Velfærd og klima er de store tabere i regeringens forslag til finanslov
Den alvorlige situation for velfærd og klima har ikke fået regeringen til at sætte massivt ind på de områder. Der er ikke én eneste ekstra krone i finanslovsforslaget til klima eller hjælp til de kommuner og regioner, der i øjeblikket er tvunget til at skære ned på velfærden.
Regeringen præsenterer sit forslag til finanslov. Fra venstre fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), finansminister Nicolai Wammen (S) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
FOTO: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
FOTO: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Regeringen præsenterer sit forslag til finanslov. Fra venstre fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), finansminister Nicolai Wammen (S) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
Regeringen fremlagde i sidste uge sit forslag til finanslov for 2023.
Det skete få dage efter, at FN’s Klimapanel offentliggjorde en ny rapport, som tegner et meget dystert billede af indsatsen mod klimaforandringerne.
Finanslovsudspillet kommer også i en situation, hvor krisen i den offentlige velfærd er mere tydelig end nogensinde. Sygehusene kan ikke behandle alvorligt syge til tiden, samtidig er sygehuse i gang med nye spareplaner, og mange af landets kommuner er i færd med at genåbne budgetterne for at skære ned på velfærden.
Den alvorlige situation for velfærd og klima har dog ikke fået regeringen til at sætte massivt ind på de områder.
Ikke én krone ekstra til klima
I pjecen om finanslovsforslaget nævnes ordet klima kun en eneste gang. Det er der, hvor regeringen bryster sig af, at Danmark har “et af verdens mest ambitiøse klimamål”. Der er ingen nye tiltag eller nye penge til klimaet i finansloven.
– Der er ikke én eneste ny krone til klimaet. At det overhovedet kan lade sig gøre tre dage efter, at vi har læst FN’s Klimapanels skrækrapport, går faktisk over min forstand. Det er et kæmpe svigt af vores fremtid, udtaler Pelle Dragsted, Enhedslistens finansordfører, i en pressemeddelelse.
Finansloven betyder også, at Klimarådet får beskåret sit budget med to tredjedele i år. Rådet er et uafhængigt ekspertorgan, der skal rådgive regeringen om omstillingen til et klimaneutralt samfund. Rådet har flere gange kritiseret regeringen for ikke at gøre nok.
Også S-regeringen lagde op til at beskære Klimarådets budget. Politikerne henviser til, at rådet i de senere år har fået en ekstra bevilling. Det er den, som nu bortfalder.
Klimabevægelsen retter en skarp kritik af SVM-regeringens mangel på handling eller direkte negativ handling på klimaområdet.
“Regeringen har kæmpet imod tiltag fra EU, der skal begrænse de store mængder træ, som EU-landene brænder af som biomasse. I direkte modstrid med Klimarådets anbefalinger”, skriver Klimabevægelsen blandt andet på Facebook.
SVM-regeringen fremlagde den 23. marts 2023 sit forslag til finanslov for 2023. Årsagen til det sene tidspunkt er valget og de efterfølgende langvarige regeringsforhandlinger. Der blev vedtaget en midlertidig bevillingslov i december, som videreførte den forrige finanslov, indtil den nye er vedtaget.
Hovedpunkterne i det nye forslag til finanslov er:
Syv milliarder kroner til etablering af en Ukrainefond. 5,4 milliard er til militær støtte. Resten er til civil støtte og erhvervsstøtte.
2,4 milliarder til midlertidig inflationshjælp. Blandt initiativerne er en ekstra ældrecheck på 5000 kroner.
To milliarder kroner til en akutplan for sygehusene i 2023 og 2024.
950 millioner kroner fra den såkaldte SSA-reserve, der er en afløser for satspuljen, går til en række midlertidige indsatser på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet.
Der afsættes cirka 1,9 milliarder kroner 2023-2026 til en aftale for skattevæsenet.
Løft af domstolenes økonomi med cirka 185 millioner kroner i 2023.
Videreførelse af takstløft på godt 300 millioner kroner for de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser i 2023.
Cirka 1,3 milliarder kroner til en ny arbejdsmiljøaftale 2023-2026.
Videreførelse af uddannelsesløft med 110 procent dagpenge i andet halvår af 2023.
Annullering af skatteforhøjelse på selskabers ejendomsavancer. Koster cirka en milliard kroner årligt.
Kilde: En ansvarlig vej frem – Finanslovsforslaget 2023
I erkendelse af den dybt alvorlige situation og regeringens mangel på handlekraft har Klimabevægelsen i samarbejde med 19 andre organisationer lavet en akutpakke for klimaet, som konkret viser, hvordan Danmark kan opnå 2025-målet.
