Det er et ualmindeligt groft angreb på undervisningsfriheden. Så længe man ikke forvansker information, hvad der ikke er bevis for, har man ret til at mene hvad man vil Ukrainekonflikten.
Ukraine kan ikke vinde krigen
Det vurderer blandt andet Kristeligt Dagblads kommentator, der ligesom undertegnede har nul sympati for Putins krig
I torsdags den 24. november havde Jens Jørgen Nielsen sidste arbejdsdag på Folkeuniversitetet i København.
Her har han siden 2014 undervist i Rusland og Ukraine. Til næste år skulle han have afholdt to kurser om de to lande.
Men de er blevet aflyst. Jens Jørgen Nielsen er nemlig ikke længere velkommen som underviser på Folkeuniversitetet i København.
Den mindste kritik af den ukrainske regering og Vestens ageren i forhold til Rusland er nok til at blive beskyldt for at sprede russisk misinformation.
Jens Jørgen Nielsen, tidligere underviser på Folkeuniversitetet i København
Den 8. november fik han et brev fra Folkeuniversitetets bestyrelse, der i første afsnit slår fast, at man har besluttet at aflyse de to planlagte kurser, og at bestyrelsen har besluttet at “afbryde samarbejdet”.
Ifølge bestyrelsen har Jens Jørgen Nielsen et “stærkt unuanceret blik på konflikten i Ukraine og baggrunden for den”. Herudover henviser bestyrelsen til, at flere unavngivne kollegaer ikke ønsker at undervise på Folkeuniversitetet, så længe Jens Jørgen Nielsen er ansat.
Bestyrelsens eneste konkrete kritik er, at de har læst Jens Jørgen Nielsens bog “Ukraine i spændingsfeltet”, som de har plukket nogle citater fra.
Ingen fra bestyrelsen har overværet Jens Jørgen Nielsens undervisning.
Må skelne mellem undervisning og offentlig debat
Tilbage sidder nu en uforstående og frustreret Jens Jørgen Nielsen. Han mener, at bestyrelsen må skelne mellem de synspunkter, han giver udtryk for i offentligheden – og hans undervisning.
– Jeg er meget bevidst om at skelne mellem, hvornår jeg tilkendegiver mine egne holdninger i offentligheden – og så min undervisning, hvor jeg fremlægger fakta og forskellige synspunkter.
Han undrer sig over, at bestyrelsen ikke er gået i dialog med ham om hans kurser.
– Bestyrelsen kunne have inviteret mig til en samtale og spurgt ind til mine synspunkter. Men jeg har hverken mødtes eller talt med den nye bestyrelse.
Han fastholder sin ret til at deltage i interviews og give sin mening til kende i offentligheden ved siden af sit arbejde som underviser.
– Jeg er forfatter og blogger, og jeg taler med journalister på Arbejderen, på russisk tv og andre journalister i Danmark og andre steder i verden. Der er ingen, der skal bestemme, hvem jeg skal tale med. Det er helt basalt i et demokrati, at vi har ytringsfrihed.
Han har sendt et svar til bestyrelsen – men har endnu ikke fået noget retur.
Læs også
Interview på russisk tv satte gang i ‘hekseproces’
Lavinen mod Ukraine/Rusland-underviseren begyndte for alvor at rulle, efter at han i september deltog i et interview med russisk stats-tv om sabotagen af gasrørledningerne Nordstream 1 og 2.
– Jeg blev spurgt om, hvem der kunne stå bag – og jeg sagde, at jeg mente, at pilen pegede på USA – fordi præsident Biden få måneder forinden direkte havde udtalt, at han ville gøre en ende på Nordstream 2, hvis Rusland invaderede Ukraine, fortæller Jens Jørgen Nielsen.
– Efter interviewet gik fire af mine kollegaer til bestyrelsen og lod den vide, at de ikke ville undervise, hvis jeg også underviste. Deres eneste begrundelse var, at jeg havde deltaget i interviewet på russisk tv om Nordstream 2, der netop var blevet sprængt i luften. Der var ingen kritik af min undervisning. Det er vigtigt for mig, at jeg ud over min undervisning har ret til at have en holdning, som jeg kan give udtryk for i offentligheden.
Kursister er “meget tilfredse”
Deltagerne på Jens Jørgen Nielsens kurser på Folkeuniversitetet er derimod meget tilfredse med hans undervisning.
Arbejderen er i besiddelse af deltagernes evaluering af Jens Jørgen Nielsens seneste kursus “Putin set indefra”, der blev afholdt i foråret.
Samtlige kursister svarede, at de var “meget tilfredse” med Jens Jørgen Nielsens faglige niveau.
11 ud af de 12 kursister svarede, at de “absolut” kunne forestille sig at tilmelde sig endnu et kursus hos Folkeuniversitetet. En enkelt svarer “muligvis”.
