27 års indsats har slået fejl
Beskyttelsen af drikkevandet har indtil nu slået fejl.
Selvom det er 27 år siden, at politikerne besluttede, at det danske drikkevand skulle beskyttes med hjælp af frivillige aftaler med landbruget om ikke at sprøjte nær vandboringerne, så er næsten intet sket.
Det er konklusionen i Miljøministeriets netop offentliggjorte rapport, der gennemgår den hidtidige drikkevandslovgivning og kommer med forslag til, hvad der skal til for at fremtidssikre grund- og drikkevandet.
De danske vandværkers interesseorganisation (DANVA) opfordrer på baggrund af rapporten nu Folketinget til at vedtage et nationalt forbud mod at forurene drikkevandet – herunder en total beskyttelse af de sårbare grundvandsområder senest i 2027.
– Vi kan ikke blive ved med at lappe på problemet, som vi kunne have undgået for få hundrede millioner kroner for mange år siden. Nu har vi med den ministerielle analyse i hånden en historisk mulighed for at spare milliarder og samtidig sikre rent drikkevand til kommende generationer, siger administrerende direktør i de danske vandværkers interesseorganisation (DANVA) Carl-Emil Larsen.
Han uddyber:
– For første gang har vi nu en ministeriel blåstempling af, at den bedste løsning til at beskytte vores drikkevand på er at udstede statslige krav om forbud mod at sprøjte og gøde i sårbare grundvandsdannende områder.
Frivillighed duer ikke
Hidtil har politikerne sat deres lid til frivillige aftaler med landmændene.
Men frivillige aftaler beskytter ikke drikkevandet – de er simpelthen for langsomme og ineffektive.
I stedet skal der indføres forbud mod at sprøjte og gøde jorden i de mest sårbare grundvandsdannende områder, konkluderer rapporten.
Det er DANVA enig i.
– Hvis vi vælger at beskytte drikkevandet, baseret på statslige krav, giver det mest beskyttelse for færrest skattekroner og størst sikkerhed for fremtidens drikkevand. At udskyde beslutningen om at sikre rent drikkevand til danskerne vil blive ekstremt dyrt. Det handler ikke kun om miljø. Det handler om økonomisk ansvarlighed. Hvis vi ikke beskytter grundvandet, kommer vi til at betale regningen flere gange – både i husholdninger, i erhvervsliv og i sundhedsvæsenet, siger Carl-Emil Larsen.
Vi kan ikke blive ved med at lappe på problemet, som vi kunne have undgået for få hundrede millioner kroner for mange år siden. Nu har vi med den ministerielle analyse i hånden en historisk mulighed for at spare milliarder og samtidig sikre rent drikkevand til kommende generationer.
Carl-Emil Larsen, Danske Vandværker
Hvis ikke der bliver handlet nu, så risikerer store byområder – herunder hovedstadsområdet – at mangle tilstrækkelige mængder rent drikkevand inden 2040. Sådan lyder de dystre forudsigelser fra Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR), der i maj skrev om, at hovedstadsområdet kan komme til at mangle 12 millioner kubikmeter drikkevand allerede fra i 2040.
Hertil kommer, at forurening har store konsekvenser for folkesundheden, advarer DANVA med henvisning til en forskningsundersøgelse fra Aarhus Universitet, der viser, at personer, der drikker drikkevand med for høje nitratkoncentrationer, har større risiko for at udvikle mavetarmkræft.
Forskningen viser, at nitrat i drikkevandet hvert år forårsager 127 tilfælde af tarmkræft, der hvert år koster samfundet over to milliarder kroner.
Billigere at forebygge – dyrt at rense grundvandet
I dag er det ikke nødvendigt at rense det grundvand, der danner grundlag for drikkevandet i de danske haner. Men hvis forureningen bliver så omfattende og koncentreret, så kan det blive nødvendigt at rense grundvandet med eksempelvis klor, før det kan drikkes.
Det kan blive en dyr fornøjelse.
