taget højde for konjunkturerne, altså udsving i økonomien. Derudover styres økonomien, så den offentlige sektor ikke er med til at skabe mangel på arbejdskraft i den private sektor, da det vil skabe et opadgående pres på lønningerne.
Mange milliarder til militæret
I sin nye plan har regeringen nu som mål, at det strukturelle underskud maksimalt må være 0,6 procent i 2035.
Regeringen har i sin 2035-plan afsat penge til en række politiske områder (se faktaboks), hvor der især er prioriteret yderligere penge til øget oprustning, så Danmark i fremtiden bruger 3,5 procent af landets samlede produktion (BNP) til militæret. Det sluger yderligere 43 milliarder kroner om året i 2035.
De nye prioriteringer, som regeringen har indarbejdet i sin 2035 plan, er:
- Et varigt af udgifterne til militæret så det udgør 3,5 procent af landet samlede produktion, hvilket betyder yderligere 43 milliarder kroner om året i 2035.
- Der bliver flere ældre i Danmark som har brug for pleje og sundhedsydelser, og det er der afsat 23,5 milliarder kroner til i 2035.
- Klimatilpasning, som sikring af kysterne mod havvandstigning, er der afsat 15 milliarder til i 2035.
- 6 milliarder kroner til nedsat moms på fødevarer.
- 5 milliarder kroner er afsat til øget beredskab.
- 4,5 milliard er afsat til at opfylde klimamålet i 2035.
Siden 2024 har regeringen via dens politik og de nye planer samlet set fået tilført militæret yderligere 365 milliarder kroner i perioden frem til 2033, fremgår det af 2035-planen.
Regeringens nye prioriteringer frem mod 2025 er på i alt 94 milliarder kroner. Men hvis regeringens økonomiske forudsigelser holder, er der stadig et råderum i 2035 på 36 milliarder kroner, inden den offentlige saldo rammer den nye underskudsgrænse.
Men det er under forudsætning, at der bliver gennemført rationaliseringer indenfor den offentlige sektor. Konkret forventer regeringen, at den kan spare 3 milliarder kroner i kommuner og regioner og 5,5 milliard indenfor staten.
Samtidig forventer regeringen, at den såkaldte frisættelse af kommunerne (fra blandt andet dokumentationskrav, red.) og indførelse af AI kan spare 50 millioner timer om året eller 30.000 fuldtidsjob, der kan bruges andre steder.
HK: Velfærden må ikke blive en buffer
Fagforbundet HK noterer, at regeringens 2035-plan tegner en mere stram økonomisk situation, men slår også fast, at det er lønmodtagerne, der har skabt råderummet i økonomien, som nu er ved at være brugt.
HK er enig i, at Danmark står overfor betydelige og nødvendige investeringer, men understreger, at en stram 2035-plan må ikke må “føre til en stille udhuling af velfærden, som er fundamentet under en stærk økonomi. Velfærden skal løftes i takt med velstanden”, konkluderer HK
– Velfærden må ikke blive en økonomisk buffer i statsbudgettet. Når råderummet bliver mindre, bliver prioriteringerne vigtigere. Og her er det helt afgørende, at pengene bliver brugt, så lønmodtagerne kan mærke det i deres hverdag, udtaler Mads Samsing, forbundsformand for HK.
HK peger på, at når der skal prioriteres hårdere, skal pengene først og fremmest målrettes mod dem, der har mindst.
– Rigtigt mange er bekymrede for, om pengene rækker helt til den 31., eller om de selv holder helt til pensionen. Lønmodtagerne skal mærke, at pengene rækker længere, velfærden bliver bedre, og at der er udsigt til en retfærdig pension, forklarer Mads Samsing.
Det kræver en retfærdig finansiering, hvis der skal være plads til både at styrke hverdagsøkonomien og velfærden i fremtiden, understreger HK. Derfor foreslår fagforbundet, at der indføres en formueskat på 0,3 procent af den del af formuen, der er over 20 millioner kroner.
HK forklarer forslaget med, at når råderummet stort set er brugt, er det vigtigt, at pengene til nye prioriteringer ikke øger uligheden.
FOA frygter kvaliteten i velfærden vil falde
Fagforbundet FOA, der organiserer mange af dem, der arbejder i den offentlige sektor, ligger på linje med HK i sin kritik af regeringens 2035-plan.
– Sammenhængskraften i vores fælles samfund er helt afhængig af, at penge til velfærden følger med i takt med, at vi bliver et mere velstående samfund. Det gør det ikke i 2035-planen, og det er en fejl, fastslår Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
Hvis ikke der bliver afsat midler, så velfærden kan følge den almindelige udvikling i velstanden i Danmark, bliver konsekvensen ifølge FOA, at antallet af ansatte i velfærden ikke kan følge med udviklingen i antallet af borgere. Det betyder, at der bliver færre ansatte per borger, og kvaliteten for den enkelte borger vil falde.
At afsætte de nødvendige midler er et politisk valg, som regeringen burde have taget ifølge FOA’s næstformand.
– Vi er med på, at der ikke er ubegrænsede midler. Men så må politikerne jo vende tilbage til gammel gængs praksis og finansiere nye politiske ønsker frem for at bruge råderummet. Man kunne for eksempel droppe det skattestop, som planen også bevarer, konstaterer Thomas Enghausen.
Skattestoppet afspejler, at regeringen har besluttet at skatterne ikke må stige.
FH: Alvorlige mangler i regeringens plan
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kritiserer også regeringens 2035-plan, fordi regeringen ikke har valgt at prioritere en mere retfærdig tilbagetrækning og investeringer i velfærden, så kvaliteten kan følge med.
Den vigtigste mangel i regeringens plan er ifølge Morten Skov Christensen, FH’s formand, at der ikke er sat penge af til at sikre lønmodtagere et godt og trygt arbejdsliv og bedre muligheder for at trække sig fra arbejdsmarkedet.
– Regeringen mangler at levere svar til de alt for mange lønmodtagere, der er utrygge ved, om de kan holde frem til pensionsalderen, og om de bliver grebet, hvis krop eller sind siger stop for det, siger Morten Skov Christensen.
– Det er lønmodtagerne, der får hjulene til at køre rundt i Danmark. De står tidligt op, skaber værdierne og betaler til fællesskabet. Når man har bidraget et helt arbejdsliv, skal man også have friheden til at vælge en værdig tilbagetrækning, understreger han med henvisning til FH’s eget pensionsudspil.
FH gør opmærksom på at i takt med, at Danmark bliver et rigere samfund, så stiger prisen på alt lige fra ny teknologi i sundhedsvæsenet til lønnen til personale i ældreplejen. Og det er der ikke sat penge af til i 2035-planen.
Konsekvensen bliver ifølge FH, at kommuner og regioner får sværere ved at få budgetterne til at slå til og levere den kvalitet i velfærden, som indbyggerne forventer.
– Når der ikke følger nok penge med, betyder det et endnu større pres på lønmodtagerne og ringere service til borgerne. Det kan betyde mere pres på social- og sundhedsassistenter, som allerede i dag løber stærkt for at passe vores ældre, og at ventelister på vigtige behandlinger i i vores sundhedssystem vokser, vurderer Morten Skov Christensen.
Han forudser, at hvis ikke kvaliteten i velfærden følger med udviklingen, men derimod udhules, så risikerer vi, at forskellene i samfundet vokser. Det vil da i stigende grad blive pengepungen, der afgør, hvem der får den gode service og den nødvendige behandling.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
