MAD & KULTUR
Den 4. september – to en halv måned før kommunalvalget – blev der indgået aftale på Københavns Rådhus om kommunens budget i 2026. Den er som designet til at undgå folkelige protester op til valget.
Ret usædvanligt står samtlige partier og alle løsgængere i Borgerrepræsentationen bag budgetaftalen, som de nu allesammen roser i høje toner. Hver især fremhæver, hvad de har opnået i aftalen.
Den socialdemokratiske overborgmester Lars Weiss er stolt af, at der fremover kommer to lærere i dansk- og matematiktimerne i 8. og 9. klasserne i byens folkeskoler.
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod fra Enhedslisten fremhæver, at der er tale om det største cykelbudget i København nogensinde.
Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling pointerer, at det for SF har været vigtigt at få fjernet de planlagte nedskæringer på åbningstiden i byens daginstitutioner.
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager fra Konservative kalder det et vaskeægte børnebudget, mens beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken fra Venstre glæder sig over, at København nu får landets laveste kommuneskat.
Lignende begejstring og ros lyder fra de øvrige partier samt løsgængere.
Ikke bedre kvalitet i daginstitutioner
Den pædagogiske fagforening LFS glæder sig over, at budgetaftalen ikke indeholder en masse nye nedskæringer på de pressede velfærdsområder
– Det er heldigvis ikke et nedskæringsforlig. Men det er heller ikke et forlig, der retter op på velfærden, og vi må kigge langt efter ressourcer til at øge kvaliteten på dagtilbudsområdet, siger Kirsten Gunvor Løth, forkvinde for LFS.
LFS kan ikke tilslutte sig vurderingen fra børne- og ungdomsborgmesteren af, at der er tale om et vaskeægte børnebudget.
Kirsten Gunvor Løth anerkender, at budgettet sikrer penge til tolærerordninger i dansk og matematik til eleverne i 8. og 9. klasse og til mere rengøring i skoler og daginstitutioner.
Det er heldigvis ikke et nedskæringsforlig. Men det er heller ikke et forlig, der retter op på velfærden, og vi må kigge langt efter ressourcer til at øge kvaliteten på dagtilbudsområdet.
Kirsten Gunvor Løth, forkvinde for LFS
Partierne bag forliget ruller derudover en besparelse på åbningstiderne i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem tilbage.
Men de alvorlige kvalitetsproblemer i byens dagtilbud må vente på en løsning. Budgetaftalen bebuder, at der først til forhandlingerne om budget 2027 skal præsenteres forslag, som kan bidrage til et kvalitetsløft i dagtilbuddene.
– Det er ærgerligt, at man vælger at udsætte problematikken om kvaliteten i dagtilbuddene. Det er små mennesker, vi taler om, og en barndom er meget kort, siger Kirsten Gunvor Løth, som meget gerne havde set et løft af normeringerne.
Folkeskoler skal stadig inkludere flere elever
Københavns Lærerforening glæder sig over udvidelse af tolærerordningen og andre tiltag som penge til lejrskoler, senere skolestart for børnehaveklasseelever og flere fysiske bøger i folkeskolen.
– Jeg er meget glad for, at partierne anerkender betydningen af to lærere i undervisningen. Det er en god begyndelse, som jeg håber på længere sigt også vil kunne gennemføres på mellemtrin og i indskoling. Vi ved fra vores medlemmer, at det står højest på deres liste over, hvordan man sikrer den gode undervisning til alle elever. Det afgørende er selvfølgelig, at der bliver tale om to uddannede lærere. Min vurdering er, at en sådan tolærerordning i sig selv vil medvirke til at rekruttere og fastholde uddannede lærere i København, siger Katrine Fylking, formand for Københavns Lærerforening.
Budgetaftalen ændrer ikke ved beslutningen om, at mange folkeskoleelever med særlige udfordringer, der i dag modtager specialundervisning, fremover skal inkluderes i de almene klasser. Det er en konsekvens af aftalen om “Mangfoldige børnefællesskaber”, der blev indgået i 2024 og har skabt stor bekymring blandt lærere og forældre.
– Med de ændringer, der er lagt op til med de såkaldte “Mangfoldige børnefællesskaber”, kan man forudse behov for flere investeringer i de kommende år, som ikke er en del af den nye aftale, understreger Katrine Fylking.
Tiltag på nødlidende socialområde
Det specialiserede socialområde i København har været nødlidende i årevis. Selvom de seneste budgetforlig har afsat flere penge til området, er behovet for hjælp samtidig steget, og området slås med et massivt efterslæb efter mange års nedskæringer.
