Verdens fattigste lande skal betale en stor del den syv milliarder kroner store Ukrainefond, der skal gå til militær støtte, genopbygning af Ukraine og støtte til, at danske virksomheder kan komme ind på det ukrainske marked.
Det er bestemt muligt at finansiere støtte til Ukraine på andre måder end at lade verdens fattigste mennesker betale.
Rasmus Stuhr Jakobsen, CARE
Bag fonden står et flertal i Folketinget bestående af SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
De syv milliarder kroner ventes kun at række til 2023 – herefter skal partierne bag fonden tage stilling til, om der er behov for at afsætte endnu flere penge til militær støtte, genopbyning og erhvervsstøtte.
Flere ulandsorganisationer, som Arbejderen har kontaktet, tager skarpt afstand fra, at fonden skal finansieres ved at tage 1,2 milliarder kroner fra verdens fattigste lande.
– Behovet for hjælp i Ukraine er stort, og derfor er jeg meget enig i, at Danmark bør støtte Ukraine. Men hjælpen til Ukraine skal ikke finansieres med penge fra udviklingsbistanden. Udviklingsbistanden er øremærket verdens fattigste og mest udsatte mennesker i udviklingslande i det globale syd. Heldigvis har Danmark en stærk økonomi, så det er bestemt muligt at finansiere støtte til Ukraine på andre måder end at lade verdens fattigste mennesker betale, siger direktør i ulandsorganisationen CARE Rasmus Stuhr Jakobsen til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Fra vores arbejde i Ukraine ved jeg, hvor stort behovet er. Og det er uden diskussion stort. Men fra vores arbejde i både Asien og Afrika ved jeg også, hvor store behov der er der. Vi står midt i en klimakrise af hidtil usete dimensioner. Alene på Afrikas Horn har flere end 20 millioner brug for hjælp, fordi den værste tørke i 40 år har ramt. Coronapandemien har tvunget flere fattige lande i knæ og skubbet millioner ud i fattigdom, og krig og konflikter truer fortsat stabiliteten og sender folk på flugt. Et rigt land som Danmark kan finde pengene til at hjælpe Ukraine på anden vis end ved at tage pengene fra udviklingsbistanden, som der tydeligt også er hårdt brug for.
Ulandsorganisationen Oxfam IBIS advarer om, at ulandsbistanden i forvejen er blevet udhulet og skal dække flere og flere kriser.
– Vi er i en situation, hvor udviklingsbistanden både bliver udhulet, samtidig med at den skal dække flere og flere kriser. Det er ikke hensigtsmæssigt, at verdens fattigste skal betale for Ukraine-fonden. Bistanden kan både bidrage til genopbygningen af Ukraine, jordskælvsofrene i Tyrkiet og Syrien, demokratiforkæmperne i Uganda, hungersnøden i Afrikas Horn og klimakampen, men det kræver, at der tilføres flere midler, siger generalsekretær i Oxfam IBIS Lars Koch til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Især i Afrika ser vi, hvordan de afrikanske lande i højere grad vender sig mod Kina og Rusland. Her har vi brug for udviklingsbistanden til at fremme værdier om demokrati og menneskerettigheder, samtidig med at det også er et værktøj til at fremme stabilitet og alliancer med lande, der lige nu vender sig mod Rusland og Kina. Ved at tilføre flere midler til udviklingsbistanden vil vi sende et stærkt signal til Ukraine, vores partnere i Afrika, men også overfor Rusland og Kina om, at Danmark tager vores rolle i verden seriøst.
De 1,2 milliarder der bliver taget fra verdens fattigste, skal blandt andet gå til at oprette en “Ukraine-facilitet” under Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).
“Øgede midler til IFU vil bl.a. medvirke til at styrke IFU’s muligheder for at medfinansiere bl.a. danske virksomheders investeringer i Ukraine”, slår aftalen om Ukraine-fonden blandt andet fast.
Herudover vil der via DANIDA blive afsat penge til at genopbygge eksempelvis fjernvarme- og vandforsyning i Ukraine.
“Danske virksomheder vil kunne byde ind i udbudsprocesserne”, lyder opfordringen fra partierne bag aftalen.