Der er heller ikke penge i finansloven til nye initiativer på natur- og miljøområdet på trods af dystre rapporter om naturens dårlige forfatning og nedgang i biodiversiteten.
Ingen hjælp til pressede kommuner
Når det gælder velfærd, bliver det slået fast i finanslovsforslaget, at “vi har en offentlig velfærd, som vi skal værne om”.
For de mange borgere og velfærdsansatte i landets kommuner, som lige nu oplever voldsomme nedskæringer på basal velfærd, kan det ikke opleves som andet end tomme ord.
Der er ikke nye penge til de økonomisk hårdt pressede kommuner i finansloven. Regeringen fastholder et tidligere løfte om, at der kommer flere penge til kommunerne i takt med, at der bliver flere børn og ældre. Men der er stadig ikke udsigt til dækning af de stigende udgifter på socialområdet og fuld økonomisk kompensation til kommunerne for de store prisstigninger.
– Socialområdet er underdrejet. Udgifterne til det specialiserede socialområde stikker af. Socialrådgiverne har så travlt, at de konstant er bagud med deres arbejde. I mellemtiden forværres børn og unges mistrivsel. Regeringen lader disse problemer vokse, når de glemmer at prioritere socialområdet, siger Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
Mona Striib, formand for fagforbundet FOA, deler bekymringerne over socialområdet.
– Vi savner derudover en reel håndtering af inflationsudgifterne i kommuner og regioner. De oversteg i 2022 de ekstra penge til at finansiere den demografiske udvikling, så der altså var færre penge pr. borger til service. Og det er stadig uvist, om der vil blive uddelt dummebøder for den overskridelse af budgetterne, som nogle kommuner har været tvunget til. En egentlig kompensation, som holder hånden under velfærden, har vi ikke set skyggen af, konstaterer Mona Striib.
De nødlidende sygehuse får ekstra penge i finansloven. Der er afsat to milliarder kroner i 2023 og 2024 til en akutpakke for sygehusene. Planen er blandt andet, at privathospitalerne skal i gang med at lave mere specialiserede operationer.
Aftalen er blevet kritiseret for ikke at gribe fat om det grundlæggende problem på sygehusene med voldsom mangel på uddannede ansatte og store problemer med at fastholde og rekruttere kvalificeret personale.
– Jeg ser ikke noget i akutpakken, som kan motivere sygeplejersker til hverken at blive eller vende tilbage til det offentlige sundhedsvæsen – bortset fra efterlønnerne, har Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, tidligere udtalt.
Efterlønnere med en sundhedsuddannelse kan med akutplanen i 2023 og 2024 slippe for modregning i efterlønnen, hvis de tager arbejde på et sygehus.
Ansatte på sygehusene efterlyser tiltag som højere løn, bedre arbejdsforhold og en massiv indsats for at få flere ind på sundhedsuddannelserne. Men det er ikke noget, regeringen er indstillet på at forholde sig til foreløbig.
Dansk økonomi er bomstærk
Finansminister Nicolai Wammen erkender, at der er tale om en meget stram finanslov, selvom dansk økonomi fortsat står stærkt, og der er overskud på de offentlige finanser.
Sidste år var overskuddet på de offentlige finanser, der omfatter hele den offentlige sektor, på ikke mindre end 93 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort i sidste uge. Det svarer til overskuddet i 2021, som var på 91 milliarder kroner.
Regeringen forudser også overskud i den offentlige sektor i både 2023 og 2024.
Så pengene er der altså, men regeringen afviser at bruge dem med henvisning til, at det kan risikere at puste til inflationen.
I stedet argumenterer regeringen for, at vejen til at skaffe flere penge til velfærd går via reformer, der skal øge arbejdsudbuddet. Det var samme argumentation, Thorning-regeringen i sin tid brugte for at gennemføre reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge, kontanthjælp med mere.
– Jeg vil gerne advare regeringen mod at stirre sig blind på arbejdsudbudsreformer. Der er andre måder at øge råderummet på end ved at afskaffe fridage og skære i lønmodtagernes rettigheder. Hvad med at aflyse de annoncerede skattelettelser i toppen og kigge på de mange andre lettelser i skatten, vi har været udsat for i sidste 20 år, siger Mona Striib.
På et område er regeringen dog indstillet på her og nu at bruge mange ekstra milliarder. Der er afsat ikke mindre end syv milliarder kroner på finansloven i 2023 til en Ukrainefond, der skal yde både militær og civil bistand til Ukraine – mest militær. Den civile del af støtten tages fra udviklingsbistanden.
