Læserbrev
År 2024 vil blandt andet blive husket for rekorder for prisstigninger på fødevarer. 23 procent1 er madvarer steget med sammenlignet med året før. Aldrig før har Danmarks Statistik målt stigninger i denne størrelse.
At prisstigningerne vender den tunge ende nedad, siger sig selv. Alle pensioner og overførselsindkomster bliver typisk reguleret med et par års forsinkelse. De første meldinger fra de mange hjælpeorganisationer vidner da også om, at julehjælpen igen i år vil slå rekord.
Shrinkflation – varerne er skrumpet
I denne situation er mange fødevareproducenter yderst kreative for at skjule en del af prisstigningerne. Fænomenet kendes som “shrinkflation” og beskriver den praksis, hvor indholdet i pakken mindskes, uden at priserne følger med ned.
“Vi er lige kommet igennem en leveomkostningskrise, hvor priserne bare steg og steg, og hvor mange måtte tænke over, hvordan de skulle få alting til at hænge sammen. Nu får vi så at vide, at inflationen er faldet, men dagligvarer er det eneste, som ikke er holdt op med at stige i pris. Så når vi kikker ned i en pakke cornflakes, og den er kun halv fuld, eller åbner pakken med is for at finde ud af, at de er noget mindre end sidste år, så får man fornemmelsen af, at nogle forsøger at snyde os eller tror, vi ikke opdager det. Men så dumme er vi ikke.” Det udtaler Louise Byg Kongsholm, der er forsker i forbrugertrends, til Forbrugerrådets magasin Tænk2.
Listen over varer, der er blevet mindre, uden at prisen er fulgt med, er lang: kiks, vaskemiddel, flødeboller, ost, leverpostej, mel og bliv selv ved. Der er eksempler på, at selv paprullens radius på toiletpapiret er blevet større, så man får mindre papir med hjem!
Alle kneb gælder
Opfindsomheden er som bekendt stor, når profitten skal sikres. Et andet fænomen kaldes “swapflation”. Her erstatter producenterne en ingrediens eller et materiale i varen med et billigere alternativ, men opretholder selvfølgelig prisen på varen. Eksemplet kan være at mindske mængden af kød og øge antallet af grøntsager i en færdigret eller en salat eller at tilsætte mere vand for at erstatte tomat i ketchup.
“Greedflation” er ganske enkelt udtryk for, at producenten bruger inflationen som undskyldning for at hæve priserne mere, end inflationen berettiger til.
Endnu mere udspekuleret er begrebet “excuseflation”. Her bruger producenterne eksterne årsager til, at de er nødt til at hæve prisen eller skære ned på mængden og kvaliteten. For eksempel når de fjerner noget af fedtindholdet fra piskefløde med en forklaring om, at de bekymrer sig om kundernes sundhed!
- Seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk, Samvirke, november 2024.
- Louise Byg Kongsholm, forsker i forbrugertrends, Forbugerrådets medlemsblad Tænk, november 2024.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