Budgetaftalen reparerer lidt på de værste skader på området. Blandt andet har Københavns Kommune fået kritik af Ankestyrelsen for i strid med loven at have haft borgere stående på venteliste til botilbud i for lang tid. Budgetaftalen afsætter over de næste fire år knap 589 millioner kroner til at sikre flere pladser på botilbud.
Der er også afsat flere penge til at nedbringe antallet af sager per sagsbehandlinger i Socialforvaltningen på både børne og voksenområdet, hvor der er sket en stigning i antallet af mennesker, som har behov for hjælp, som for eksempel børn med autisme.
Kirsten Gunvor Løth fra LFS glæder sig over flere ressourcer. Men samtidig understreger hun, at mange af de nye penge går til at dække et efterslæb.
– Området har i årtier været udsat for den ene grønthøsterbesparelse efter den anden, og det, der sker i disse år, er, at man prøver at reparere på stumperne. Det løfter ikke kvaliteten i sig selv, men sørger for, at hverdagen lige akkurat kan hænge sammen, siger hun.
Niveau for velfærd fastholdes
Det kendetegner budgetaftalen, at den ikke indeholder nye nedskæringer på velfærden, men heller ikke sikrer den genopretning af velfærden, som både ansatte og københavnere efterlyser. Flere planlagte og tidligere nedskæringer bliver rullet tilbage, og der bliver rettet op på ulovligheden i forhold til botilbuddene.
Men generelt set bliver det nuværende serviceniveau fastholdt, og der sikres ikke et reelt løft af velfærden.
“Det er lykkedes at fastholde velfærden”, konstaterer socialborgmester Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten.
I ældreplejen bliver den ekstra årlige rengøring, der blev sparet væk i 2025, nu genindført. Det har været et stort ønske fra Ældrerådet. Derudover bliver der sat penge af til forbedringer på nedslidte plejehjem i en situation, hvor nyt plejehjemsbyggeri er forsinket.
Af andre initiativer i budgetaftalen kan nævnes en cykelpakke på mere end 600 millioner kroner til initiativer, der skal forbedre forholdene for cyklister over de kommende år. Der er også sat penge af til at udbygge metro og anden infrastruktur til Lynetteholm.
Skattelettelse og budgetlov
De borgerlige partier har fået gennemført en skattelettelse på 0,11 procentpoint. Det betyder, at København nu får landets laveste kommuneskat på 23,39 procent.
Mange københavnere foretrækker helt sikkert bedre velfærd frem for en skattelettelse. Men de penge, der nu gives til skattelettelse, ville ikke kunne bruges på velfærd i stedet.
Det skyldes de lofter, som regeringen hvert år lægger over, hvor mange penge kommunerne må bruge på henholdsvis serviceudgifter og anlægsudgifter.
Det fremgår af den såkaldte budgetlov, som Danmark vedtog i 2012, at Folketinget hvert år skal fastlægge de årlige lofter for de kommende fire år.
Regeringen har for nylig sammen med forslaget til finanslov for 2026 fremlagt forslag til de næste fire års økonomiske rammer for kommuner, regioner og staten.
Der er ikke lagt op til at sikre flere penge til hverken den kommunale eller regionale velfærd. Det enste offentlige område, hvor der er afsat flere penge, er militæret.
Ifølge budgetloven må København og andre kommuner ikke bruge flere penge på velfærd, end fastlagt af lofterne. Overskrider en kommune de fastlagte rammer, vanker der hårde økonomiske sanktioner.
København har i dag en kassebeholdning på omkring 17 milliarder kroner. Rigeligt med penge til at løft af velfærden. Men det er altså penge, som kommunen ikke må bruge.
Den problemstilling bliver ikke fremhævet af de københavnske politikere i deres skamrosning af budgetaftalen. Ingen benytter lejligheden til at kræve et opgør med budgetloven. Det gør til gengæld fagforeningen LFS.
– Realiteten er, at den til enhver tid siddende regering har en kæmpestor kontrol over kommunernes økonomi. Regeringen beslutter et serviceloft, som den enkelte kommune ikke må overskride. Så kan regeringerne være mere eller mindre rundhåndede i økonomiaftalerne, men det ændrer ikke på, at en ellers velhavende kommune som København ikke kan tillade sig at rette op på eksempelvis det udhungrede socialområde, selv om man gerne ville. For selv om pengene ligger i kommunekassen, er det regeringen, der beslutter, om de må bruges, siger Kirsten Gunvor Løth.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