Tiltag der glæder fagbevægelsen
Selvom der er tale om en meget stram finanslov, er der også elementer, som fagbevægelsen hilser med tilfredshed. Det gælder blandt andet beslutningen om, at det i andet halvår af 2023 igen bliver muligt at tage en uddannelse på 110 procent af dagpengesatsen. Muligheden omfatter arbejdsløse, der tager en erhvervsuddannelse indenfor et område, hvor der mangler arbejdskraft.
– Erfaringen med ordningen er, at den virker. Derfor er det rigtig godt, at den i første omgang kommer tilbage i andet halvår af 2023. Det er afgørende, at regeringen gør alvor af at permanentgøre ordningen ved førstkommende lejlighed og ikke fortsætter med “stop and go”-løsninger, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Fagbevægelse glæder sig også over, at regeringen med sit finanslovsforslag vil afsætte 1,3 milliarder kroner til en ny arbejdsmiljøaftale for 2023-2026.
Men forbundet Akademikerne pointerer, at størstedelen af beløbet ikke er nye penge.
“Langt hovedparten af midlerne står dog til at blive anvendt til videreførelse af de eksisterende bevillinger til Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, så der er reelt tale om at fortsætte på det nuværende niveau. Der er behov for mere stabilitet i bevillingerne, så finansieringen af den grundlæggende arbejdsmiljøindsats ikke bliver et tilbagevendende spørgsmål”, skriver Akademikerne i en pressemeddelelse.
BUPL-formanden er helt generelt bekymret for, at den meget stramme finanslov vil presse de store velfærdsområder yderligere.
– Vi kan jo se, hvordan kommunerne trods ekstra penge til minimumsnormeringer alligevel sparer på børneområdet. Det kan komme til at koste os dyrt i fremtiden, fastslår Elisa Rimpler.
Samtidig glæder hun sig over enkelte lyspunkter i finansloven.
– Det er positivt, at regeringen afsætter penge på finansloven til uddannelse af meritpædagoger, udskudt skolestart og til flere pædagoger i daginstitutioner og SFO’er med mange børn i udsatte positioner. Men jeg savner godt nok den økonomiske saltvandsindsprøjtning til pædagoguddannelsen, siger BUPL-formanden.
Positivt nyt til enkelte uddannelser
På uddannelsesområdet er der også noget at glæde sig over for de humanistiske uddannelser på universiteterne og Den Forberedende Grunduddannelse FGU.
Regeringen bruger 280 millioner kroner på at videreføre det takstløft for studerende på humaniora og samfundsfag, som S-regeringen ellers havde lagt op til at afskaffe. Den ekstra bevilling blev indført i 2010.
Finanslovsforslaget indeholder også 167 millioner kroner i 2023 til de hårdt trænge FGU-uddannelser.
Derimod er der ikke noget løft af erhvervsskoler. Det møder skarp kritik fra fagforbundene 3F og Metal.
– Jo længere tid, der går, uden at vi investerer i mere faglært arbejdskraft, desto større bliver problemet. Derfor bliver politikerne nødt til at rykke nu, siger Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal.
Nogle går fri
Finanslovsforslaget indeholder også annullering af en planlagt skatteforhøjelse på selskabers ejendomsavancer. Det koster omkring en milliard kroner årligt fra 2023 og frem.
“Det er vigtigt for regeringen at skabe gode vækst- og konkurrencevilkår for erhvervslivet og fremme udenlandske investeringer i Danmark”, skriver regeringen som begrundelse for den beslutning.
– Regeringen giver gavmilde gaver til ejendomsspekulanterne og freder dem, der spinder guld på inflationen, erklærer Pelle Dragsted, Enhedslistens finansordfører. Han har et forslag til, hvad der i stedet burde gøres:
– Indfør en særskat på inflationsbaronernes overnormale profitter. Og brug pengene på en skattelettelse i bunden og på at kompensere kommunerne for deres inflationsudgifter, så de ikke skal skære i velfærden.
Nu skal regeringen i gang med at forhandle med de andre partier om finanslovsudspillet, der førstebehandles i Folketinget den 29. marts.
Der er kun afsat 200 millioner kroner til forhandlingspulje. Det er usædvanligt lidt. Da finansloven for 2022 blev forhandlet, var der afsat 1,2 milliarder kroner til forhandlingerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Regeringens politik er præget af et enormt hykleri. Den vil ikke indrømme at det politiske indhold i den nye finanslov er præget af EU og dets direktiver for, hvordan tingene skal skrues sammen.
Hykleriet er ikke mindre på venstrefløjen, hvor man kritiserer regeringens politik, men selv stemmer for finansloven som er dikteret af EU. Desværre gælder det også Arbejderen, som forsøger at dække over Enhedslistens politiske forræderi, når det gælder EU og NATO. Hvor dybt kan man synke politisk?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
