Luften er tyk af løfter og valgflæsk her lidt mere end to måneder til valget i kommunerne og regionerne. Samtidig tror befolkningen mindre og mindre på, at de politiske beslutninger bliver gennemført for reelt at gøre en forskel for borgerne og samfundet.
Når valgflæsket brænder på
Eksemplerne fra landets to største byer, Aarhus og København, hvor Socialdemokratiet kæmper for at bevare borgmesterposterne, er groteske. Her fem minutter i tolv kastes løfter i luften, som rigtig mange borgere gennemskuer som det rene fup og valgflæsk.
Det er hverken sagligt eller i orden at lade som om, kommunen kan finde penge til gratis vuggestuer og børnehaver ved at fyre “bureaukrater”.
Ditte Gottlieb Bredahl, formand, HK Kommunal Hovedstaden
Når man som parti har siddet på magten i årevis, i Aarhus i de sidste 20 år og i København i mere end 100 år, bliver man gennemskuet, når man lover, som i Aarhus væsentlig billigere offentlig transport og i København gratis daginstitutioner, her to måneder før der skal stemmes.
Mange vil åbenlyst tænke: Hvorfor har de ikke taget nogle skridt i denne retning noget før?
Men forslagene er sympatiske. Begge dele burde været gratis.
Budgetloven spænder ben
Begge borgmesterkandidater ved udmærket, at man ikke kan tilføre et område mange millioner til ellers sympatiske projekter, uden at pengene skal findes på andre poster i ens kommune. Budgetloven sætter disse omfattende begrænsninger.
I København vil gratis daginstitutionspladser koste 887 millioner kroner, som derfor skal findes på andre poster.
“Det er uærligt”.
Sådan kommenterer Ditte Gottlieb Bredahl, formand for HK Kommunal Hovedstaden, Pernille Rosenkrantz-Theils forslag i A4 Aktuelt.
“Der er skåret ind til benet alle steder og ind i benet mange steder. Det er uærligt, når politikere stadig prøver at fortælle vælgerne, at man bare kan blive ved med at spare på de administrative funktioner, der binder velfærden sammen.”
Hun fortsætter:
“Det er hverken sagligt eller i orden at lade som om, kommunen kan finde penge til gratis vuggestuer og børnehaver ved at fyre “bureaukrater”, som ingen alligevel ved, hvad laver. Tiden er løbet fra, at man kan spare bunker af penge på administration. Og slet ikke de astronomiske 800 millioner kroner, som Pernille Rosenkrantz-Theils forslag angiveligt koster.”
Tilliden er røget
En lang stribe vælgerundersøgelser viser alle, at befolkningens tillid til politikerne og det politiske system er faldet.
Et af de mange institutter for meningsundersøgelser er ENVI, som i en nylig undersøgelse fastslår, at danskernes tillid til politikerne ikke har været lavere i mange årtier. To ud af tre danskere mener, at Folketinget og regeringen har ansvaret for at løse samfundets store problemer, men kun én ud af fire mener, at de er i stand til det.
To tredjedele af befolkningen tror ikke på, at deres samfund er et bedre sted om ti år. Et klart flertal peger også på, at de politiske beslutninger træffes uden blik for, om de rent faktisk kan implementeres i virkeligheden.
Kommuner svigter ældreområdet
Et dugfrisk eksempel på dette kan hentes fra en ny analyse fra Ældre Sagen, hvor netop spørgsmålet om den manglende implementering bliver synlig.
I 2024 fik kommunerne 1,25 milliarder kroner ekstra til stigende antal ældre, men analysen viser, at kommunerne kun brugte halvdelen.
Hold godt øje med de næste bølger af valgløfter. Folketingsvalget skal afholdes senest i efteråret 2026, så et godt eller dårligt resultat til kommende kommunal- og regionalvalg vil sikkert have en afsmittende effekt, derfor denne desperation som de vilde valgløfter er et udtryk for.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.