Analyse af KV25
Kommunalvalget 2025 er ovre, og et par konklusioner står tydeligt efter de sidste stemmer er blevet talt. De tre største partier, Venstre, Konservative og Socialdemokratiet, står tilbage forslåede og vraget af vælgerne.
Men hvor Venstre og Konservative på trods af dårlige valg har formået at holde fast i, og overtage, flere borgmesterposter, har Socialdemokratiet mistet magten i en lang række kommuner, mere præcist er partiet gået tilbage i 87 ud af landets 98 kommuner.
Særligt i deres traditionelle højborge har tabet været stort, med det altoverskyggende nederlag værende tabet af overborgmesterposten i København.
Kasper Møller Hansen, valgforsker på Københavns Universitet, fortæller til Arbejderen, at Socialdemokratiets tilbagegang er en perfekt storm af problemer, som nu rammer partiet.
– Der er selvfølgelig en masse faktorer på spil i det her valg, men det er tydeligt, at en skiftende demografi, tabet af prominente lokale ansigter og Socialdemokratiets politik på Christiansborg alle spiller en negativ rolle i deres valgresultat, siger han og tilføjer:
– Og valget har været ekstremt dårligt for partiet, endda værre end alle analyser og prognoser forud for valget spåede. Valget har på alle måder været en katastrofe for Socialdemokratiet.
Tab af store personligheder
En af de største faktorer bag Socialdemokratiets nedtur er, ifølge Kasper Møller Hansen, tabet af de kendte ansigter lokalt. Mange socialdemokratiske borgmestre har ikke genopstillet til årets valg, heriblandt nogle store stemmeslugere.
Det sås blandt andet i Frederikshavn. Her havde den utroligt populære borgmester, Birgit S. Hansen, valgt at træde af før tid og ikke genopstille. Det betød, at da stemmerne var talt op i den nordligste kommune i landet, var Socialdemokratiet gået tilbage hele 31 procent i forhold til 2021.
– Vi stemmer mere personligt i dag, end vi har gjort før. Så når man for eksempel i Frederikshavn mister nogen, som folk kender og stoler på, så rammer det hårdt på stemmetallene, siger Kasper Møller Hansen.
SF har haft som klart mål at vælte socialdemokraterne, og kombiner det med et socialdemokrati, der bløder vælgere til både højre og venstre, så har forholdene for at tage borgmesterposter været meget svære.
Kasper Møller Hansen, valgforsker, Københavns Universitet
Selvom tabbet af lokale ansigter har ramt partiet hårdt, understreger valgforskeren, at også den demografiske udvikling i Danmark har en rolle at spille.
Han peger på, at den ældre generation, som traditionelt altid har stemt socialdemokratisk, bliver mindre og mindre. Samtidig kommer en ny ung generation ind som vælgere, men de stemmer i stor stil på andre partier end Socialdemokratiet.
– Så man kan sige, at Socialdemokratiet bliver presset på to fronter. Deres kernevælgere bliver færre og færre, samtidig er den nye unge generation langt mere venstreorienteret i deres værdier end Socialdemokratiet er i dag, siger han og tilføjer:
– Et demografisk skifte sker selvfølgelig over lang tid, men ved det her valg ligner det indtil videre, at vi kan begynde at ane effekten af det skifte på, hvilke partier vælgerne sætter deres kryds ved.
Styrket blå blok
Socialdemokratiet var som nævnt ikke det eneste parti, der gik tilbage ved valget den 18. november. Også de to andre magtpartier i kommunerne, Venstre og Konservative, er gået tilbage i forhold til 2021. Dog har begge partier formået at øge antallet af borgmesterposter.
Kasper Møller Hansen fortæller, at det er et udtryk for de forskellige styrkeforhold i henholdsvis rød og blå blok. Fordi imens Venstre og Konservative selv er gået tilbage, er blå blok som helhed kommet styrket igennem kommunalvalget.
– Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance har begge haft virkelig gode valg. Derfor har Venstre og Konservative haft meget nemmere ved at skabe flertal omkring sig i byrådene. Derfor ser vi at de går frem på borgmestre, men tilbage på stemmer, simpelthen fordi de har nemmere ved at lave konstitueringer med en samlet set stærk blå blok, siger han.
På den anden side, i rød blok, er et parti som SF også gået frem. Dog har rationalet for SF været at selv tage magten de steder, hvor det var muligt. Socialdemokratiet har derfor ikke haft samme mulighed for at skabe flertal for deres borgmesterkandidater, som blå blok har haft.
– Vi kan for eksempel se Gladsaxe, hvor SF har konstitueret sig med alle andre end Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. SF har haft som klart mål at vælte socialdemokraterne, og kombiner det med et socialdemokrati, der bløder vælgere til både højre og venstre, har forholdene for at tage borgmesterposter været meget svære, siger Kasper Møller Hansen.
Vil påvirke folketingsvalg
Valgforskeren mener også, at Socialdemokratiets nationale politiske strategi har påvirket valgene i kommunerne. Socialdemokratiet er de senere år rykket mere og mere til højre på værdipolitikken i et forsøg på at konkurrere med Dansk Folkeparti.
Nu er Dansk Folkeparti rykket endnu mere mod højre, imens Socialdemokratiet har skubbet den øvrige venstrefløj fra sig, hvilket sætter dem i en akavet position politisk, fortæller Kasper Møller Hansen.
– Socialdemokratiet kan ikke følge med længere ud mod højre sammen med Dansk Folkeparti, særligt når DF bare rykker videre ud mod højre. Men de kan heller ikke rykke mere mod venstre, fordi så mener de, at de aldrig vil kunne vinde et valg igen, siger han og tilføjer:
– Så de har skubbet venstrefløjsvælgere væk, samtidig med, at de ikke kan være højreorienteret nok til vælgerne på den anden side. Det dillema har helt sikkert også påvirket de lokale valg, hvor deres stemmer ser ud til at være gået til SF og de blå partier.
Vil kommunalvalgsresultatet også påvirke den anden vej, når der skal være folketingsvalg næste år?
– Entydigt ja. Det bliver svært for Socialdemokratiet at gå til valg med den samme gejst som før, når de har mistet så meget af deres lokale rodfæste. Socialdemokratiet har fået en hård omgang af vælgerne, og det tror jeg vil tage tid at komme sig fra fuldstændigt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