Derfor køber Jens Jørgen Nielsen ikke bestyrelsens mistillid til hans faglighed.
500 sympatierklæringer
Siden fyringen har Jens Jørgen Nielsen modtaget op mod 500 sympatierklæringer – også fra folk, der ikke er politisk enige med ham – men som støtter ham i, at han har ret til at have sine synspunkter.
– I Danmark er vi ikke vant til, at man lukker munden på anderledes tænkende. Vi ser os selv som et højskoleland, hvor alle synspunkter skal på bordet. Vi bryder os ikke om at lukke ned for debat og holdninger, fortæller Jens Jørgen Nielsen.
Han uddyber:
– Desværre har krigen i Ukraine flyttet hegnspælene i forhold til, hvilken debat vi kan have. Meningskorridorerne er blevet smallere. Den mindste kritik af den ukrainske regering og af Vestens ageren i forhold til Rusland er nok til at blive beskyldt for at sprede russisk misinformation eller gå Putins ærinde. Men den kritik jeg har af Vestens politik er ikke at gå Putins ærinde.
“Skræmmende udvikling”
Han kalder udviklingen for “skræmmende” og mener, at hans eneste forbrydelse er, at han har nuanceret krigen i Ukraine.
– Det er farligt, hvis vi ikke kan udvikle viden. Det er gift for demokratiet. Der er reelt ikke en debat om krigen i Ukraine. Jeg kender flere forskere og undervisere, der er kritiske over for krigen i Ukraine – men ikke tør stå frem af frygt for repressalier, siger Jens Jørgen Nielsen.
Han mener, at fyringen af ham kommer midt i en tid, hvor der generelt mangler viden om Rusland – og hvor de oplysninger om Rusland, der kommer frem, er ensidigt imod Rusland.
– Den fortælling, som etablerede forskere, politikere og medier gentager igen og igen, er, at der foregår en kamp mellem det gode, demokratiske Vesten mod det totalitære Rusland og Kina.
– Det er skræmmende. For videnskabens opgave er netop at udfordre de herskendes ideer og orden. Hvis vi skal udvikle politik og være i stand til at træffe de rigtige beslutninger, må vi vide, hvad der foregår. Ellers træffer vi nogle vanvittige beslutninger, advarer Jens Jørgen Nielsen.
Han uddyber:
– I den nuværende situation skal der ikke særlig mange misforståelser til, før det kan udløse en katastrofe. Det så vi eksempelvis med de missiler, der slog ned i Polen tidligere på måneden. Hvis NATO havde opfattet missilerne som et angreb på Polen og udløst alliancens musketéred og gået i krig med Rusland, kunne det have endt i en altødelæggende atomkrig.
Fyringen af Jens Jørgen Nielsen kommer, efter at han sammen med tre andre forskere og debattører i august blev stemplet som “pro-russisk” af Ukraines Center for Modvirkning af Desinformation – der er en del af landets nationale sikkerhedsråd.
Læs også
Bestyrelsesformand: Underviser “benægter historiske kendsgerninger”
Arbejderen har forelagt Jens Jørgen Nielsens kritik for Folkeuniversitetets bestyrelsesformand, Jakob Skovgaard-Petersen.
Bestyrelsesformanden ønsker ikke at stille op til et interview med Arbejderen om fyringen, men har i stedet sendt en mail til Arbejderen, hvori han blandt andet svarer:
“JJN (Jens Jørgen Nielsen, red.) må selvfølgelig have sine egne personlige holdninger til, hvad der foregår i Ukraine, men for Folkeuniversitetet er det et problem, hvis f.eks. historiske kendsgerninger fornægtes, som det sker i ’Ukraine i spændingsfeltet’, hvor JJN kalder det ”et defensivt skridt” fra Putins side at acceptere Krim som en del af Rusland og skriver, at det ikke er rigtigt, når Vesten og den ukrainske regering taler om Ruslands anneksion af Krim: ”Der er ingen forlydender om, at det russiske militær skulle have angrebet Krim eller nogen af halvøens institutioner. Initiativet til selvstændiggørelsen af Krim kom fra Krim-parlamentet”, skriver bestyrelsesformand Jakob Skovgaard-Petersen blandt andet i en mail til Arbejderen.
Han fortsætter:
“Det er IKKE bestyrelsens opgave at overvåge vores underviseres virke, vi må nøjes med at vurdere evalueringer, lytte til fagfolk, evt. læse diverse bøger og afveje diverse hensyn op mod hinanden. Blandt de vigtigste er, at vi til enhver tid kunne tiltrække de bedst mulige undervisere til vores kursister og sikre, at Folkeuniversitetets omdømme er i top. Det er på den baggrund, vi sætter et nyt hold i Ruslands-undervisningen”.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.