Rapporten slår fast, at et forbud mod forurening af drikkevandet og beskyttelse af grundvandet er langt billigere end at rense grundvandet kunstigt, før det kan drikkes.
– Danva har i rigtig mange år dokumenteret, at det er meget billigere at beskytte drikkevandet end at rense det. For første gang har vi nu en ministeriel blåstempling af det faktum, hvor der dermed bliver sat økonomisk værdi på rent drikkevand til danskerne, siger Carl-Emil Larsen.
Ifølge en samfundsøkonomisk beregning i rapporten vil det koste samfundet mellem 6 og 18 milliarder kroner om året at rense forurenet grundvand.
Til sammenligning vil det “kun” koste 360 millioner kroner årligt i 30 år at beskytte de mest sårbare grundvandsområder.
– Tallene taler deres tydelige sprog. Det er mellem 20 og 50 gange dyrere at lade stå til og så efterfølgende rydde op end at forebygge, siger Carl-Emil Larsen.
Kun 1,5 procent af det areal, det var vigtigt at beskytte, er blevet sikret over de seneste 27 år. Og sidste år blev der fundet rester af pesticider i over halvdelen af de undersøgte boringer.
Greenpeace har udarbejdet et interaktivt kort over de 57 ud af landets 98 kommuner, der huser områder, hvor drikkevandet overskrider eksperternes anbefalede grænseværdier for nitrat i drikkevandet.
Samme budskab lyder fra Danske Vandværker, der er brancheorganisation for de forbrugerejede vandværker, der mener, at Danmark står med et “akut behov” for at få en målrettet grundvandsbeskyttelse af de områder, hvor nutidens og fremtidens drikkevand bliver dannet.
– Forsyningssikkerheden afhænger af, at der er nok rent vand, som vandværkerne kan sende ud til danskerne. Analysen konkluderer klart, at den hidtidige indsats har spillet fallit, og at det nu er tid til, at man for alvor tager hånd om vores vigtige grund- og drikkevand, siger direktør i Danske Vandværker Lise Lotte Toft.
Hun uddyber:
– Vi kan ikke længere tillade, at der bliver gamblet med vores livsvigtige drikkevand. Derfor er det meget positivt, at analysen viser, at et nationalt forbud mod det, der skader grundvandet, er den bedste vej frem, siger Lise Lotte Toft.
Nu må der handles
Nu kræver både vandværkerne og Danmarks Naturfredningsforening politisk handling.
– Nu er det op til regeringen og Folketingets partier at få gennemført den nødvendige lovgivning, så et nationalt sprøjteforbud kan træde i kraft hurtigst muligt, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
Hun mener, at rapporten “med syvtommersøm” slår fast, at grundvandsbeskyttelsen hidtil har været en “eklatant fiasko”.
– Det haster med at beskytte vores drikkevand, hvis de kommende generationer også skal kunne hente rent drikkevand fra undergrunden, som man kan i dag. De sidste fem år er der fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer, og problemet bliver kun værre, hvis ikke politikerne snart tager ansvar og griber ind i forhold til at beskytte drikkevandet, forklarer Maria Reumert Gjerding.
Landbrugets lobbyorganisation: “Helt skørt”
Landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer kalder det “helt skørt” at indføre et sprøjteforbud.
– Det vil være helt skørt, hvis vi i en tid med stigende fødevarepriser og bekymring om fødevaresikkerhed i Europa begynder at tage store arealer ud af fødevareproduktion, hvis ikke der er et solidt dokumenteret beskyttelsesbehov, og det mener vi ikke, der er, siger formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard.
Han fortsætter:
– Man kan ikke bruge et så usagligt og tendentiøst arbejde som basis for politiske forhandlinger. Det vil være uhørt, og det ligner langt hen ad vejen en minister, der mangler noget at føre valgkamp med, siger han.
Landbrug & Fødevarer mener, at rapporten bygger på “fejlagtige og mangelfulde præmisser”, og kalder rapportens konklusioner om stigende forurening af grundvandet fra sprøjtegift for et postulat, som “der ikke er belæg for”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