På Danidas hjemmeside kan man ellers læse, at “Danida bidrager til at bekæmpe fattigdom, fremme bæredygtig vækst og stabilitet samt sikre alle lige rettigheder og muligheder i udviklingslandene”.
Langt størstedelen af pengene (5,4 milliarder kroner) er øremærket til militær støtte til Ukraine i form af blandt andet våben, øvrigt militært materiel og træning af ukrainske soldater.
Pengene skal findes ved at lempe finanspolitikken med 0,2 procent af BNP i 2023. Finansminister Nicolai Wammen mener, at lempelsen af finanspolitikken til fordel for våben til Ukraine er “fuldt ud økonomisk ansvarlig”.
Milliarderne skal blandt andet kunne bruges til at indkøbe nyt militært udstyr hos danske og udenlandske våbenproducenter og sende til Ukraine, hedder det blandt andet i aftalen.
Ifølge Udenrigsministeriet har Danmark allerede støttet Ukraine med våben og andet militært udstyr for 4,9 milliarder kroner. Det gør – målt pr. indbygger og i procent af BNP – Danmark til en af de største eksportører af våben og andet militært materiel til Ukraine.
I mandags offentliggjorde Udenrigsministeriet – for første gang – et samlet overblik over, hvordan Danmark har støttet Ukraine militært.
Partierne bag Ukrainefonden slår fast, at “det er aftalepartiernes ønske, at Danmark skal fastholde denne position”.
I januar valgte den danske regering at donere alle Forsvarets 19 langtrækkende kanoner – de såkaldte Caesar-haubitser – til Ukraine. Det bragte den samlede danske militære støtte op på 5,6 milliarder kroner.
Krigen i Ukraine betyder, at infrastruktur, produktionsvirksomheder, huse og meget andet er blevet bombet i store dele af landet. Det får danske virksomheder til at se gode forretningsmuligheder i at genopbygge.
Derfor afsætter den nye fond også 400 milliioner kroner til at sikre, at danske firmaer kan få en fod indenfor på det ukrainske marked. Pengene skal blandt andet gå til at sikre billige lån til danske virksomheder, der vil tjene penge på genopbygning og investeringer i Ukraine.
Herudover vil partierne bag Ukrainefonden gennemføre erhvervsfremstød i Ukraine samt oprette et Ukraine-investeringsforum, der blandt andet skal “dele information om konkrete projekter og markedsmuligheder i Ukraine samt formidle kontakt til ukrainske partnere”.
– Danske virksomheder kan levere meget af det, som Ukraine mangler, for eksempel inden for drikkevand, fjernvarme og fødevarer. Derfor skal vi styrke indsatsen. Med fonden i ryggen vil vi blandt andet sætte mere kraft på Udenrigsministeriets indsats for at hjælpe danske virksomheder ind på det ukrainske marked og sætte flere penge af til at skabe bedre betingelser for danske virksomheders risikofyldte investeringer i Ukraine. Det er godt nyt for både Ukraine og for dansk erhvervsliv, forklarer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
i høj grad relevant kritik til de medløberne i folketinget, stort set dem alle . Er der ingen som vil eller tør stå imod ? også selv om det skulle koste på alle mulige måder ..sikke nogle “krigere” vi er som danske ! Vi venter nok , som det normalt er tilfældet , indtil tidevandet vender i landene omkring os eller endda i USA.
Log ind for at svareDet er usmageligt, at Oxfam Ibis’ talsmand, gør ulandsbistanden til et værktøj, der skal vende eksempelvis afrikanske lande mod Rusland og Kina. Det er både et brud med en forventet neutralitet og en mærkeligt værdianalyse af de imperialistiske kræfter der operereri den tredje verden.
Log ind for at svareOg det er godt nok også svært ikke at brække sig over den sammenkobling af Ukrainernes undgåelig ulykke og mulighederne for dansk erhvervseventyr, som erl ige ved at få alle partier, fra det alleryderste højre og til og med SF til at komme i bukserne.
Igen, fy for satan.
Det giver minder om den tyske (og udenlandske) industris opbakning omkring Det Tredje Rige….
Log ind for at svarehelt enig i overstående . business as usual ..
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
